
Her er nogle gode råd, som hjælper dig med at få mest muligt ud af Slankestudiet, og som gør det nemt for dig at finde rundt på sitet.
MIT OVERBLIK
I dette menupunkt på din personlige side, finder du de forskellige lektioner og artikler. Her kan du altid se, hvor langt du er nået i dit program. Når du er færdig med at læse en tekst eller udføre en øvelse, kan du vælge mellem to muligheder: klik på "Jeg vil vende tilbage til denne side" eller "denne side er afsluttet". Næste gang du logger dig ind på siden, vil du kunne se, hvilken lektion, du er nået til.
LÆG EN STUDIEPLAN
Bestem dig for hvor meget - eller hvor lidt tid, du vil bruge på dine øvelser i Slankestudiet. Selvom du kun bruger kort tid, vil du snart mærke forandringer. Læg en studieplan. Brug f.eks. 15 minutter hver tirsdag, torsdag og søndag på lektionerne. Skriv det ind i din kalender, sæt tidspunkt på, og hold dine aftaler. Det er den daglige opmærksomhed og de mange små skridt, der med tiden fører dig helt i mål.
GØR DET NEMT AT HUSKE DINE STRATEGIER
I Slankestudiet er der masser af øvelser, ideer og forslag. Nogle af dem siger dig mere end andre. Når du finder et forslag, der taler til dig, så skriv det op på en seddel, som du har med i lommen et stykke tid - bare for at minde dig om det, du gerne vil huske. Tag sedlen op af lommen indimellem. Kig på den, og lad associationerne få frit løb. Hvad betyder det for dig - og hvad kan du bruge det til?
BRUG NAVIGATIONSREDSKABERNE
Brug navigationsredskaberne, du finder her til venstre. Med vaneskemaet er det nemt at holde fokus indtil en ønsket vane er helt på plads. Notesbogen giver dig mere bevidsthed over din adfærd, og med uge-for-uge har du et nemt overblik over dit forløb.
PRÆSENTER DIG SELV
Skriv lidt om dig selv i din brugerprofil, så de andre på siden kan se hvem du er. Tag selv initivativ, hvis du ønsker respons på dine tanker og overvejelser. Skriv f.eks. et indlæg i FORUM eller i din DAGBOG. FORUM er det fælles mødested, men dagbogen din egen, så du kan skrive til dig selv, uden at tænke på om det kan være interessant for andre. Vær klar over, at når andre læser med, og giver støtte og opmuntring, er kun en ekstra gevinst. Og et personligt indlæg er altid inspirerende for andre, så bland dig gerne i debatten.
VÆR KLAR MED PEN OG NOTESBOG
... så du kan tage notater, mens du lytter til lydfilerne i Slankestudiets lektioner. Skriv det, du gerne vil huske og det, der gør indtryk på dig. Notér også det, du kommer til at tænke på, mens du lytter. Dine associationer kan godt betyde noget og være med til at give endnu større forståelse af dig selv.
FORMULER DIT PROBLEM
Gør dig selv den tjeneste at gøre dig helt klart hvad dit problem og dine bekymringer er. Bare det at formulere hvad der er svært, gør det altid nemmere at gennemskue, hvad du kan gøre ved det. Når du flytter fokus væk fra at alting er svært, og isolerer de enkelte problemer, kan du bedre gøre noget ved det. Og hvis du så skriver det i FORUM, får du også feedback fra andre. Når problemet bliver set udefra med nye øjne, kommer der altid noget nyt frem, du ikke selv havde tænkt på. Der er mange aha-oplevelser at hente i FORUM.
DU MÅ GERNE UDFORDRE DIG SELV
Lektionerne i Slankestudiet er helt unikke. De er tilrettelagt så du trin for trin gennemgår en række principper, der kombinerer slankeprocessen med personlig udvikling.
Visse af øvelserne og spørgsmålene vil givetvis udfordre dig på flere planer, og du vil måske opleve at det koster "blod, sved og tårer", men du vil også mærke at det "rykker" og ændrer dine tankegange - og i sidste ende giver dig et stort udbytte. Din indsats vil bære frugt.
Hvis du synes, lektionerne er svære at komme i gang med, så brug princippet om "mange bitte-små skridt". Hver lektion er opdelt i et antal lydfiler og øvelser. Det er helt fint, hvis du bare tager nogle få afsnit ad gangen. Gør det i dit eget tempo, og gå blot videre til næste øvelse, hvis du sidder fast. Gør evt. et notat om, hvad du har taget lidt let på, og vend tilbage hvis du får lyst, og mener, du kan få mere ud af øvelsen. Det må gerne være en rar og hyggelig opgave at gennemgå studiet.
NØDHJÆLP
HVAD HVIS er tænkt til akutte situationer, hvor du lige har brug for en ny vinkel på et kendt problem. Du er altid velkommen til at foreslå nye "HVAD-HVIS'ER", hvis dit problem ikke er repræsenteret.
TEST DIG SELV
Prøv personlighedstesten og forstå dig selv bedre. Når du har svaret på de 12 spørgsmål, har du mulighed for at kigge på din personlighed fra 12 forskellige vinkler og få et mere nuanceret billede af din måde at tænke, føle og forholde dig til verden på. Der er ikke tale om 12 forskellige roller, men om spændvidden i 12 forskellige aspekter. Resultatet af testen kan hjælpe med at forstå dine "særheder", nuancerne i dine reaktionsmønstre, og give dig en idé om, hvordan du bedre kan motivere dig selv. Testen er baseret på NLP Metaprogrammer.
DEL DIN STUDIETTID OP I 3 ZONER
Det kan være en god idé at dele din studietid op i 3 zoner, så du får mest muligt ud af dit medlemsskab.
Zone 1. I den ene del kan du læse/skrive i FORUM, DAGBØGER og GÆSTEBØGER, og holde dig ajour med de emner, meninger og erfaringer, der bliver taget op. Giv din mening tilkende og deltag i debatten. Skriv gerne kort og præcist, så det er nemt og overskuligt for andre.
Zone 2. Anden del kan du bruge på det egentlige studie. Vælg en tekst eller en del af en lektion. Læs, lyt og besvar. Det behøver ikke være mere end 10-20-30 minutter 3 gange om ugen, hvis du ikke har tid til mere. Selv når du tager lidt ad gangen, får du nye impulser, der med tiden gør en stor forskel.
Zone 3. Den tredie del foregår væk fra din computer med at summe over det, du har læst, skrevet og hørt. Udvælg også et par områder, du har lyst til at koncentrere dig om den næste tid. Det kan f.eks. være at drikke vand nok, at trække vejret dybt, at holde øje med hvordan du reagerer i bestemte situationer - eller noget helt andet. Brug vaneskemaet til at holde styr på det.