FAQ


Har du selv været overvægtig?

Nej, det har jeg ikke. Sådan oplever jeg det ikke, men faktisk tog jeg 23 kilo på første gang, jeg var gravid - og der var et par år, hvor jeg vejede 5-6 kilo mere, end jeg gør nu. Men jeg tænkte, at jeg nok skulle vende tilbage til min sædvanlige vægt, og at det ville "gå over" igen senere. Senere har jeg hørt masser af gange, at når først man har fået børn, bliver det svært at holde vægten. Den overbevisning havde jeg heldigvis ikke.

Der er mange, der mener, at hvis man skal hjælpe overvægtige af med deres kilo, skal man selv have været overvægtig og tabt sig mange kilo. Det mener jeg ikke er nødvendigt. Tværtimod har jeg rigtig gode forudsætninger for at lære dig strategier for hvordan naturligt slanke mennesker holder vægten, fordi de er så indgroede i mig.

Jeg skal som alle andre være opmærksom på, hvad jeg spiser og hvad jeg vejer for at holde min vægt stabil. Men det afholder mig ikke fra at spise såkaldte usunde ting en gang imellem - med stor nydelse. Det gælder om at finde den rigtige balance - og det kan jeg også lære dig.

Jeg mener, at når man vil hjælpe andre, er det også vigtigt at kunne sætte sig ind i et andet menneskes situation og smerte omkring et stort problem. Og jeg har haft stor smerte i mit liv. Jeg ved, hvordan det er at have ondt i sjælen, at have dårligt selvværd, at være dybt ulykkelig, at være bange for at stikke ud, at holde sig selv tilbage og mere af den slags. Siden jeg lærte NLP har mit liv har været i en dejlig udvikling, så jeg kender også til at flytte mig mentalt og få fat i mit selvværd og min indre ro - og det har jeg lyst til at give videre. 

 

Hvad er det, der adskiller Slankestudiet fra andre måder at slanke sig på?

Med Slankestudiets metode får du ikke serveret nogen "skræddersyet" kostplan, fordi du faktisk er den eneste, der kan skræddersy din egen kostplan. Ingen anden end dig kan vide, hvad du har lyst til at spise onsdag eftermiddag eller lørdag til frokost. Derfor får du kostmæssige retningslinier, der giver dig en god fornemmelse for hvilke former for mad kroppen har brug for. Så er det op til dig at få dem til at passe sammen med dit liv.

Men det får du god hjælp til, for jeg går meget op i at lære dig at lytte til hvad kroppen helst vil have, f.eks. ved at overveje forskellige muligheder for mad, for det vil altid kun være dig, der kan mærke hvad der er bedst for dig.

Når vi føjer bevidsthed til viden om sund mad, får du de bedste resultater. Jeg ville aldrig selv kunne overholde en fast kostplan, så derfor tænker jeg, at der sikkert er flere som mig, der hellere vil satse på god kontakt med kroppen.

Og så får du i øvrigt et kursus i personlig udvikling, som hjælper dig med at sætte mål, lægge strategier, overkomme udfordringer og styrke dig selv på mange måder. For det handler jo ikke kun om at slanke sig, men om at få plads til sig selv, som den person, man er. Du kan godt regne med en række gode sidegevinster ved at vælge denne her metode. 

 

Hvordan finder jeg rundt på Slankestudiet? Det er jo kæmpestort!

Ja, der er rigtig meget stof. Og det er der fordi, jeg gerne vil "servere" budskabet på mange forskellige måder, så mange forskellige mennesker kan have glæde af det. Der skal være mulighed for at finde sin egen individuelle løsning. Det er ikke meningen, du skal tygge dig igennem alting for at blive slank. Du skal bare tage det, du har brug for. 

For mig er det vigtigt at være professionel og tilbyde et velstruktureret kursus, du kan følge trin for trin - men også at give frihed og ikke trække en bestemt procedure ned over hovedet på dig, hvis du ikke bryder dig om det. 

Hvis du har det bedst med at gøre tingene grundigt og systematisk, kan du tage lektionerne i rækkefølge. Men du kan også kigge hist og pist og lade dig inspirere af de mange forskellige artikler og øvelser.

Hvis du helst vil tage små skridt og strække processen over længere tid, kan du med fordel vælge "Ugens fokus", som du finder under MINI-KURSER. Og hvis du vil undersøge er bestemt emne, f.eks. dit forhold til mad, er der masser af muligheder i MAD&MOTION og TEMA.

Endelig er der de mange "navigationsredskaber", så du kan bevare overblikket i din proces: F.eks. dagbogen, notesbogen, hvor du kan notere det du spiser og det, der ellers betyder noget, uge-for-uge, hvor du kan følge dit forløb på tæt hold - og feltet til personlige noter under hver artikel og øvelse.

Jeg foreslår, at du kigge dig rundt på siden og tager fat det, du interesserer dig for. Som en effektiv hjælp til at finde ud af hvor du har været, hvor langt du er kommet og hvad du er færdig med , kan du bruge MIT OVERBLIK - også hvis man springer rundt på siden.

 

 Du kan tilmelde dig her

 

Endnu ikke medlem? Tilmeld dig her »

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tænk dig sund og slank Tænk dig sund og slank Tænk dig sund og slank