
På Slankestudiet finder du et stort og omfattende materiale, som kan give dig ny viden, nye handlemuligheder - og nye resultater.
DIT FORLØB ER HELT INDIVIDUELT
Det ville være forkert at anbefale den samme vej gennem stoffet til alle, for ingen har brug for præcist det samme.
Når du får adgang til siden, så begynd med at kigge dig omkring, så du får overblik over indholdet. Tag evt. PERSONLIGHEDSTESTEN, så du helt fra starten kan drage fordel af at kende dine stærke og svage sider.
Gå derefter videre med det, du har mest lyst til... Du holder helt styr på hvor du har været med MIT OVERBLIK
Vil du lægge ud med ændringer i din kost? Så kan du finde kostforslag, strategier, tips og ideer + øvelser, der bevidstgør dit forhold til mad og motion - i MAD&MOTION. Prøv også at kigge i Slankestudiets samling af lækre opskrifter.
Vil du hellere gå direkte i gang med at påvirke dine tanker, er det LEKTIONERNE, du skal gå i gang med. De er tilrettelagt, så du bygger et godt overblik op og lægger planer for dine tiltag, før du kommer til den egentlige handlingsfase og kommer rigtigt i gang. Alt efter hvordan du arbejder og hvor meget tid du afsætter, vil jeg anbefale dig at bruge fra et par dage til omkring en uges tid til hver lektion. Efter de første 6-7 lektioner har du det store overblik, de første strategier og dermed et godt grundlag at bygge videre på.
Kunne du bedre tænke dig et mix af kostomlægning og tankepåvirkning - og en mere fastlagt fremgangsmåde, kan du kigge på MINIKURSER og vælge enten UGENS FOKUS eller LYNKURSUS.
TEMA giver indput til forskellige emner, som kan have relevans - f.eks. søvn, stress og selvtillid. Det er også der, du finder små inspirationstekster om hvad som helst.
I HVAD-HVIS kan du måske finde svar på dine aktuelle problemstillinger. F.eks. HVAD skal jeg gøre, HVIS jeg får ædeflip, bliver udsat for en nøder, eller jeg pludselig føler mig tom.
Du arbejder dig frem som det passer dig - og skulle du gå i stå, kan du bruge CHECKLISTEN på din personlige side. Så skal du nok få ideer til en vej videre frem.
REDSKABERNE på din personlige side er super-effektive til at give dig overblik, bevidsthed og holde fokus i slankeprocessen - og det har du garanteret brug for. Kig rækken igennem, når du får adgang: Dagbog, gæstebog, uge-for-uge, vaneskema, noter, notesbog, vægt- og målkurve.
BRUG TIDEN GODT
Du kan sagtens få meget ud af dit medlemsskab i Slankestudiet, selvom du har travlt til dagligt. Hvis du gerne vil være effektiv, så plot din "studietid" ind i kalenderen, så du ved, der er plads. Det er nok at bruge 10-15 minutter hver anden dag, eller måske en halv time 2-4 gange om ugen. Det vigtige er ikke hvor lang tid, du bruger, men at du lige samler ideer til nye tanker, og så holder fokus og er opmærksom i hverdagen.
Slankestudiet er det forum, hvor du kan holde gejsten oppe - det sted, hvor du lige kan logge ind og være en del af et trygt univers, som emmer af den positive måde at anskue krop og sundhed på. Du vil ikke kunne undgå at blive grebet af den gode stemning og blive påvirket til at tage de naturligt slankes tankesæt til dig. Og hen ad vejen vil stemningen tage mere og mere ophold i dig - og du vil efterhånden vænne dig til at tænke og handle som et naturligt slankt menneske.
Jeg ved godt, at det ikke er sådan lige at ændre gamle vaner - det tager noget tid og det kræver fokus i den tid, det tager. Derfor er det også helt afgørende for processen, at du opholder dig i sammenhænge, hvor du med sikkerhed blive påvirket i den retning, du ønsker. Den positive påvirkning gør forskellen - og bliver grunden til at det kan lykkes. Se blot på de naturligt slanke - de synes ikke det er svært. Og det er ikke fordi de er særligt heldige eller dygtige - men fordi de har det tankesæt, der gør det nemt. Sådan kan du også få det med tiden.
Du kan inddele dit studie i fire områder:
Tag personlige noter. Med dagbog, uge-for-uge, vaneskema, noter, notesbog og vægt- og målkurve har du et stort og særdeles effektivt udvalg af navigationsredskaber. Udvælg dig et eller flere - og brug dem. Det er ok, at det ikke bliver hver dag - gør det som det passer dig. Dine notater kan være guld værd, når du indimellem vil evaluere. Så vil det være tydeligt for dig, at du rent faktisk har flyttet dig, selvom du måske troede, der ikke var sket noget.
Klik lidt omkring på siden og læs lidt hist og pist. Er der noget, der umiddelbart tiltaler dig, kan du altid fordybe dig mere. Med MIT OVERBLIK kan du holde styr på hvor du har været.
Giv dig tid til at gennemgå lektioner og artikler. Eller vælg et af minikurserne, hvis det passer dig bedre. Inden du logger ud, så giv dig selv en opgave, du kan fokusere på, indtil du logger ind næste gang.
ET SKRIDT AD GANGEN
Vær god ved dig selv, når du ryger ind i de gamle mønstre, for vil ske mange gange. Bare læg mærke til det. Overvej om du kan gøre noget anderledes næste gang, og vær ellers glad for at du lagde mærke til det - og vær tålmodig med dig selv.
Vær åben over for løsninger, du ikke tidligere havde tænkt på. Jo mere du tillader dig selv at gå tillidsfuldt ind i processen og give dig tid til dine øvelser, jo nemmere vil det være at nå dit mål. Giv plads til forvirring og løse ender undervejs. Det er de små skridt, der batter i længden.
Du kan ikke regne med, at alt virker logisk, før du kan se tilbage og opdage, at det du måske tænkte var spild af tid, viste sig at være en vigtig brik på vejen. På den anden side skal du også lægge mærke til, om øvelserne føles gode for dig – eller om noget er dig helt imod. Du skal have din logiske sans med – og overveje hvad der er rigtigt og vigtigt for dig.
EN NY LIVSSTIL
Et sundt og varigt vægttab kan betyde, at du skal have fat på hele din livsstil og skabe nye gode kost– og motionsvaner – og nye tankevaner. Vær opmærksom på at du måske når dit vægtmål, før de nye vaner er på plads. Selvom du kan slippe 25 kilo på et år, kan der gå to år, før nye vaner er blevet til vaner. Så under alle omstændigheder gavner det dig bedst at finde tålmodigheden og arbejdsglæden frem. Lad processen tage den tid, der er brug for.
ET VÆGTTAB TAGER DEN TID DET TAGER
Hvis dit vægttab kommer til at vare et halvt år længere end du først havde planlagt, betyder det ikke noget i forhold til et langt liv. Det er som det er. Passer du dit studie i den rækkefølge og i det tempo, du har lyst til, kommer ændringerne stille og roligt hen ad vejen. Du bygger langsomt og sikkert ny forståelse, nye muligheder og et nyt selvbillede op. Måske lægger du ikke mærke til de små daglige forandringer, men pludselig vil du opdage, at du tænker anderledes, end du plejer – eller du vil opdage at noget, som engang var vanskeligt, nu er blevet nemmere. Ikke alle resultater af selvstudiet kan måles direkte. Det er ofte andre, der først lægger mærke til forandringerne. Måske får du lyst til at spørge dine venner om du ikke er blevet mindre bekymret, mere glad eller mere aktiv.
EN SPÆNDENDE OPGAVE
Se på din proces som en spændende opgave, du har valgt at løse, fordi du regner med at få noget godt ud af det. Du vil måske indimellem opleve det som hårdt krævende arbejde, men lad være med at kræve mere af dig selv end den tid, du har afsat til opgaverne. Acceptér det du når – men også det du ikke når. Tag én opgave ad gangen – og nyd livet imens. Slankestudiet giver dig redskaber, men du sætter selv din dagsorden og dine mål. Der er kun dig der ved, hvad der er bedst for dig – og ingen kan gøre det bedre end dig.