Spis dig slank - efter din egen metode. Der er inspiration i Klub Naturligvægt's "mad & motion" - både til maden helt konkret og til dit forhold til mad.

Vi går ind for frihed og nul forbud. Spis som du har lyst til, hedder det. Også kage. Men tag ikke fejl. Friheden handler ikke kun om hvad dine sanser har lyst til. For de er alt for nemme at lokke. Sanserne er din kvalitetskontrol, der sørger for at du kun spiser noget godt. Når kroppen og fornuften også er med beslutningen, vil du træffe det bedste valg for din krop. Det lærer du.  

I Klub Naturligvægt får du en række artikler, der viser dig dit forhold til mad fra alle vinkler, og gør dig klogere på dig selv. Der er teori og praksis. Interviews med naturligt slanke kvinder, som ærligt deler ud af deres forskellige - og ens - strategier. AKUT-listen kan du tage frem, når du mærker trangen til at overspise. Den får dig på andre tanker. Du skal nok få det ind under huden.

Men – du skal være logget ind for at have den fornøjelse 

Allerede medlem? Log ind nu

 

Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv 

Siri gik fra et liv med panik på vægten – og andre kaosagtige tilstande – til en naturlig og afslappet hverdag, der nu hænger sammen. Og hun fandt sin naturlige vægt – 10 kilo lettere.

I mange år har Siri vejet et par kilo mere end hun havde lyst til, men da hun var sidst i 30’erne, begyndte hun at tage mere på. For hvert år blev hun et kilo tungere, og da vægten nåede op på 68, var det dråben, der fik bægeret til at flyde over.

– Jeg var træt, forstoppet, selvbebrejdende og desperat – og jeg pressede mig til til bedre motionsvaner – styret af dramahistorier, kaos og frygt for hvad andre ville sige.

– Lige meget hvad jeg gjorde, skete der ikke noget. Det hjalp lidt at løbe og tælle kalorier, men lige så snart, jeg ikke gjorde det, tog jeg på igen. Jeg forstod ikke, hvorfor, for jeg synes, jeg spiste så sundt. Sammenlignet med andres indkøb i supermarkedet, virkede mine varer jo helt klidmoster-agtige. Jeg kunne ikke se nogen udvej. 

 

Det var noget pjat, at jeg ikke kunne tabe mig på egen hånd

– Jeg var klar over, at jeg havde brug for hjælp, men jeg var også flov over det, for det føles ikke naturligt. Igennem længere tid havde jeg læst Lones nyhedsbrev – ja slugt hvert et ord. Også hendes bøger. Lones budskaber er “bunddanske” og det kan jeg godt li’. Jeg har aldrig følt mig lokket med noget, der ikke holder.

– Der var to grunde til at jeg i første omgang holdt mig tilbage fra at melde mig Slankestudiet. Dels syntes jeg det var noget pjat, at jeg ikke kunne tabe mig på egen hånd. Og så koster det jo også lidt, selv om det er en overskuelig udgift.

Det var min opfattelse, at Lones koncept ikke bare virkede på vægten, men også kunne bruges på min business. Det kunne forsvare min tilmelding – overfor mig selv. Det viste sig, at jeg i lektionerne kunne finde de svar, jeg altid havde søgt, så jeg kunne få styr på min kreative blokering, min tendens til at agere dramaqueen – og min generelle ubalance.

Der blev brug for 2 omgange

– Jeg havde måske nok forventet, at det var lettere, og indimellem synes jeg (tildels) at det var Lones ansvar, at der ikke skete nok på vægten. Da jeg mente, jeg havde styr på det, tænkte jeg, at jeg nemt kunne klare det sidste på egen hånd, så jeg sagde farvel derinde. Det kunne jeg bare ikke, for jeg sad fast og vendte tilbage igen efter 4-5 måneder for at få støtte i den sidste del af processen.

Gruppesammenholdet  på Slankestudiet var vigtigt for mig. Jeg føler det som en dejlig forpligtelse, når jeg har fortalt i Forum, hvad jeg vil gøre. I begyndelsen havde jeg al min opmærksomhed på kost og motion. Det blev en milepæl for mig at tage fat på selvkærligheden. Der gik en prås op for mig, da jeg forstod på et dybere plan, hvad det vil sige at elske sig selv – at mærke og sætte sine egne behov højt. Jeg synes, jeg havde godt fat på det i forvejen, men nu er jeg kommet op på et højere niveau.

Jeg forventede for meget af mig selv

– Det gjorde en stor forskel, da jeg blev opmærksom på mine vaner. Jeg opdagede, at jeg ofte slog for stort et brød op og forventede for meget af mig selv. Nu er jeg afslappet og har lært at give slip.

– På Slankestudiet vælger man sine mad-regler, og for mig var LCHF og 5:2 et godt håndtag. Det at faste har været en god måde at få vægten til at dale, og det var en befrielse da videnskaben sagde god for det. Tidligere havde jeg nærmest dårlig samvittighed, hvis jeg fastede en enkelt dag.

– Jeg spiser nu typisk 2-3 måltider om dagen, og det giver en helt anderledes tilstand i kroppen, end tidligere, hvor jeg spiste 3 daglige måltider og desuden “snackede” mange ostemadder. Der er flere grøntsager i min mad nu, og jeg har stort set kvittet pasta, hvidt brød og sukker.

Nu mærker jeg min krop og mine behov

– Nu er mit fokus først og fremmest på kroppen – og på virkelig at mærke, hvordan sindet påvirker kroppen, og reagere på det. I modsætning til tidligere, tager jeg det nu alvorligt, når jeg mærker, jeg har brug for at hvile. Så gearer jeg ned. Jeg skal ikke længere bevise noget, og jeg synes sgu vi har fået et andet liv i vores familie. Mindre stressende – mere ro på, og jeg er bedre til at tilrettelægge min dag, så jeg får det, der er godt for mig.

– Jeg dyrker motion i de perioder, jeg har lyst til det. Til dagligt kommer jeg rundt ved at gå og cykle – og jeg kan mærke, det er godt at strække mig dagligt. Efter en periode med meget arbejde, kommer der en periode med mere motion. Det føles meget naturligt. Jeg løber, når jeg har lyst. Og dyrker yoga, når jeg har lyst. Jeg er ikke længere styret af følelsen af, at jeg burde have en fast motionsrutine. Nu er det min krop, der siger mig, hvad den har brug forl.

– At tilmelde mig Slankestudiet, er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Det blev mit terapisted, hvor jeg ikke begrænsede mig mig til vægt. Jeg tog hele mig med. Min hverdag hænger sammen nu – både i forhold til mad, arbejdsstruktur, interesser og aftaler.

– Jeg har fået min naturlige vægt, og jeg er tryg ved at jeg kan holde den. Men jeg savner nu vennerne inde på Slankestudiet, slutter Siri.

 Læs flere udtalelser

Vil du også ned i vægt og ha' ro indeni

Allerede medlem? Log ind nu