I Klub Naturligvægts forum finder du det gode fællesskab - og den værdifulde sparring, du som medlem kan have stor glæde af.

Her er hjerterum, omsorg og gode råd medlemmerne imellem. For det er helt sikkert, at når der kommer et problem på bordet, er der andre, der også kender til det. Og som gerne deler ud af sine erfaringer.

I Forum finder du medlemmernes profiler med dagbøger, gæstebøger, uge-for-uge, højdepunkter, gallerier, slanketips og vægthistorier. Det er hudløs ærlig, kærlig og meget interessant - og lærerig læsning.

Hvis du gerne vil forpligte dig, kan du udfylde din uge-for-uge. Så er der nogen, der holder øje med dig. Og liker. Og kommenterer.

Forum er nok det hyggeligste sted i klubben. Hver hvor de fleste kigger ind først, når de har logget ind - for lige at nyde de seneste dagbogsindlæg og kommentarerne - og for at følge med i de aktuelle debatter. Og holde øje med hvordan det går med vægten for de andre. 

Men – du skal være logget ind for at have den fornøjelse

Allerede medlem? Log ind nu
 

Anne Marie: Endelig har jeg knækket koden helt - jeg har opnået præcist hvad jeg ville

Det er en måned siden sidst. En måned hvor jeg havde sat mig for at have fuldt fokus på at lytte til min krop; at mærke efter hvad den havde brug for og så vidt muligt være bevidst til alle måltider.

Det har været en virkelig spændende måned. Jeg startede med at være nysgerrig og undersøgende; hele tiden at være opmærksom på, hvilke signaler min krop - og især min mave - gav mig. Jeg gjorde mig umage med to helt ‘simple’ ting - 1) først at spise, når jeg var sulten og 2) holde op med at spise, når jeg ikke var sulten mere.

Det første jeg indså var, at der gik virkelig lang tid, før jeg mærkede sult. Det var ligesom om hele mit system var så over-opfyldt, at jeg aldrig nåede at blive rigtig sulten, før jeg spiste igen. Da jeg så endelig nåede frem til at føle mig sulten, så måtte jeg indse, at der ikke skal ret meget mad til, før jeg ikke var sulten mere.

Kender mine sultsignaler

I starten var jeg næsten helt høj over den nye fornemmelse, jeg havde i kroppen om morgenen, når jeg vågnede. Jeg følte mig (meget) sulten og helt let - i modsætning til normalt at føle mig lidt tung og træt. I løbet af dagen er det en fantastisk fornemmelse at spise med fuldstændig god samvittighed, fordi jeg ved, at jeg er sulten og har brug for at spise. Jeg har nemlig lært mine sultsignaler at kende - en følelse af tomhed og rumlen i maven.

Det sværeste er helt klart at holde op med at spise, når jeg ikke føler sult længere. Tit stopper sultfornemmelsen så hurtigt, at jeg føler mig skuffet over ikke at kunne spise mere. Det er vel et ret tydeligt tegn på, at jeg generelt har spist mere med øjnene, næsen og smagssansen end med maven.

Ærgrelsen over kun at kunne spise små portioner har jeg forsøgt at holde i ave med en anden ny erkendelse: Nemlig at når jeg kun spiser små portioner, så bliver jeg hurtigere sulten igen. Det vil sige, at jeg faktisk ikke behøver at ærgre mig over ikke at kunne spise mere, for der går nemlig ikke så lang tid ,før jeg igen skal sætte tænderne i noget god mad.

En stærk oplevelse

De små portioner har også en anden positiv vinkel. Nemlig den, at når jeg på forhånd ved, at jeg nok ikke kan spise ret meget, så er der jo god grund til at vælge noget virkelig god og lækker mad. Jeg er med andre ord blevet meget optaget af at spise rigtig godt, når jeg nu ikke kan spise så meget.

I det hele taget er det en ret stærk oplevelse at få tæt kontakt til sin mave og fordøjelsessystem. Det er som en god ven, der hele tiden holder mig opdateret om, hvor lang tid, der skal gå, før jeg skal spise igen og ikke mindst, hvad jeg skal spise, for at have det godt.

Før det bliver for rosenrødt det hele, så skal jeg skynde mig at sige, at jeg på en måned er ‘faldet i’ adskillige gange og bare spist på ‘vanen’. Forskellen denne gang - og grunden til at jeg tør skrive, at jeg nu har knækket koden er - at jeg har gennemført den fulde opmærksomhed på maven i så lange perioder af gangen, at jeg for alvor har forstået, hvor meget bedre, jeg har det, når jeg spiser på den måde. Jeg er friskere og lettere - og jeg føler mig på en eller anden måde stærkere, fordi jeg er i balance.

Godt et kilo på en måned

Derfor ved jeg, at selvom jeg uden tvivl stadig jævnligt vil ‘falde i’, og selvom jeg også nogen gange bevidst vil vælge at falde i, så er der ingen vej tilbage. Tendensen er klart, at ‘udfaldene’ bliver færre, fordi erfaringen af at være i balance efterhånden bliver stærkere end vanespisningen.

Måneden har resulteret i et vægttab på godt et kilo, og jeg vil umiddelbart tro, at jeg kommer til at tabe mig yderligere. Men det er på mange måder helt uvæsentligt sammenlignet med følelsen i kroppen.

Det her er min sidste rapport på Slankestudiet. Jeg har opnået præcis, det jeg ville - jeg har fået et naturligt forhold til mad, og jeg har ikke længere et vægtproblem. Det har taget væsentlig længere tid, end jeg troede, og det har været en proces, der været mere omfattende, end jeg havde forestillet mig. Men det har været sjovt, spændende og sindsygt lærerigt hele vejen igennem.

Jeg føler mig klogere ikke bare på mit forhold til mad, men på mig selv i det hele taget. Det jeg har lært på Slankestudiet, kan jeg bruge i alle livets forhold. Jeg har ikke bare fundet min naturlige vægt - jeg har fundet den naturlige Anne Marie. Og det er en stor lettelse - både i fysiske og mentale kilo!

Tak er i sandhed et fattigt ord i denne sammenhæng. Men et stort og inderligt TAK skal der alligevel lyde til Lone, fordi hun i sin tid valgte mig til at skrive på bloggen; det har på mange måder ændret mit liv. Og god vind til alle jer ‘slankestuderende’ - hvis jeg kan knække koden, så kan I helt sikkert også!

Alt vel, Anne Marie

 

Så du videoen med Anne Marie på forsiden?

Læs flere udtalelser her

 

Allerede medlem? Log ind nu