Liselotte er ambassadør på Slankestudiet

Læs og bliv inspireret. Og se filmen om Liselottes forløb på forsiden af Slankestudiet.

 

Mit første møde med Slankestudiet

16-11-2010 


Forleden dag modtog jeg en mail, jeg blev rigtig glad for! Den var fra Lone Ladefoged, som meddelte mig, at jeg var valgt til at være ambassadør for Slankestudiet i den næste tid. Jeg glæder mig meget og vil gå til opgaven med krum hals. Jeg har 10 kilo for meget, og dem har jeg døjet med det meste af mit voksne liv. Lige med undtagelse af en periode på 8-10 år - da jeg var 26, hvor jeg havde en meget sundhedsbevidst kæreste.

I dag er jeg 44 år – har en skøn datter på 4 år og en anden dejlig mand. Jeg er kun 160 cm høj, så mine 66 kg påvirker min selvtillid og forringer min generelle livskvalitet. Jeg er ellers meget positiv og energisk, og dyrker egentlig en del motion, men jeg spiser til gengæld også godt – og rigeligt. Det bliver godt at ramme de 56 kilo.

En af hovedårsagerne til, at jeg er super-motiveret er, at jeg snart fylder 45 år, og der vil jeg altså bare være fit i stedet for fed & færdig. Drømmerejsen til Thailand er netop bestilt, og konkret drømmer jeg om at føle mig lækker nok til ligefrem at kunne nyde at gå på stranden sammen med min kæreste igennem 10 år (de 10 år, hvor jeg desværre har ”genvundet” min gamle kampvægt).

Jeg regner med, at den støtte jeg får af Lone og Slankestudiet, motiverer mig og øger min bevidsthed om, hvorfor jeg lader flere kalorier passere, end godt er. På den måde kan jeg forhåbentlig komme godt i gang med denne for mig atypiske slankeproces, som åbenbart ikke bliver spor hemmelig, hvilket i sig selv er noget grænseoverskridende for en privat person som jeg. Det kommer helt klart til at kræve både tid og en personlig indsats af mig på flere planer.

Men jeg er helt klar og er allerede kommet godt i gang med at få overblik over Slankestudiet. Sikke mange interessante artikler, hvor jeg kan fornemme, at jeg kan få godt input til mange af de problemer, jeg selv går og sysler med – og åbenbart ikke er spor alene om. Jeg er stadig i gang med lektion 1, for jeg har besluttet at gå ret systematisk til værks med selve lektionerne, og nogle af spørgsmålene tager lidt tid – og giver meget eftertanke.

Jeg har også haft min første samtale med Lone, og det var overraskende givtigt med de visuelle NLP-forslag, Lone havde, så jeg kunne ændre på min noget vemodige tankegang omkring min fortid, og bedre blive i nu’et. Det bliver et essentielt fokuspunkt for mig, for jeg kunne mærke, at det er der, jeg har den ro, jordbundethed og overskud, der skal til for, at jeg kan mærke, hvad jeg reelt har brug for – og ikke brug for!

God uge til jer!

 

Minus 1 kilo og med en ny indsigt om trøstespiseri

29-11-2010 13:27

De sidste par uger har Slankestudiet konkret hjulpet mig af med 1 kg fedt og givet mig en barsk erkendelse af, at jeg faktisk er en trøstespiser - og nok altid har været det. Heldigvis har jeg nu fået en tro på, at jeg ikke nødvendigvis behøver fortsætte i samme spor!

Jeg tror nemlig nu på, at jeg med denne nye indsigt kan ændre dette mønster radikalt. At denne indsigt ikke indtrådte tidligere i mit liv, fatter jeg dog ikke. Har trøstespiseriet været fuldstændig ubevidst? Ja, helt sikkert, men siden jeg har brugt så megen energi på at tænke over mad, motion, slanke-relaterede emner m.m., må det da have været total fornægtelse - eller var det bare en fejlopfattelse af begrebet?? Jeg ved det stadig ikke, men jeg ved, at jeg nu er i en søgen efter gode alternativer til at trøstespise, og igen må jeg sige, at Slankestudiet har svar parat - man skal bare lede og bruge lidt tid, så kan man finde svar på næsten hvad som helst. 

Erkendelsen omkring trøstespisning kom ved at stille mig selv dét spørgsmål, som jeg forventede, at Lone ville stille mig ved vores første telefonsamtale! Det gjorde hun bare IKKE, men det viste sig at være et meget relevant spørgsmål, som jeg selv delvis kunne besvare og faktisk blev spurgt om dagen efter, da jeg kom videre med Lektion 1, hvor der stod = HVORFOR ER JEG EGENTLIG BLEVET TYK? Det enkle svar = Fordi jeg spiser mere end jeg forbrænder. Sandt nok. Det kan man vel ikke modsige, men hvorfor spiser jeg mere end godt er?

Normalt får jeg rørt mig relativt meget og spiser fornuftigt - sundt - alsidigt - spændende. Med normalt mener jeg i hverdagene indtil kl. 19. Det er nemlig i weekenderne og i aftentimerne at kalorieregnskabet bliver smadret, og vægtskålen vælter. Det sker typisk, når maven kører rundt, fordi jeg føler mig stresset/overstimuleret med uro i kroppen som følge. Det kan skyldes en dårlig stemning ved aftensmaden, min kæreste, der efter min mening taler for hårdt til mig, eller nogen, jeg ikke har fået sagt ordentlig fra overfor i løbet af dagen, hvor jeg så føler jeg mig overvældet og dårligt tilpas og så kan finde en slagt falsk ro (kortvarigt) ved at stoppe noget i munden, selvom jeg ofte er gået fra bordet (tilpas mæt).

Det er faktisk også lykkes mig nu et par gange i de forløbne uger at stoppe min egen negative tankestrøm og uro ved at "tvinge" mig selv tilbage til nu'et og fik dermed slet ikke det dumme behov for at ty til køkkenskabene. Og her er det igen betryggende at vide, at jeg kan finde svar på rigtig mange slanke-problemer på Slankestudiet. F.eks. i Tema: Stress af.

I det hele tager finder jeg dejligt overskueligt at have alle mine slankefif, slanketanker, slankeinfo m.m. samlet på et og samme sted. Tidligere havde jeg en bog med madplaner m/kalorietælling, en kalender med vægtkurver, et ringbind med opskrifter m.m. og for sådan en ordensfreak som mig, passer det virkelig godt at have det hele samlet. Det er nu også helt fint med mig, at de andre på Slankestudiet kan følge med i mange af mine tanker, men det er rart (og vigtigt), at der er steder, hvor jeg kan lave mine egne notater, som kun jeg kan se (og arbejde videre med).

I denne proces har jeg lagt mærke til, at jeg føler mig mere indadvendt og søgende end normalt, men også langt mere reflekterende og fokuseret på, hvad der er vigtigt for mig. Det er det især at kunne finde hjem til mig selv og genfinde roen/nuet. Lone foreslog i vores første samtale, at jeg skulle forestille mig fortiden som en slags tidslinje bag mig og fremtiden foran. Jo bedre, jeg får "ordnet" min opfattelse af fortiden og fremtiden, jo nemmere skal det være at finde roen. Det lykkes bedst for mig ved at trække vejret dybt ned i maven og virkelig koncentrere mig om åndedrættet alene. Ikke at jeg altid er der så længe af gangen, men det går fremad. Jeg kan se, at Lektion 3, som jeg nu skal i gang med drejer sig om fremtid/nutid, så det glæder jeg mig til.

Om 14 dage, håber jeg at være blevet 1 kilo lettere igen, og at jeg har et endnu tydeligere billede af mit slanke fremtids-jeg og fået min fortid/fremtid mere på plads, således at Lone får ret :-), når hun siger, at det herefter bliver meget lettere at finde min kerne af ro og dermed også forbedre min evne til at sige et bestemt "nej-tak"! til det, der ikke tjener mig og et overbevisende "ja, tak!" til det, der føles helt rigtigt.

 

Struktur på slankeprocessen - uden at bruge mere tid end før

14-12-2010 10:10

Nu har jeg været aktiv på Slankestudiet i cirka 6 uger, og jeg er blevet 3 kg lettere. Det er jeg rigtig godt tilfreds med, for det giver mig tiltro til, at det nok skal lykkes at komme derned, hvor jeg stortrives.

Lektionerne i Slankestudiet hjælper mig virkelig - og i modsætning til årene før, bruger jeg nu tiden mere struktureret på selve slankeprocessen og min egen tankegang, og det giver mig ny viden - især om mig selv. I bund og grund bruger jeg nok egentlig ikke mere tid på "slanketanker" end tidligere; forskellen er bare, at det her er langt mere udviklende og givtigt. Førhen kunne tankerne nemlig ofte køre i ring, hvilket ikke var specielt befordrende. 

Pt. har jeg det sådan, at om jeg i værste fald ikke kommer af med 1 gram fedt mere, ja, så vil jeg fortsætte "studierne" alligevel, for selvom jeg kun er i gang med lektion 4, har jeg allerede oplevet en personlig udvikling på relevante områder. Det gør en væsentlig forskel for mig at lave de respektive øvelser og svare helt ærligt på de stillede spørgsmål. 

Nogle emner, som har fyldt meget på den negativt måde, har ændret sig fordi jeg har justeret på nogle af de billeder, jeg fik frem, når jeg tænkte på min barndom. (fx i kapital 3.6). Det at bruge målrettet tid på at få positive billeder frem, har gjort en stor forskel. Det tog faktisk ikke lang tid at lave øvelsen, og det allermest fantastiske er, at det nu en uge efter oplevelsen stadig er disse langt mere positive billeder, der dukker op. De sidder ligesom fast nu, og det er dejligt befriende. Jeg blev meget berørt under øvelsen, fordi jeg mærkede et savn af mine forældre - et savn, som jeg havde glemt og nok havde lagt låg på, i flere år endda, fordi de negative billeder havde fået lov til at fylde mest. Dette føles langt bedre, og savnet kan jeg sagtens bære.

Den næste tid med julen og alle dens sociale arrangementer bliver en klar udfordring for mig og sikkert for de fleste andre, som også gerne enten vil decideret tabe sig eller bare ikke ønsker at tage på. Jeg har et mål om at veje 62 kg, når vi går på juleferie og ikke veje 1 gram mere, når jeg træder på vægten igen den 1. januar 2011. Jeg træder ellers normalt ALDRIG på vægten 1. januar.

Jeg har besluttet, at jeg i dametasken vil have mættende, sunde "godbidder" til mig selv, hvis værten fx ikke har mandariner eller andre gode alternativer. Hjemme hos svigermor vil jeg bl.a. snitte lidt frisk rødkål/hvidkål til at supplere den ellers meget velsmagende, cremede sønderjyske udgave af stuvet hvidkål. Julen er jo som regel rimelig forudsigelig hvad angår madudvalget, så jeg vil i forvejen beslutte, hvad jeg vil priotere at indtage og nyde. Der er nemlig julemad som fx and, som jeg bare IKKE vil undvære, mens der er andre ting, som jeg i bund og grund kun får det bedre af at sende direkte videre til den næste ved bordet.

Mine jule-slanke-strategier skal gerne række til, at jeg kan:

- bevare vægten på 62 kg (som jeg gerne skal veje næste onsdag 22. december

- ikke at støde nogen værter/værtinder (vil senere arbejde på at dæmpe mit pæn-pige-syndrom)

- have det godt i kroppen og nyde de udvalgte delikatesser med fuld opmærksomhed :-)

Håber I alle får en god jul og kommer rigtig godt ind i det nye år! 

Liselotte

 

 

Juleferie med bevidsthed og god samvittighed

04-01-2011 12:11

Min slankeambition for juleferien i år var at holde vægten – ikke at tage på – MEN den holdt ikke helt! På positivsiden vil jeg sige, at jeg nok aldrig har taget så lidt på, men jeg HAR altså taget noget af det tabte på igen.

December er jo bare en sand kaloriebombe, så der ryger hurtigt et par kilo på sidebenene, hvis man ikke er meget bevidst. Det føler jeg faktisk, at jeg har været - i høj grad pga. Slankestudiet; men med julefrokoster, juleaften og en enkelt nytårsaften oveni, ja, så blev resultatet ikke som jeg havde håbet.

Jeg forsøgte at tænke lidt, men godt, dvs. at prioritere på forhånd, hvad jeg ville nyde. Hermed sprang jeg alle æbleskiver over, alle småkager, alt slik, al konfekt, KB-juleøl m.v. Jeg sprang rundstykket over hver morgen og nøjedes med en halv skive rugbrød i stedet, og jeg havde husket at tage sødetabletterne med til kaffen - sikke hellig, hva? MEN…. der var åbenbart stadig for mange ting, jeg IKKE sprang over! Jeg har lagt vægt på svigermors fantastiske hjemmelavede sønderjyske grønlangkål, som vi fik hver dag til frokost (og den FEDER), men sikke en nydelse. Jeg har heller ikke sprunget den kolde hvedeøl over til frokosten eller rødvinen til aftensmaden, hvor svigerfar er alt for god til at lave rigtig lækker fl...sovs.

Jeg overspiste ikke og havde det egentlig rigtig behageligt, hvilket gjorde det meget nemmere også at være aktiv i juledagene. Jeg var ude at løbe hele 6 gange i juleferien – hver gang i det smukkeste julevejr, og det var bare så dejligt at få frisk luft og masser af lys midt på dagen, her i den mørke tid. Jeg var total høj og følte mig om ikke slank, så i hvert fald sund.

Reelt ved jeg ikke helt, hvor meget juleferien har kostet på vægten, da jeg har fået menstruation oveni, men gratis har den ikke været. Jeg er dog helt oppe på hesten igen og glæder mig til i aften, hvor jeg skal ”studere” efter aftensmaden, hvor vi skal have laks og rødbeder, som skal i ovnen med diverse krydderurter m.m.

Jeg gider ikke ha’ dårlig samvittighed over julen, og jeg nød virkelig de ting, jeg indtog, og mon ikke mine små tricks i det mindste gjorde ferien lidt sundere end normalt. Et populært mundheld siger jo, at det ikke det, vi spiser mellem jul og nytår, der feder - det er det, vi spiser mellem nytår og jul, så selv om julemåneden måske har betydet et par centimeter mere i taljemålet for flere af os, så har vi heldigvis et helt nyt år til at få det reduceret igen. 

Godt nytår til jer alle!

Liselotte

 

Det, der gør en forskel

18-01-2011 12:35

I min sidste rapport oplyste jeg, at min slankeambition for juleferien i år var IKKE at tage på. Den holdt ikke helt, men næsten. Det, som jeg havde taget på, er nu røget af igen og mere til. Jeg fik en meget glædelig overraskelse i morges, for vægten sagde faktisk 61,8 kg. Dvs. jeg nu næsten er halvvejs i vægttabet, og jeg ved udmærket godt, at disse kilo bliver noget mere genstridige – til gengæld er jeg langt bedre rustet og motiveret end jeg har været i mange år.

Hvad har gjort en forskel? Mange små ting….

Jeg har bl.a. forsøgt at tænke forud mht. min mad og prioritere "lidt, men godt". Jeg har ikke overspist på noget tidspunkt i den senere tid - heller ikke i weekenderne, og det er noget helt nyt, som gør en væsentlig forskel for mig. Et indgroet mønster hos mig har nemlig i mange år været, at jeg faktisk har tabt mig lidt i ugens regulære hverdage og igen taget på i weekenderne. Det, at jeg ikke starter mandagen med et solidt + på badevægten, gør, at der nu er hverdage nok til, at nålen kan nå at gå lidt ned ad, inden der igen er weekend.

En anden ting, som har gjort en forskel, er at jeg tilstræber at spise lidt protein i HVERT måltid, så jeg faktisk bliver mæt og forbliver mæt i et stykke tid. Jeg har minimeret indtagelsen af pasta/ris/hvidt brød og tilføjer fyldige grøntsager/salater i stedet – med lidt lækre dressinger – ikke uden….

For mig gør det en stor, mental forskel, at det her ikke er sort/hvidt/enten/eller, så det er til at leve med, hvormed ”projektet” ikke straks føles som en fiasko, bare fordi jeg kom til at sige ”ja tak” til en hjemmebagt bolle eller et glas rødvin hos bedste-veninden. Her må jeg tillade mig selv det meste - bare mindre af det. Heldigvis har jeg i høj grad haft lyst til at spise ting, som jeg får det godt af. Det er ikke altid lav-kalorie-ting, men så netop mindre af det.

Der er gang i en udvikling her, for nu kan jeg fx have en pose italienske mandel-cookies liggende uden straks at skulle tømme den eller tænke på den hele tiden. Jeg har en pose liggende, som blev købt til firmaets julefrokost, som blev holdt hjemme hos os 17. december. Over en måned har den nu været i mit køkkenskab. Jeg ved, at den er der, og det får den lov til. Det er vildt! Førhen ville den enten blive spist (af mig), eller jeg var nødtvunget til at tage sådanne ting med på arbejde eller simpelthen smide det i skraldespanden, hvilket jeg har præsteret flere gange.

Det gør en forskel, at jeg skal tale med Lone på onsdag, og det motiverer helt klart, at jeg VIL ha’, at vægten skal være i hvert fald lidt nedadgående stort set hver eneste uge, når jeg skriver i vægtskemaet. 

Det gør nok også en forskel, at jeg om godt en uge nærmest skal leve i badetøj i Thailand i nogle uger…. Min næste rapport kommer til at lade vente på sig, for det bliver først efter ferien. I lighed med juleferien bliver min slankeambition her, at jeg bare IKKE skal tage på. Pt. tror jeg det er realistisk, for udbuddet dernede består i høj grad af lækre grøntsager og frugt, så det skulle ikke være decideret svært. Skulle jeg stadig have svært ved at vade rundt i badedragten på stranden, ja, så bliver jeg jo nødt til at svømme….., hvilket nok også skulle kunne brænde et par tropedrinks af ;-) 

Liselotte

  

Det slanke fremtids-jeg var med på ferie

15-02-2011 11:11

Jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk ferie i Sydthailand med min lille familie. I lighed med juleferien var min slankeambition, at jeg IKKE skulle tage på. I lighed med juleferien tog jeg alligevel et kilo på, men det er ikke mere end, hvad jeg førhen tog på efter en velsmagende weekend, så det tager jeg nu ret roligt. Det er kun under disse to ferier, at jeg har taget på, mens jeg har været på Slankestudiet – og nu – få dage efter hjemkomsten er det kilo allerede godt på vej væk igen.

Vi boede tre forskellige steder, alle med direkte adgang til strandkanten, så basisgarderoben var badetøj, hvilket førhen ville være en udfordring i sig selv, når man vejer lidt for meget og normalt føler sig endnu større end det. Jeg følte mig faktisk så slank, at jeg købte en ny badedragt i lufthavnen, og den blev brugt heftigt under hele ferien. Jeg hoppede dog ikke på den bikini, som den hjælpsomme ekspedient mente, jeg skulle ha' i stedet. Mere om bikini senere...

De første to steder gik lige efter bogen. Jeg tror, at mine madvalg var helt som de der misundelsesværdige naturligt slankes. Egentlig var jeg overrasket over hvor naturligt det føltes at tage et kig ned over menukortet – og så tage et sundt valg bare fordi det føles mest rigtigt.

Er der nogen af jer, der har oplevet amerikansk morgenmad på et thailandsk resort? Det er så vildt, overdådigt, ALT kan man få, ALT - og alligevel valgte jeg en lille omelet uden ost hver morgen, hvorefter jeg gik lige udenom pandekagerne, vaflerne og crossainterne - og hen til frugtbuffeten og sluttede med en kop kaffe. Og tænk, det faldt mig slet ikke svært. For 3 måneder siden havde den morgenmad nok kostet minimum 1.267 kcal i sig selv, og nu lå den nok på omkring 400 uden at jeg var det mindste misundelig på de andres bugnende tallerkener.

Ved dagens andre måltider valgte jeg helt automatisk det, jeg ville nyde mest både i nuet og efterfølgende. Det gik som en leg, og som dagene gik, følte jeg mig lettere og slankere. Kunne have været lidt sjovt at vide, hvad vægten rent faktisk stod på, før jeg i sidste øjeblik opdagede den lille kølemontre med de lækreste Hagendazz' Strawberry-cheese-cakes. Resolut købte jeg 3 styk til den lille familie til sejlturen fra PhiPhi til det næste sted. Det smagte himmelsk der i varmen med den smukkeste udsigt. Mums.

Da vi ankom til det sidste sted, følte jeg mig så slank, at jeg begyndte at ærgre mig over, at jeg ikke havde lyttet til hende ekspedienten, så jeg kunne få sol på maven også. Selvtilliden var så høj, at jeg fik omdannet noget af mit sorte undertøj, så selv Jesper troede, at det var en bikini. Sofie fik mig endda op at lege adskillige gange, hvor jeg kun tænkte på legen og ikke maven – hverken størrelse eller manglende brunhed í starten. Det var skønt befriende, og nu ved jeg godt, hvad der skete:

For selvom jeg er et godt stykke fra mit vægtmål, var jeg så meget i mit slankere fremtids-jeg, at dette illusoriske billede var foran min faktiske vægt, som stadig er i hvert fald 5 kilo fra det, jeg tilstræber. Men selvom at det var en illusion, var det så meget skønnere, end den sædvanlige følelse af at være ”federe” end det faktiske. 

Det var en sær, underlig, dejlig, tankevækkende oplevelse at være i den nye tilstand, og jeg er sikker på, at den - sammen med Slankestudiet og mine hverdagsrutiner, der nu lige er netop er indtrådt igen – er medvirkende til at vægten igen er på vej i den rigtige retning.

Jeg fortryder hverken min (eneste) Hagendazz-is, ej heller en eneste af de 4 store, forfriskende pina coladas, jeg fik på den sidste del af turen, da det hele blev valgt med bevidsthed og virkelig blev nydt til fulde. Den eneste kaloriebombe, som tog fusen på mig, hvor bevidstheden slet ikke var med, var den store, smukke fødselsdagskage, som jeg blev overrasket med efter vores i forvejen skønne middag. Jeg har spist hvad jeg havde lyst til – og der har virkelig heller ikke manglet noget som helst, så alt taget i betragtning, er det vel fair nok, at jeg må lave en ommer på det der kilo :-)

Liselotte 

  

Jeg har haft alt for travlt på det sidste

28-02-2011 16:33

Jeg er kommet med i Slankestudiets Forårsgruppe, som startede sidste tirsdag. Det var en dejlig, givende oplevelse med en gruppe skønne kvinder, som var meget forskellige og dog alligevel havde en masse tilfælles.

Lone var inspirerende og nærværende og havde lavet et fint kompendium til os med en 14-ugers plan, hvor det den første uge gik ud på at rydde op i madskabene. Først ryddede jeg bare "lidt" op, da jeg ikke syntes, at der var meget at komme efter "umiddelbart", MEN så skete der faktisk noget sådan lidt ”held i uheld-agtigt”.

Min computer er desværre gået i stykker, så jeg ikke har lyd på og derfor ikke kan åbne lydfilerne på Slankestudiet, og da jeg nu havde afsat tid søndag eftermiddag til netop Slankestudiet, hyggede jeg mig så i stedet med at surfe lidt rundt. Som som altid når jeg surfer på Slankestudiet, finder jeg noget interessant og relevant slankeinfo, jeg ikke har set før.

Denne gang stødte jeg på info om, at i forhold til at have en sund og slank krop, er det ret essentielt ikke at proppe kroppen med giftstoffer. Det ved jeg jo egentlig godt, men der kom nye ting på, som jeg ikke har tænkt videre over. Ting, som i hvert fald motiverede mig til at intensivere min madoprydning kraftigt.

Der stod bl.a., at kroppen altid tænker i overlevelse, og at de gifstoffer, som den ikke selv kan nedbryde gennem leveren, "pakkes væk" i fedt, så giftstofferne ikke skader fx organerne. Den nødvendige "indpakning bliver så fedt, så des flere giftstoffer, des mere fedt, vil der blive produceret og "lagret".

Så blev damen her godt nok ivrig mht. at få ryddet grundigt op, og jeg har faktisk taget alle mine elskede sødetabletter med på jobbet, smidt Knorr’s grilkrydderi ud (indeholder det tredje krydderi med sikkerhed) ligesom den ene pulver-béarnaise, som også måtte ryge. Dernæst gik det ud over den uåbnede pose makroner og farmor-tarteletterne. Der røg en fransk dåsefiskesuppe fra Mad & Vin, som jeg aldrig får spist. I dag har jeg så sprunget kaffen over, for jeg er altså ikke lige helt parat til at tage den uden sukker, men jeg satser på, at jeg kan klare den uden sødemidler om nogle uger.

Den grundholdning, at des mere liv, der er i maden, vi indtager, jo mere liv og energi får kroppen, og des sundere bliver vi, kan jeg rigtig godt lide - jeg kan jo virkelig mærke det på min krop, når den kun får det, som den har godt af, og siden jeg absolut ønsker at have sundhed i min slankeproces, er denne del vigtig at få med også.

Det er også derfor, at jeg, så vidt det er muligt, insisterer på at have motionen med som følgesvend, og jeg er kommet i gang med at træne igen efter 2 måneders ufrivillig pause pga. 2 bøjede ribben/ferie m.v. Det føles rigtig godt, og jeg har lige tilmeldt mig Alt for Damernes 5 km, som er den 6. juni. Det plejer at motivere mig til også at få løbet et par gange om ugen + 2-3 x ugen á 50 min. i et træningscenter, inden datteren skal hentes i børnehaven. Det går altså rimeligt fint på den front, men der har været alt for lidt ro og ”regelmæssighed” til, at jeg vil kalde min madindtagelse eksemplarisk, i hvert fald ikke jfr. selve ambitionen om at reducere tallet på badevægten, og det er jeg ikke helt tilfreds med.

Jeg har haft travlt på alle måder, inkl. for mange sociale arrangementer og har desværre ikke kunnet finde den dér tilstræbte ro, som jeg ved hjælper mig med at holde fokus og tage de valg, som gavner min slankeproces. Jeg satser på at de kommende uger bliver bedre, trods uroen, diverse deadlines og hele 3 interne fødselsdage.

 

At mærke mig selv

15-03-2011 21:08

Jeg har tabt mig en lille smule siden sidste rapport, men det er ikke det helt store. Jeg har nemlig ikke helt fundet tråden igen efter, at jeg kom ud af den gode rytme, jeg ellers var kommet i.

Hvad gik galt? Og hvad skal jeg mon gøre for at komme helt tilbage på sporet? Jeg har simpelthen haft fort travlt til rigtigt at kunne mærke mig selv, og hvad jeg har brug for og ikke brug for, og i sådanne tilfælde slår min automatpilot desværre stadig til.

Indtagelsen af mad bliver for mit vedkommende heldigvis ikke voldsom stor, men dog større, end at det bliver til noget videre vægttab. Det er da noget bullshit, er der nok mange med et godt solidt selvværd, der ville sige, men ikke desto mindre er det tilfældet for mig - og sikkert også for mange af mine slanke-medsøstre. Det er vel oftest kun os selv, der ved, hvordan vi har det og hvad vi vil, og når vi ikke engang ved det, ja, så er det altså ikke nemt hverken at sende klare signaler til omverdenen eller sætte klare grænser for sig selv. Derfor bliver det her "Slankestudie" altså ret vigtigt, da det vel egentlig drejer sig om at bygge sig selv op, bl.a. ved at forstærke bestemte indre stemninger og tankemønstre og stoppe op, når tankerne og de indre stemninger er negative. Når tankerne er dystre og tunge, og når vi ikke kan etablere den tro, ro og styrke, som vi måske tidligere har haft enten i glimt eller som en stærk indre fornemmelse, så er det tid til at stoppe op og netop bruge alt, hvad man har i sig for at mærke sig selv og tænke konstruktivt på, hvordan man kommer videre på en måde, der tjener en godt.

I den forbindelse var det givtigt for mig at få en samtale med Lone i sidste uge, hvor jeg blev mindet om det ret basale faktum, at det er ret vigtigt at tvinge sig selv til at stoppe op og bare trække vejret og mærke selve vejrtrækningen.... og gerne strække sig godt og grundigt ligeledes flere gange dagligt. 

Det er gode jordnære øvelser, som ikke kræver hverken megen plads eller tid. Igen bare en lille smule bevidsthed - gerne sat lidt i system, så det bliver det noget. Det har jeg koncentreret mig om, og det er da også lykkes i nogen grad, men der er stadig plads til fremskridt. Heldigvis er der jo en masse, man selv kan gøre for at stoppe den negative følelse af at føle sig overmandet og for tyk og i stedet arbejde på at få en stærkere selvfølelse.

Og det kan lade sig gøre, for jeg har oplevet det i glimt, og jeg vil ha' mere!!! Håber jeg kan komme dertil igen bl.a. ved at lave flere "lektier" på slankestudiet og dyrke taknemmeligheden, som jeg ved gør mig godt og får mig til at føle mig lettere til mode og giver mig mere af den eftertragtede ro. 

Rejsen mod et lettere liv på alle planer er begyndt, men vejen dertil er nok lidt længere og mere bumpet, end jeg havde troet, da jeg startede. Til gengæld er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er den rigtige vej.

Liselotte

 

Ro og lydfiler

29-03-2011 10:53

Jeg kan kun opfordre jer, der endnu ikke bruger lydfilerne til lektionerne, til at komme i gang med dem, hvis det er muligt. Det gør i hvert fald en positiv forskel for mig at have adgang til dette medie også. Jeg har nemlig prøvet både med og uden, og den tid med lydfilerne er helt klart den periode med MIT slankestudie, der er gået bedst.

Da jeg startede med Slankestudiet gik jeg systematisk frem - også med lyden slået til. For noget tid siden gik lyden bare desværre lige pludselig i stykker, og siden da har det altså ikke været det samme. Nu har jeg så fået købt helt ny Windows 7, alt er blevet geninstalleret, og fra i lørdags virkede lyden igen. Ih, hvor var det dejligt - især da jeg netop skulle i gang med den for mig nok allervigtigste lektion 9, som drejer sig om at forbedre evnen til at styre sit energifelt.

Dette er et ret vigtigt emne for sådan en som jeg, der er klart sensitiv på cirka alle måder, og i hvert fald er jeg generelt bedre til at mærke andres energier, positive såvel som negative, end til at mærke min egen kerne, hvor netop den efterstræbte ro befinder sig. Den ro, som er essentiel for at kunne mærke, hvad JEG har brug for og ikke brug for. 

Lektion 9 byder på glimrende NLP-øvelser, som helt klart kræver tid og fokus og øvelse i mange forskellige situationer for at give fuldt udbytte. Det duer altså ikke bare at læse lektionen igennem og så videre i dagens tekst. I hvert fald ikke for mig, men jeg er overbevist om, at det nok skal gavne mit ”piv-åbne” energifelt at øve mig, og øve-situationerne er der jo hele tiden i det daglige. 

Faktisk vil jeg vildt gerne høre fra nogen af I andre, som har lavet kapitel 9 med succes!! Kunne være interessant at høre nogle af jeres erfaringer. De, der nok bedst kan mærke en forskel, vil måske være andre sensitive, som der helt klart må være en del af ude blandt jer. 

I øvrigt svinger vægten lige omkring de 62 kg. Et sted, hvor jeg åbenbart har en eller anden modstand, som jeg ikke lige har gennemskuet endnu. Jeg er kommet af med de første 4 kilo - og nu mangler jeg altså at smide de der berømte/berygtede sidste 5 kg., og det SKAL være inden Forårskursets sidste kursusdag = 7. juni = 57 kg. 

Hilsen Liselotte

 

Den aktiverede overbevisning

11-04-2011 19:14

I tirsdag var jeg i forårsgruppen for tredje gang. Ih, hvor var jeg glad for, at jeg kunne komme, for udover den gode, smittende stemning, omhandlede aftenen et tema, som kommer til at gøre en væsentlig forskel for mig i mine tilstræbelser på at opnå den kropstørrelse, som jeg vil have det rigtig godt med (og det er ikke er en streg i luften, men kvindelige, feminine former).

Vi arbejdede med hæmmende overbevisninger, hvilket var overraskende givtig for mig, da jeg i mange år havde hængt fast i en overbevisning om, at min vægt altid stabiliserer sig omkring 62 kg. Selvopfyldende profeti, som gjorde, at jeg bare ikke kom længere ned, da jeg straks slap af, når jeg kom til de 62 kg. og straks tiltog spiseriet, indtil det var for langt væk fra de 62 kg. Så tog jeg fat på at tabe mig igen/igen. Denne adfærd var jeg netop blevet meget bevidst om, hvilket jo er første skridt på vejen, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme videre. (Det ved jeg nu – og vægten har allerede flyttet sig til 61,3 kilo.)

Jeg fik knækket koden denne tirsdag i Forårsgruppen! Vi var kun 6 deltagere, og en af de andre deltagere lavede endda et fint referat til de fraværende (og os andre,) hvor jeg har lånt lidt for at brede erfaringerne med de hæmmende overbevisninger til endnu flere end blot deltagerne i Forårsgruppen.

Lone lavede et inspirerende oplæg, hvor jeg allerede dér kom nærmere en ny og langt bedre leveregel, end at min vægt altid strander omkring de 62 kg. Lone anbefalede, at når vi opdager en hæmmende overbevisning, spørger os selv: "Er det godt for mig med denne her overbevisning?" De, der føles gode, beholder vi så, og dem, der ikke føles gode, laver vi om.

Herefter lavede vi én efter én en fantastisk NLP-øvelse, hvor man forestiller sig, at man har 5 usynlige rum på gulvet, som man så stiller sig i rent fysisk en efter en. Proceduren er kort fortalt, at man flytter sig fra den hæmmende overbevisning, til tvivlen om det nu også er sandt, til museet, hvor man sætter den gamle ind, til den nye, man ønsker i stedet for den gamle – og ender i 5. rum, hvor man så sørger for at den nye bliver lige så betydningsfuld som den gamle.

I mit tilfælde blev min overbevisning ændret til, at jeg fuldstændig selv styrer, om min vægt skal under 62 kg., hvilket den har været lige siden (for første gang i meget lang tid), og så indså jeg samtidigt, at det jo ikke er vægten, der kan stilles til ansvar for tallet 62 kg, men kun mig selv og det, der sker i mine tanker.

Det er ikke altid lige til at indse, hvad der hæmmer og begrænser en, og det kan være svært at få øje på sine egne hæmmende overbevisninger, men jeg ved, at jeg har en del af dem, så jeg glæder mig til at komme i gang med at få samlet flere op, få dem ordentligt arkiveret og erstattet dem med nye, langt mere gavnlige, energigivende og positive leveregler, som kan hjælpe på det brede udsyn og gavne både mig selv og mine nære i forhold, som rækker langt udover tallet på vægten :-)

Hilsen Liselotte

 

 

En ikke-naturligt slank med en naturligt slanks tanker

26-04-2011 09:36

Der er status quo her vægtmæssigt, og det er egentlig med blandede følelser, jeg skriver dette. Jeg havde jo håbet, at vægten var kommet længere ned, men på den anden side er der sket noget andet positivt - og det er med sikkerhed takket være slankestudiet.

Jeg tror faktisk, at jeg er begyndt at tænke som en af de der naturligt slanke, som jeg på ingen måde er, men som jeg håber at blive gradvist i løbet af den kommende tid. Det har været på trapperne i etaper, off and on, men det bliver mere og mere indgroet i mig hele tiden. Så meget at jeg nu kunne holde påskeferie hos svigerforældrene knap uden at bekymre mig om at tage på, da jeg ved, at jeg kun spiser det, jeg føler, jeg har godt af. På en måde føler jeg mig meget bevidst, og på en anden måde langt mere fri mht. mad end tidligere. 

Dette er absolut en varig livsstilsændring, som jeg er meget glad for og knap turde håbe på. Førhen havde jeg næsten altid dårlig samvittighed, hvis jeg havde spist noget, jeg ikke lige havde besluttet mig for, eller jeg følte selvmedlidenhed, hvis jeg var "stærk" og gik glip af noget lækkert eller var godt sulten. Det var aldrig rigtig afslappet, i modsætning til nu, hvor jeg nyder mine måltider 100 % uden dårlig samvittighed, men til gengæld også uden en overfyldt mave eller rumlen, fordi det er det forkerte, den har fået. Min krop har stort set kun fået mad, som den og jeg har det godt med på alle måder - fysisk som psykisk. Det har været lækkert, også selvom samtlige chokolade-påskeæg er doneret til andre, som forhåbentlig bedre kan tåle dem. 

Nu lyder det som en leg, og det synes jeg også det har været, MEN en svær del for mig er nu stadig at sige fra over for andre i relation til mad/drikke. At opleve deres evt. skuffelse har jeg det ikke godt med, men i modsætning til før, har jeg nu modet til at gøre det alligevel - og det er nyt! Jeg holder fast, hvis jeg ikke har lyst til at spise/drikke mere den dag, selvom det kunne være nok så hyggeligt, men hvis jeg mener, at jeg har spist godt og fornuftigt og ikke føler sult, så indtager jeg ikke mere. Også selvom bedste-veninden så gerne vil dele lidt ost og rødvin og kommer med lidt skuffede bemærkninger. Det samme gælder kæresten, som vist også syntes det var lidt sjovere, da jeg var nemmere at få med til at dele hyggelige, ikke-nødvendige madvarer om aftenen.

Andre ændrer jo ikke adfærd, bare fordi jeg VIL være slankere, og for mig og min omgangskreds har det at spise noget lækkert sammen været en stor del af den sociale hygge. Jeg synes stadig, det er lettest, når jeg kan kamouflere, at jeg ikke nødvendigvis spiser så meget som dem eller som jeg plejer. 

Jeg er blevet meget bedre til at lytte til min krop og dens behov. Men det gør ikke, at jeg taber mig rigtigt, så nu er jeg vist nødsaget til at acceptere lidt regulær, fysisk sult også.... Og det er jeg ikke vildt god til, men det må jeg så arbejde på at blive bedre til, hvis status quo-vægten ikke skal blive et tema i næste rapport. 

Hilsen Liselotte 

 

En endnu stærkere ro indeni

10-05-2011 18:21

For nogle gange siden skrev jeg, at jeg var gået i gang med den for mig meget vigtige lektion 9, som drejer sig om at forbedre evnen til at styre sit energifelt. Dette var og er stadig et ret vigtigt emne for mig, da jeg næsten altid har været bedre til at mærke andres energier, positive såvel som negative, end til at mærke min egen kerne, hvor netop den efterstræbte ro befinder sig. Jeg øver mig kontinuerligt på at gavne mit førhen altid ”piv-åbne” energifelt, og øve-mulighederne er der jo altid mange af på både jobbet og i privaten. 

Som et glimrende supplement til det at blive bedre til at mærke mig selv, har jeg lyttet til Lone på en af lydfilerne i Lektion 9, som bl.a. handler om at mærke huden indefra, og de her ting tilsammen har faktisk givet mig netop den ro, som jeg tilstræbte, men knap nok anede hvordan føltes. Jeg har nærmest været høj siden, for det føles så fantastisk i forhold til nærmest konstant at have en rastløs uro i maven.

Jeg har masser af energi og overskud, og det føles lidt som at have fået et skud sandhedsserum, for pludselig kan jeg føle ret tydeligt og generelt, hvad jeg vil og ikke vil. Måske jeg virker lidt mere kontant på mine nære, da jeg siger fra på en anden måde end før, da jeg nu ikke er bange for at blive hverken usikker eller emotionel. Til tider kan jeg ikke helt kende mig selv, men jeg kan bedre lide mig selv sådan her, så der er ingen vej tilbage nu….

For megen åbenhed kan være ret udmattende og overvældende, og det har været skønt at blive bedre til at afgrænse åbenheden. Man siger, at den gode balance opstår, når man er i stand til at afpasse åbenheden efter situationen, og der vil nok altid være plads til fremskridt i mit univers, men jeg har i hvert fald fået meget mere ro til at mærke efter, og med øvelse håber jeg at kunne skifte 100 % afhængig af, hvad situationen kræver.

Jeg tager mere tid for mig selv, jeg sover mere, jeg træner mindre og trækker vejret mere bevidst, da jeg i forlængelse af øvelserne fra kapitel 9 laver nogle enkle åndedrætsøvelser, hvor jeg koncentrerer mig om enten at mærke åndedrættet eller mærke mig selv – ikke direkte meditation – blot øget bevidsthed, hvor opmærksomheden vendes indad, og hvor roen som regel straks indfinder sig. Alt dette er åbenbart gode redskaber for mig i denne proces, og det er forslag, som Lone har bragt på banen i telefonen, når jeg har nævnt min generende uro.

Jeg er vildt spændt på, hvad alt dette fører med sig. Indtil videre er jeg nok blevet mere kontant og konsekvent omkring, hvad jeg vil have at spise (og ikke spise). Jeg vil fx kun have mad, som smager godt. Jeg spiser ikke mad bare fordi det er sundt eller ikke-fedende m.m. Det kunne jeg godt finde på førhen, men det gider mig og min krop ikke mere. Det er slut – og vi er blevet gode venner, som respekterer hinanden. Jeg gider også kun spise under ordentlige former, dvs. uden for mange forstyrrelser som fx TV og i god stemning. Ellers vil mit fokus fjernes fra maden, ved jeg af gammel erfaring, og jeg ville så slet ikke føle mig mæt bagefter - i hvert fald kun fysisk (ofte spise for meget), og det er ikke nok, da psyken og det fysiske jo hænger sammen.

Min vægt svinger nu cirka mellem 60,5 kg. og 61,5 kg., og den har ikke været over 62 kg siden den dag, jeg lagde den overbevisning på hylden, at min vægt altid stabiliserer sig omkring 62 kg. Jeg mangler stadig de sidste cirka 5 kg., og godt nok har jeg rykket min ”deadline”, men målet nås inden sommertøjet skal pakkes væk igen – og til den tid er det en stabiliseret vægt omkring et punkt, hvor jeg stortrives. 

Mit fokus i de næste par uger skal være at udnytte den korte asparges-sæson max og bevare og nyde den nyfundne ro. Derudover starter min rigtige ”ro”-sæson om 2 uger, hvor jeg skal ud i havkajakken igen, så det hele skal nok gå op i en højere enhed denne sommer!!! 

Kh Liselotte

 

En dag i synden ...

22-05-2011 21:20

Dette er måske en dårlig overskrift nu om dage, hvor min madindtagelse stort set er blottet for dårlig samvittighed og fornemmelsen af synd - takket være lektionerne på Slankestudiet, men jeg synes nu alligevel, at det er en god overskrift til især sidste søndag - en dag med små og store "synder" og efterfølgende "madtømmermænd", men heldigvis også 

med en erkendelse og øget indsigt. 

Sidste weekend var jeg i Århus - først til en 11 års fødselsdag med alt, hvad dertil hører, og jeg smagte næsten det hele. Dagen efter var jeg til konfirmation med 3 retter og efterfølgende kaffe/kage/Bailyes - og jeg smagte det hele. Det viste sig, at den lagkage, der var til kaffen, var en af de udsøgte og lige i min smag. Normalt spiser jeg faktisk ikke lagkage, hvis det bare er sådan en med masser af flødeskum med fx frugt, men denne her var med chokoladecreme med orange-krokant og var så luftig og vidunderlig frisk/sød/cremet, at damen her endda var oppe at hente noch einmal..... men hold da op, sikke hurtigt jeg åbenbart får det dårligt af sådanne madvarer.

Det er ellers den slags handlinger, jeg pænt har sprunget over i flere måneder, men her gjorde jeg det og endda med fuld bevidsthed og ok samvittighed. Til gengæld med akut bvrddd-fornemmelse efterfølgende, som jeg heldigvis lagde mærke til straks efter "forteelsen"!

På vejen hjem i bilen vil jeg ikke sige, at jeg havde dårlig samvittighed, men jeg følte mig rigtig fed og havde lidt kvalme. Mandag morgen var jeg fuldstændig tappet for energi og havde det bare rigtig ringe uden at kunne sætte præcise ord på, for der var ingen decideret smerte - bare et diffust ubehag i hele kroppen. Det gik heldigvis over i løbet af dagen, og jeg er 100 % sikker på, at det var regulære "mad-tømmermænd"! 

Erindringen om den omtalte mandag tror jeg vil gøre, at jeg nemt kan holde mig fra selv lækre lagkager i meget langt tid, eller som minimum at jeg kan nøjes med et lille, bette stykke, hvis det skal være vildt.

Generelt går det vel egentlig meget godt, for vægten er helt stabil, men nu VIL jeg have den længere ned. 

Når jeg siger, at det går meget godt, er det især fordi jeg - med undtagelse af sidste weekend - er godt på vej til at kunne lytte til min krop og respektere den og dens behov. 

Dette kræver stadigvæk et vist mentalt overskud, og at jeg har en del tid alene i ro og mag. Måske det netop var det, der gik galt sidste weekend? Selve weekenden og dagene forinden var alt for intense og sociale for mig til, at jeg virkelig kunne mærke roen og mig selv tilstrækkeligt, og så er det, at gamle uheldige mønstre dukker op, og automatikken stadig tager lidt over.

Nu er der heldigvis rimelig ro på igen, så jeg atter er i stand til at vælge det, der føles behageligt hele vejen igennem!! :-)

 

Fra "jeg hader at være sulten" til "den lille sult er min ven"

06-06-2011 15:28

Alt har stået meget stille siden sidste rapport pga. af en drilsk kæbebetændelse, uheldig rodbehandling m.m. Vægten har været stabil, al aktivitet udover det allermest nødvendige har været på stand-by, jeg har ingen appetit haft på hverken mad, social kontakt eller andet, men nu er jeg med igen, og livet ser lyst ud igen.

Igen kan jeg værdsætte, at jeg egentlig har et rigtig godt helbred, føler mig sund og endda i god balance – også mht. min madindtagelse. Den balance er nu blevet så god og naturligt inkorporeret, at jeg ikke engang tager på i weekenderne mere. Jeg spiser heller ikke mere end til jeg lige er mæt, når jeg fx sidder og hyggerspiser med veninderne eller familien, så det er virkelig store fremskridt.

Balancen mht mad har indfundet sig. Den er blevet så god (men stadig uvant), at jeg nok er blevet lidt nervøs for at ødelægge den ved at udfordre sulten (hvorfor vægten er forblevet stabil).

Jeg har altid følt og mange gange sagt højt, at jeg HADER at være sulten. Den indstilling har jeg nu ændret, da jeg trods af tandpinen, heldigvis deltog på et skønt fredags-seminar, som Lone holdt, og hvor jeg fik bearbejdet den som en hæmmende overbevisning. Ordlyden er nu ændret fra, at jeg hader at være sulten til, at DEN LILLE SULT ER MIN VEN. Den lille sult er en ven, som jeg nu skal til at lære at kende stille og roligt. Der vil sikkert være både fremskridt og tilbageskridt ligesom i ethvert andet varigt forhold; men det er i hvert fald et forhold, som jeg vil bruge tid og ressourcer på at udvikle, da jeg tror det er værd at investere i, siden jeg VIL endnu tættere på den kropsstørrelse, som jeg vil stortrives med.

I den sidste periode har jeg jo ikke følt rigtig sult pga. tandsmerterne, men i mandags efter vellykket tandlægebesøg begyndte den lille sult igen at rumstere lige inden sengetid, og i stedet for at blive urolig og irriteret på den, blev jeg faktisk lidt glad for at mærke den, lidt ligesom gensynet med en god gammel ven, som man indser, at man har savnet. Nu var det bare med nye briller, så jeg lagde mig ned og gik ind i fornemmelsen og ”talte” til sulten på en kærlig og nænsom måde, så vi begge kunne lægge os til at sove. Normalt ville jeg nok straks have rejst mig og spist et stykke knækbrød og drukket et stort glas mælk, så det var da dejligt at erfare, at vi godt kunne falde i søvn ”sammen”, selvom det godt nok tog lidt længere tid end normalt, men sådan er det jo, når man ikke sover helt alene…. og ”Plejer” bliver skiftet ud med en ny og bedre ven.

Min kæreste noterede sig også, at noget var blevet anderledes her i går aftes. Han havde lavet et par skønne hakkebøffer med små stykker jalopenos i, og jeg sagde til ham, at jeg bare ville have en halv bøf. Da jeg med glæde havde spist den halve, spurgte han, om jeg ville have en til. Nej tak, var mit svar, hvorefter jeg blev spurgt, om jeg så ikke bare ville have en halv eller bare en kvart mere. Stille og roligt, men venligt og bestemt svarede jeg: ”Ellers tak - jeg er lige tilpas mæt”, hvorefter manden med lidt respekt i stemmen (tror jeg), men stadig tørt og konstaterende sagde: ”Det er da godt nok et godt kursus, du er i gang med!!” Og det var uden tvivl Slankestudiet, han refererede til, og det må jeg da give ham ret i.

Om 14 dage, når jeg skal rapportere igen, er jeg kommet under 60 kg., og det glæder jeg mig meget til. Det bliver en målstreg, som min nye ven og jeg glæder os til at komme over sammen. 

Liselotte

 

Lige ved og næsten ...

21-06-2011 09:44

Vægten sagde 60,5 kg. her til morgen. 300 gram mindre end sidste rapport, så det går den rigtige vej - og et halvt kilo fra den vægt, jeg havde håbet på, men sådan skulle det altså ikke være. Så må det da være næste gang!!

Hvad er gået godt?

Jeg har udfordret den lille sult, og vi har været i hinandens selskab en hel del timer efterhånden. Faktisk så mange timer, at jeg de fleste dage spiser færre gange om dagen nu end tidligere. Jeg har ikke forbudt mig selv mellemmåltider, men de er altså blevet færre, for når jeg ikke vil spise, før jeg mærket regulær sult, ja, så går der altså lidt timer med en neutral mæthedsfornemmelse efter indtagelsen af et fornuftigt sammensat hovedmåltid, som jeg tilstræber.

Førhen kunne jeg godt lave den klassiske brøler med kun at spise en til flere store portioner aftensmad og ellers sulte resten af dagen, og det på trods af de gængse anbefalinger med 3 sunde hovedmåltider, og 2-3 små mellemmåltider om dagen. Nu spiser jeg nok 3 hovedmåltider og max 1 mellemmåltid, men hvis jeg nu egentlig ikke kører tør for "benzin" og ikke bliver fristet af diverse snacks, er det vel ok kun at spise 3 gange dagligt. Det skal siges, at dette ikke gælder hver dag, men efterhånden de fleste dage.

Jeg er heller ikke længere nærmest panisk ved tanken om at blive rigtig sulten. Jeg ved, at jeg kan håndtere den lille (gode) sult i et godt stykke tid, inden den store (lidt slemmere) sult står for døren, og skulle det gå galt, har jeg som regel en appelsin eller lignende i tasken, men ofte bliver nødsnacken dér i flere dag, før den tages i brug.

Hvad er gået mindre godt? 

Jeg har været for social (igen). For mange arrangementer, for lidt hjemmetid til helt at bevare roen og fokus og forberede selskabs-strategierne, som stadig ikke sidder helt, men bedre. Dette er værst for slankeprocessen, når det gælder lejligheder, hvor der indgår alkohol (og mange timer). Jeg har en ”slankeveninde”, som har påpeget, hvor nemt en lille smule alkohol ødelægger hendes gode stil, og jeg må nok "beklageligvis" erkende, at dette også gælder for mig. 

En ting er, at selve alkoholen giver rigtig mange tomme kalorier, fx indeholder en stor fadøl cirka 375 kcal. Det svarer til over en fjerdedel af de kalorier, jeg må få hele dagen, men den gør så meget mere (udover det hyggelige). Den får i hvert fald mig til lettere at glemme de gode intentioner om kun at spise ”rent” og stoppe igen, når jeg ikke længere er decideret sulten. Jeg lader mig nemmere forføre af de gode ting, der ofte står på bordet sammen med drinken eller vinen, og de ting er ofte fyldt med koncentrerede, tomme kalorier, hvilket er lidt kritisk, for jeg drikker efterhånden kun vin og øl, og det har jeg KUN lyst til SAMMEN med mad. Ja, så har jeg pludselig et problem, når jeg først har sagt ja tak til et glas vin.... Så siger jeg måske også ja tak til nr. to, hvor jeg egentlig er blevet tilpas ”ikke-sulten”, men så fortsætter hånden mod fadet med lækkerierne, som går videre til munden, og så mundet til glasset - tjuhaj, hvor det kører. Har vi det ikke hyggeligt...?

Dagen efter har jeg en anden slags ”cravings” end normalt = efter cremet eller saltet mad, og jeg taler om efter 1-3 glas vin, men alligevel er den fine balance ikke 100% intakt. Selv der kan jeg mærke denne irriterende higen efter noget, som jeg ved ikke gavner mig andet end ganske kortvarigt. Jeg har ikke nødvendigvis givet (særlig meget) efter, men det at opmærksomheden er fokuseret på noget ambivalent, finder jeg irriterende, og det gør det mere til en kamp end nødvendigt er. Den gode kontakt med kroppen, hvor madlyst og de gode intentioner går op i en højere enhed, er langt lettere at have med at gøre. 

Det her med at spise relativt rent, gør mig også meget mere fintfølende overfor diverse "junk," som man jo i den her henseende godt kan kalde fx vin, lige meget hvor god den end måtte være. Og når jeg spiser "rent", har det altså også den positive sidegevinst, at det er langt lettere for mig at vælge "rigtigt", så det er heldigvis selvforstærkende i den rigtige retning.

Så med den her erkendelse, er det nok nu, at jeg skal gøre op med mig selv, om jeg vil ofre det, der skal til for at fortsætte vægttabet - gerne i et lidt højere tempo. Jeg har nu tygget godt på svaret, og svaret er JA.

 

 

Endelig under 60 kg - mit Lust und Gefühl

05-07-2011 20:31

Endelig så jeg vægten sige noget med 59! Den sagde faktisk 59,5 kg her til morgen. Det føles ret godt og betyder, at det er et nyt vægtområde, jeg bevæger mig i nu, så de 57 kg nu er indenfor rækkevidde.

Jeg havde ellers besluttet, at var det ikke lykkes mig at komme under 60 kg til denne rapport, at så ville jeg tælle kalorier i en periode, men kunne jeg klare det uden og på ”Lust und Gefühl”, så ville jeg helst det, så det fortsætter jeg med foreløbigt.

Apropos ” Lust”, så havde jeg besøg af en veninde og hendes kæreste i går aftes i haven. De har lavet et chokolade-firma med virkelig kvalitetschokolade, så gæt hvad de havde med til damen her….? De havde 4 plader forskellige chokolade med og Champagne med, for netop i går havde de underskrevet en kontrakt, som kommer til at gøre en stor forskel for dem = kontrakt med Harvey Nichols i London, så det er stort. 

For et par måneder siden gav de mig også 4 af deres skønne ”barer”, og dem nød jeg virkelig fordelt over meget lang tid, hvilket førhen ville have været 100% umuligt for mig. Der ville have været 2 muligheder: 1) det hele var blevet spist af mig i løbet af ganske få dage eller 2: jeg havde måttet give det bort eller smide det væk. Ingen middelvej – kun enten eller. 

Den middelvej har jeg nu fundet for første gang i mit liv, og det giver virkelig frihed og livskvalitet. Så tænk at jeg har skøn chokolade liggende i min skuffe. Bare dejligt at vide og ikke foruroligende overhovedet! Så nu kan jeg glæde jeg mig til, at den ægte Chokolade-”Lust” banker på, da jeg ved, at min efterhånden veludvikelde ”Gefühl” får mig til at stoppe efter ganske få pragtfulde mundfulde, og det er virkelig ændringer som denne, der gør, at jeg er kommet under 60 kg nu. 

Jeg skal også lige fortælle jer, hvordan det går med mit forhold til min relativt nye ven ”den lille sult”. Det forhold er virkelig i udvikling! Vi har jo efterhånden tilbragt mange timer sammen, og det er som om at efter, jeg har accepteret den lille sult og endda budt ”ham” velkommen og interesseret mig for ham, tja, så holder han sig lidt på afstand. Eller også er det måske bare lige som med rigtig gode gamle venner. Man behøver ikke altid mødes så meget, for man altid, hvor man har hinanden. I starten af et nyt forhold, er man nødsaget til at give hinanden opmærksom, hvis forholdet skal udvikle sig, og jeg gav helt klart den lille sult fuld opmærksomhed i et stykke tid, og det har åbenbart givet også pote!

Nu er der jo snart ferietid, som kan være en stor udfordring for de, der gerne vil blive lidt mindre i taljemålet, men det skal nok gå. Jeg vil se frem til ferien, glæde mig over at have tid til at bade i havet, løbe en tur i skoven og ved vandet, nippe friske jordbær/hindbær i haven med Jesper, nyde kolde smoothies om morgenen i solen med Sofie m.m. Jeg vil have fokus på alle de skønne ting, man kan nyde - og stole på at min øgede bevidsthed/Gefühl kan få mig igennem den næste måned endnu tættere på mit mål. Om mon ikke det går, da jeg efterhånden helt naturligt næsten undgår de ting, som min krop ikke får det godt af (tilfældigvis ofte de samme ting, som jeg tager på af).

Den næste tid med alle dens sociale arrangementer som ferie hos svigerfamilien i sommerhus m.m. bliver stadig en klar udfordring for mig, da der er mange godbidder, hvor min krop ikke siger stop, fx føles nye kartofler med svigerfars tykke persille-sovs eller kold smør og panerede, friske Frederikshavner rødspætter umådelig lækre i min mund, og der er det altså meget svært for mig lige at stoppe, så snart jeg ikke længere er sulten, MEN det må netop blive den afgørende faktor, der skal få mig igennem sommeren uden at komme over på 60er-siden igen. 

Ha’ en rigtig skøn ferie, I der er på det hold!! 

 

Stabil vægt i sommerferien :-)

01-08-2011 13:39

Skøn sommerferie - og endda ikke helt forbi endnu, MEN... at holde sommerferie kan sandelig være en udfordring, hvis man gerne vil have et stadigt mindre taljemål!! Før ferien var jeg lige nået under 60 kg - og nu siger den 60,5 kg (dog med menstration, så reelt har jeg nok ikke rigtigt taget på).

Jeg har ikke grovædt, været speciel usund eller lignende, men dog spist og drukket lidt mere end jeg gør, når der er hverdag, hvor jeg indtager mange måltider alene og kan koncentrere mig om at stoppe med at spise, så snart den værste sult er stillet. Når jeg spiser ALLE måltider med venner/veninder eller familie, ryger der altså mere ned pga. det sociale aspekt.

En anden ting er at mange måltider netop bliver til deciderede måltider, i modsætning til min hverdag, hvor et måltid sagtens bare kan bestå af en lun fiskefrikedelle eller et spejlæg og 4 tomater, en enkelt smoothie osv. Altså meget enkelt, men lige præcis nok til at jeg føler mig tilfredsstillet i nogle timer.

Jeg startede min sommerferie med nogle dage med veninderne i Skagen, hvor en del af kalorierne ALTID stammer fra cava, som er en lige så fast bestanddel af vores dage sammen som det er en traditon, at vi cykler til Grenen, eller at vi spiser fiskedeller på Skagen Fiskerestaurant minimum én gang. Jeg dristede mig dog til at springe den obligatoriske kokosbolle over fra den lokale bager, og det var første gang nogensinde - og det af den simple grund, at det netop er den slags fødevarer, jeg ikke får det godt af i mere end de 3 minutter, hvor selve indtagelsen varer. Så er festen forbi for mig, for jeg får det simplethen dårligt, og når det så oveni købet er den slags, man hurtigt tager på af, springer jeg det pr. automatik over nu om dage.

Der er så også meget jeg ikke springer over, og jeg kom også til at spise det hvide brød på Fiskerestauranten, som bare smager så GODT, men det fortrød jeg, for jeg fik straks ondt i maven, hvillket tog et par timer, så nu varer det vist igen lang tid, før jeg hopper på den fristelse igen. 

At udfordre den lille sult finder jeg også meget nemmere i hverdagen, hvor min computer på jobbet fx er fuldstændig ligeglad, om jeg har dårlig ånde, fordi jeg ikke har spist ret meget. Den er også ligeglad med, at jeg er ved at blive småsur og irritabel pga. sult, men det er min kæreste af gode grunde ikke. I det hele taget er det mentale overskud mindre, når man/jeg er sulten, og det mentale overskud er bare så meget mere påkrævet i meget "social" sommerferie, så jeg har valgt ikke at udfordre min nye ven så meget i disse uger, for det giver simpelthen ikke et godt samlet slut-resultat for kvaliteten af vores ferie.

Om en uge er der hverdag igen, og det er lige før jeg glæder mig til at komme i gang, for jeg kan faktisk godt lide min hverdag med dens strukturer. Her glæder jeg mig også til at tage et næste ryk på badevægten og komme godt igang med Slankestudiet igen. Det har stået ret stille de seneste uger uden netforbindelse i sommerhus, så det bliver dejligt, for det giver altid noget positivt og konstruktivt, hvad enten jeg går i gang med selve lektionerne eller bare "surfer" lidt rundt. Nogle lektioner er kommet helt ind under huden, mens andre måske godt kan repeteres, hvilket jeg gerne gør, fordi udbyttet er så stort.

I hører fra mig igen om 2 uger, hvor jeg helt sikkert er under 60 kg igen. Heldigvis skrev Lone til mig, at det er helt fint "bare" at holde vægten i ferietiden, da ferien skal nydes, så jeg vil forsøge at gøre netop de to ting - og bare være glad og taknemmelig for, at jeg godt kan klare både at nyde ferien og holde vægten samtidigt!!

Håber I andre også nyder!!

 

 

Sov nu godt og rigeligt

15-08-2011 15:05

Vægten var lige under 60 kg - igen - i forgårs.

For et stykke tid siden, blev jeg spurgt, om jeg kunne nævne et par konkrete ting, jeg havde gjort anderledes. Og ja, der var da især to ting, jeg havde gjort. Disse to ting har jeg også bevidst praktiseret de sidste par uger: jeg havde/har drukket mere vand, og jeg havde/har sovet mere! 

Det at sove gør virkelig en forskel for mig. Jeg har nemlig meget svært ved at lytte til min krop og bevare alle de gode intensioner, når jeg ikke har sovet tilstrækkeligt. Og det vil sige omkring 8 timer. Med det antal timers søvn vågner jeg frisk og udhvilet og har overskud til at bevare roen i et rimeligt omfang, hvilket også er ret vigtig for mig i bestræbelserne på kun at spise det, som min krop har behov for (ikke mere).

Hvis min søvn om natten har været utilstrækkelig, dårlig eller urolig, får jeg det dagen efter fuldstændig som om jeg har tømmermænd og falder nemt i de mindre hensigtsmæssige madløsninger, for jeg bliver doven og tænker kortsigtet plus det faktum, at jeg får usunde ”cravings”, som jeg ellers ikke døjer med. Det man ofte får lyst til, når man er træt, bliver stimulanser som fx chokolade, is, kaffe m.v. eller andre usunde ting fyldt med hurtige kulhydrater, som giver et ”fix” nu og her, hvorefter man hurtigt bliver endnu mere drænet og træt end før, hvorefter man endnu mere mangler energien til motionen og bliver lettere i dårligt humør mv. 

God og tilstrækkelig søvn har åbenbart langt større betydning for et evt. vægttab, end man umiddelbart skulle tro/troede. Forskellige centre i hjernen registrerer behovet for mad og for søvn, og mange mennesker har svært ved at skelne behovene, og de føler, de er sultne, når de i virkeligheden bare har brug for lidt mere eller bedre søvn. Alt dette er der gode grunde til, har jeg i den seneste tid gentagne gange læst i diverse helse-magasiner, som med lange, fine forklaringer tydeliggør netop det, som jeg selv har erfaret mange gange, men som jeg ikke tidligere så bevidst som nu her har forsøgt imødegå.

Den nye forskning viser også, at hvis man får for lidt søvn, mindsker man sit eventuelle fedttab, da kroppen producerer et hormon/ghrlin, der nedsætter fedtforbrændingsevnen og lysten til aktivitet samtidig med, at hormonet øger selve sulten. Den nye forskning bygger på et eksperiment, hvor man har sat en gruppe på ti overvægtige, men ellers sunde, voksne på slankekur i en periode på fire uger. De første to uger fik testgruppen op til 8,5 timers søvn. De sidste to uger fik de ti overvægtige kun lov til at sove i op til 5,5 timer. Når de overvægtige fik tilstrækkelig søvn, var halvdelen af deres vægttab fedt, men med 5,5 timers søvn faldt fedttabet drastisk ved den samme kost, så det er ikke ligefrem ønskelige sidegevinster, man får ud af at sove for lidt. 

Dårlig søvn tærer jo også mærkbart på energien og lysten til at være aktiv og dyrke motion. Sofaen bliver så attraktiv som aldrig før, og tv-programmet er lige pludselig meget mere spændende end den planlagte gåtur omkring søerne. Det bliver også meget fristende at nøjes med en rest fra fryserne, frem for at tage ud og handle lækkert ind og lave skøn, frisk mad i køkkenet, for trangen til at gøre ingenting og trangen til det usunde er bare forøget. Og alt det her er en dårlig spiral, for mine normalt gode kost- og motionsvaner spiller omvendt en ret central rolle for, hvor godt jeg sover osv.

Generelt sover jeg heldigvis ret godt. Jeg nyder igen at have gode søvnbetingelser med en datter, der nu er rigtig god til at sove igennem, en kæreste som kun sjældent snorker, og alligevel vil jeg slå et slag for apotekets orange ørepropper til alle – til stor gavn for uforstyrret og sammenhængende søvn. 

Lige nu sidder jeg her i min elskede seng og skriver denne rapport. Jeg har været til en rigtig god fødselsdagsfest i Århus i går aftes/nat, er i decideret søvnunderskud og har måske endda lidt tømmermænd af de rigtige oveni, for det var fantastiske vine til de skønne retter, så jeg glæder mig til at komme tidligt i seng og forhåbentlig føle mig ovenpå igen i morgen tidlig, således at min ghrelin-befængte krop ikke kommer langt over 60 kg igen. I øvrigt var det med fuldt overlæg, at jeg startede denne rapport med at skrive, hvad vægten sagde i forgårs, for hvad den siger lige nu, er ikke noget jeg har lyst til at skulle bearbejde lige inden, jeg skal til at sove….

Den kommende tid vil jeg igen være ekstra opmærksom på, hvordan jeg passer på mig selv og min energi, for den er essentiel i en periode med mindre mad. Som mange andre helt sikkert har oplevet, er det bare meget lettere og sjovere at leve sundt, når man er udhvilet. 

Så sov nu rigtig godt - og rigeligt!

 

 

Frem og tilbage er lige langt, lige vidt - og så alligevel ikke ...

29-08-2011 21:26

Siden sidst har jeg tabt mig ca. 1,5 kg og taget det på igen, så jeg er lige vidt....

Og så må jeg sige, at jeg synes det er svært at erkende - og endnu sværere at sige til omverdenen. Hvorfor er det så svært? Er det ønsket om kontrol og om at kunne fremstå "perfekt"?

Jeg har været i gang med at tabe mig i et godt stykke tid nu - stille og roligt - og så længe det gik decidret fremad, følte jeg, at jeg på en måde kunne kontrollere lidt af kroppens forfald, men når det ikke lykkes, opleves det lidt som om at livet driller, og at jeg har mistet kontrollen. Det har jeg selvfølgelig ikke, så det er op på hesten igen, men der er noget, som trænger til lidt justering.

Jeg læste den anden dag, at en positiv selvopfattelse kan forbedre effekten af en slankekur, og dette er Lone helt sikkert meget bevidst om, hvorfor hun også arbejder med ens fremtidsbillede. Jeg synes selv, at jeg havde helt styr på mit fremtidsbillede, men nu er det som om det er sløret - og det samme er min ellers tiltagende positive opfattelse af min krop. Jeg vil ikke sige, at jeg fandt mig selv lækker eller lignende, men jeg havde det ok med at være i min krop og så på den med mere venlige øjne. Det gør jeg ikke lige nu, så der er noget at arbejde på, for undersøgelsen siger også, at man ved at forbedre ens selvbillede, bliver bedre til at regulere, hvad man spiser, og dermed går mere ned i vægt. Dette kan jeg også bekræfte, for det var netop hvad jeg selv oplevelse i den periode, hvor mit selvbilede var mere positivt. Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvordan man forbedrer ens kropsbillede igen. 

Og hvorfor er mit kropsbillede ringere nu end for 2 måneder siden? Jeg tror der er flere grunde. Et faktum er at jeg ikke har været nær så aktiv på selve Slankestudiet i sommeren i forhold til tidligere på året, for flere af øvelserne gavner helt klart mit selvbillede. Hvorfor har jeg ikke været så meget på Slankestudiet? Jo, om sommeren er jeg altid rigtig meget ude, hvilket har meget høj prioritet hos mig. Jeg dyrker heller ikke så meget motion som ellers, og dette tror jeg stadig gør en stor forskel - både i kalorieregnskabet, men også i forholdet til mit kropsbillede.

Om sommeren dyker jeg pilates et par gange om ugen, går til lidt til kajak og windsurfing, cykler i byen og går lidt ture, og ellers er jeg bare livsnyder. Fra oktober-april er jeg langt mere struktureret i min motion, som der foregår i et fitness-center, hvor jeg træner med høj intensitet/både styrke og kondition, og i de perioder kan jeg klart mærke, at jeg har det bedre med mig selv. Derfor er det nok godt, at vi nærmer os oktober. I september måned er der så travlt på mit job, at vi altid får fri mellem jul og nytår uden at bruge en eneste feriedag på det, men det betyder, at det er svært at få passet den strukturerede motion ind i billedet, som jeg nu meget tydeligt kan mærke gør en forskel for mig (især oven i mit hoved - og det er IKKE uvæsentligt). Derudover forbrænder man jo altså også en del ved at træne, og måske det er derfor jeg ikke rigtigt kommer videre lige nu. Pga de gode kostændringer, har jeg til trods for den manglende motion alt i alt tabt mig, men mon ikke det virker lidt som en turbo, når motionen så også bliver sat i system igen. I hvert fald glæder jeg mig næsten til efteråret, hvor temperaturen og mørket indbyder mere til fitness-center, end de lyse aftener og plus 18 grader gør hos mig. 

Alt har jo en pris, og en af mine livsværdier er helt klart at nyde enhver sommeraften og enhver solnedgang. Alt andet er spild af liv i min optik. Prisen er til gengæld, at jeg hvert år i centeret starter ca. på det samme sted og skal til at bygge den samme muskelmasse op igen, så min krop igen bliver bedre til at forbrænde de kalorier, jeg dasende har nydt i sommeraftenerne, som der trods rigelig regn har været en del af. Men lige i dette øjeblik indser jeg glædeligt, at jeg i år ikke kommer til at starte samme sted som sidste år - nej, i år starter jeg i hvert fald 6 kilo lettere, så helt lige vidt er jeg faktisk slet ikke.

 

Kostskema med indbygget erkendelse

13-09-2011 07:52

Hvordan går det her? Vægten siger 60,6 kg her til morgen, og det har jeg det lidt blandet med. På en måde er jeg tilfreds, og på den anden side ville jeg så gerne, at den var under 60 kg.

Jeg tror, at jeg de sidste par uger har været et sted, hvor jeg ikke har været 100% fokuseret af flere grunde. Jeg har ikke været total på afveje, men hvor jeg i lang tid har været meget bevidst om min mad, har den gode bevidsthed nok været lidt på afstand i en periode, hvor der har været flere udfordringer, som nok har distanceret mig lidt i forhold til det gyldne mål, som er at komme meget tæt på 57 kg. og efterfølgende at kunne stabilisere vægten deromkring. 

Der er heldigvis mange gode strategier, som jeg virkelig har fået under huden, og hvis jeg ikke havde det, ville jeg nok også veje mere end jeg gør nu. Jeg har forsøgt at finde en god balance, hvor jeg lige taber mig en lille smule hver eneste uge, men hvor jeg kan holde det ud NU og HER, men også på sigt. Men det er som om, at jeg nu nok er nødsaget til at undvære lidt mere, end jeg gør nu.

I forlængelse af den erkendelse, har jeg været i gang med at spørge mig selv, om det er muligt at undvære mere, når jeg ikke vil leve som en asket, og svaret er heldigvis JA! Der er plads til - i hvert fald for en tid - at undvære et par ting, UDEN at det nærmer sig det asketiske.

Jeg har genoptaget brugen af et af de rigtig gode redskaber på Slankestudiet, som jeg ellers brugte flittigt i starten, men så stoppede jeg igen. Det er selve kostskemaet, hvor man registrerer, hvad man spiser i løbet af en dag. Jeg sidder normalt meget foran en computerskærm, så det virker ret godt for mig at skrive det ind straks efter, jeg har indtaget noget. Det virker også godt at sætte sig ned om aftenen og forsøger at huske, hvad man har indtaget i løbet af dagen, og det at vide at man skal have indtastet maden i løbet af dagen, gør det lettere at spise efter ens egentlige behov, for man har mere lyst til at skulle indtaste resultater, som man kan føle sig lidt stolt over. Jeg må dog indrømme, at det virker allerbedst for mig at gøre det lige efter, jeg har spist. Der har det altså en ret god præventiv virkning, for det kan virke ”nemmere” bare at springe den lille lakrids over end at skulle til at taste den ind.

Jeg har nu brugt kostskemaet i ca. en uge, og jeg synes det var nødvendigt for at kunne skaffe mig selv et nødvendigt overblik over, hvor jeg godt kan skære ned uden nævneværdigt afsavn.

Det er helt klart en god øjenåbner, hvis man tør være 100% ærlig overfor sig selv – og indskrivningerne. I hvert fald må jeg (igen) erkende, at mine weekender er blevet for ”fede” til, at jeg kan komme længere ned, men mindre jeg får weekendkosten til at ligne min hverdagskost lidt mere.

Kan jeg det? Vil jeg det? Ja, det vil jeg, og det kan jeg! Der vil og skal også være plads til et par (max 2) glas god rødvin fredag og lørdag aften med kæresten, men der er til gengæld ikke længere plads til mere end 1 god portion aftensmad …… Og jeg har altså spist for mange portioner i weekenderne, hvor det både har været, når vi har været ude, men også når der kun har været den lille familie ... 

Dette er stadig min største udfordring, hvor selve udfordringen ikke er selve sulten, men helt klart ligger langt mere i det psykiske og de gamle vaner, men jeg føler mig ret godt klædt på pt., så jeg er fortrøstningsfuld og klar til weekenden, som oven i købet bliver en af de lange, da vi tager i sommerhus allerede torsdag helt indtil mandag morgen…. 

Liselotte

 

 

Stilhed (før ...)

26-09-2011 15:24

Vægten står stille, så jeg må konstatere, at jeg er god til at holde mig stabil. Men nu er jeg også ved at være utålmodig, så nu skal der ske noget igen. 

Jeg vejer mig næsten hver morgen, og vægten forbliver stabil. På den ene side har jeg været tæt på at blive trist og øv-agtig, og på den anden side er jeg glad for, at jeg holder vægten, for der har godt nok været rigtig mange udfordringer i de sidste måneder.

Men jeg har trods alt ikke kastet håndklædet i ringen og kastet mig i grams. Nu kan det godt være, nogen vil sige, at jeg kaster mig i grams jævnligt, for jeg drikker stadig rødvin fredag og lørdag aften (max 2-3 glas). Til gengæld undlader jeg fx café-latte, hvis der kun er sødmælk på café og tager en sort kaffe med et skvat mælk i stedet, jeg spiser mere protein til måltiderne, og jeg tager kun kød og grøntsager i kantinen. Ikke en eneste gang har jeg været på Baresso i snart et halvt år, hvor jeg førhen ugentligt i hvert fald drak en velsmagende chai-latte m.m., så indimellem synes jeg, at vægten burde bevæge sig lidt nedad.

Sidst jeg talte med Lone, var jeg egentlig så desillusioneret, at jeg aftenen forinden så småt begyndte at overveje, om jeg skulle tage hul på den skønne chokolade, jeg har i gemmerne, men det havde jeg jo egentlig ikke rigtig lyst til, så det blev heldigvis kun ved tanken. Den chokolade har jeg nu haft i over 3 måneder, så det er i hvert fald ikke pga. den, at vægten ikke rokker sig ud af stedet.

Som altid havde Lone en positiv vinkel på tingene med sine gode input og relevante spørgsmål. Hun syntes, at jeg i stedet for at fokusere på at se stilstanden som negativ, skulle se på det, jeg har opnået og gøre mig helt bevidst om, hvad der har virket og hvad, der har gjort, at jeg trods alt har tabt langt over halvdelen af det, som jeg vil + at jeg ikke har taget det på igen i en periode med alle de store udfordringer.

Jeg har fx ikke har kunnet løbe, hvilket jeg gjorde mindst 3 gange om ugen i den periode, hvor vægten bevægede sig i den ”rigtige” retning. Jeg har haft flere fysiske udfordringer, som har givet masser af uro i kroppen, så vi blev enige om, at jeg skal acceptere, at kroppen har brug for ro og stabilitet – og at der ikke skal ske noget lige nu, hvor jeg oven i købet også har ekstra travlt på jobbet.

Når jeg ser på det på den måde, kan jeg se, at der jo er sket meget. Det skyldes afgjort de gode strategier fra Slankestudiet, som efterhånden sidder rigtig godt – og som jeg bestemt vil fortsætte med. Nogle af mine fremskridt kommer her:

Jeg har fået et nyt fremtidsbillede. Det har ellers været det samme hele tiden, for straks jeg tænker på det, kan jeg se det meget tydeligt og samtidig føle i hele kroppen, hvordan det er at være lige dér. Men nu har jeg også fået et supplerede billede, som har mange lighedspunkter med det forrige, men som er et mere dagligdags billede. Og det tilfører faktisk noget andet godt.

Jeg har god bevidsthed omkring hvad for noget mad, jeg ikke får det godt af, og omvendt hvad min krop får en god, reel energi af. Jeg forsøger at spise så naturlige fødevarer som muligt, når min krop trænger til mad, og når jeg har fat i min ro, kan jeg stoppe igen, når jeg ikke længere er sulten. 

Det er ved at blive nemt for mig at tænke som de naturligt slanke, så nu er jeg langt bedre til at fin-regulere min vægt. Fx skal jeg ud og spise hos en veninde i aften, og selvom hun altid serverer relativt fedtfattigt, spiser jeg mindre i løbet af dagen i dag. Vi var på besøg hos venner i fredags, og det betød så, at jeg ikke spiste så meget dagen efter. Nu om dage regulerer jeg ret hurtigt tilbage, hvor jeg tidligere lod ekstraindtagelsen blive ganget op adskillige gange, før jeg så drastisk nedregulerede kalorieindtagelsen. Det er store fremskridt, og det er vel netop sådan man stabiliserer sin vægt.

Jeg vil ikke tage de tabte kilo på igen. Jeg nægter simpelthen. En ting er, at vægten står stille, men at skulle i gang med de samme kilo igen, det orker jeg ikke, så heldigvis virker min strategier omkring vægtstabiliteten helt perfekt.

Nu hvor det bliver oktober, får jeg bedre tid til at gå i fitnesscentret igen, og det er selvforstærkende på mange måder. Til daglig cykler jeg alle steder hen, men det er min erfaring, at når det skal ses på vægten, skal der altså mere til.

Og det kommer der snart, og så kan vægten snige sig ned i 50’erne for bestandigt.

Liselotte

 

 

Accept og trivsel

12-10-2011 10:17

Anne Maries oplivende og livsbekræftende rapport gjorde virkelig indtryk på mig og har givet stof til efertanke, så jeg vil lige tage tråden op.

Jeg har helt klart også haft oplevelsen af at turde fylde mere, være mere sprudlende, mere pjattet, mere livlig, hvis jeg havde LYST - men også det modsatte, nemlig modet til ikke skulle fylde, modet til at være stille, ikke stille interesserede spørgsmål, hvis jeg havde mere brug for at lade tingene bundfælde sig, være stille for at føle mig mere grounded, forblive stille for at forhøje min egen nydelse i visse situationer m.m. Det er en frihedsgrad, som jeg værdsætter, og min opdagelselsrejse og øget bevidsthed og accept af det brede spektra af nuancer i mit humør, er kun lige begyndt. 

Hele weekenden har jeg været ved vandet, og i dag har jeg gået en lang tur (ca. 10 km) i rullesten, sand og bakker, så kroppen har det rigtig godt nu, men under turen undskyldte min veninde, at hun var stille af flere grunde, men den slags behøver man ikke undskylde overfor mig, for sandheden er, at jeg nyder stilheden på sådanne ture, for så er jeg i langt højere grad i stand til at nyde naturen omkring os, mærke mine muskler arbejde, og tid til at tænke mine egne tanker til ende, så jeg nød det. Fremover vil jeg aldrig undskylde, hvis jeg er stille, men måske spørge, om det er ok, at jeg er lidt stille, fordi jeg trænger til det. Måske mine omgivelser endda også vil nyde det, ligesom jeg nød min venindes stilhed i dag, og om ikke andet så vil det i hvert fald være ærligt og sikkert gavne samværet på sigt.

Jeg er også blevet mere direkte, og nogle gange føles det som om, jeg har fået en slags sandhedsserum, for jeg er ikke så ofte som før i tvivl om, hvad jeg mener og har lyst til/ikke lyst til. Dette har vist sig mest tydeligt i mine personlige relationer og i udvælgelsen og indtagelsen af mad og drikke. Mht. relationer er der helt konkret to veninder, som jeg har afskrevet, men til gengæld er forholdet til min kæreste forbedret markant, og jeg er blevet meget bevidst om, hvad der gør mine resterende venskaber så dyrebare.

Det, at gå helt ind for de ting og mennesker, vi vælger at omgive os med, gør det nemmere at være tilfreds, og gør det meget nemmere at tage afstand fra og måske endda tage afsked med andre ting, som man så pludselig tydeligt kan mærke, man ikke behøver i sit liv.

Denne erkendelse er også blevet tydelig i mit forhold til mad, hvor jeg stadig kan komme til at spise mere, end jeg egentlig har brug for, men det er næsten 100 % sikkert, at det, jeg spiser for meget af, er den slags mad, som bare har det hele - sundt, sprødt, blødt, sødt, stærkt, salt, saftigt m.v. Næsten hver gang jeg spiser, bliver det udvalgt efter lystprincippet, da jeg efterhånden synes jeg har en ret klog krop, som mest har lyst til sunde, gode ting. Den gider heller ikke for mange gentagelser, så det sikrer en vis alsidighed, og at jeg vel bliver dækket rimeligt ind mht. diverse vitaminer/mineraler m.v.

Førhen spiste jeg helt klart i langt højere grad efter "tilgængelighedsprincippet", men den går bare ikke mere! Den anden dag, hvor vi skulle have benzin på ved tanken, var der stort tilbudsskilt med en mini-pizza og en coca-cola, hvorpå der stod "bliv mæt for en 20-er". På trods af at jeg faktisk var småsulten, kunne jeg straks føle, hvor ringe jeg ville få det, hvis jeg skulle blive mæt for en 20'er dér. Puhhhbvrrrr, tænkte jeg bare, så jeg forblev i bilen og ignorerede sulten, for jeg vidste, vi snart skulle hjem og have skønne æggemadder, som for mig giver noget helt andet velvære (og nydelse). 

I det hele taget har jeg i denne proces på slankestudiet være meget opmærksom på generel trivsel, og jeg er nok i det hele taget blevet ret god til at give min krop, hvad den netop trives med, hvormed den giver mig god energi og overskud tilbage... og indimellem endda lidt mindre taljemål. Vægten er pt. 60,5 kg., så stille og roligt går det den rigtige vej. Ret stille og roligt af gode grunde... Det er jo fordi min krop og jeg er blevet venner. Det kan godt være, jeg også er blevet rimelig venner med din lille sult, som jeg har skrevet om tidligere, men den store sult, gider jeg slet ikke bruge energi på, og jeg er fast besluttet på, at min krop ikke skal lide afsavn, så det tager lidt tid at komme ned på de ønskede 57 kg. Til gengæld er jeg sikker på, at det er varige ændringer, for disse ændringer giver kun bedre trivsel og er så absolut til at leve med :-) 

Liselotte

 

Den optimale mad-dag

24-10-2011 15:43

Vægten siger 60,3 kg her til morgen, så det går stadig den rigtige vej, godt nok i snegletempo, men som en af vores adventuretrænere på mit arbejde siger til sine nye deltagere på holdene: Ved ikke at give op, nåede selv sneglen Noahs ark”- så mon ikke også jeg når de ønskede 57 kg ...

Er der sket noget nyt her ellers? Sidste mandag lavede jeg et hyggeligt lille eksperiment. Jeg ville have den optimale mad-dag, forstået på den måde, at jeg ville spise lige det, jeg havde lyst til i ca. de mængder, jeg følte, jeg havde behov for, dvs. spise mig lige tilpas mæt og indskrive det i notesbogen/madskemaet på Slankestudiet. 

Det blev en dejlig dag med god sund havregrødsmorgenmad, lækker krydret vietnamesisk kyllingesalat fra kantinen til frokost, ¼ fødselsdags-valnøddebrownie på arbejde med et glas koldt skummetmælk, 2 portioner gulerodssuppe til aftensmad, og 2 speltknækbrød med ost til aftensteen. Jeg plejer ikke at spise kage til eftermiddagskaffen og ej heller spise 2 knækbrød om aftenen, men det føltes rigtig godt, for på den måde, fik jeg straks lidt at spise, så snart jeg var lidt sulten, men ikke før.

Næste dag havde jeg faktisk ikke taget på, så det var jo værd at ofre et par tanker på. Den ¼ valnøddebrownie smagte fantastisk, og det var lige præcis nok til, at jeg følte mig tilfredsstillet, men også så tilpas lidt, at jeg ikke fik det dårligt efterfølgende.

Så må det jo kunne lade sig gøre at komme lidt længere ned i vægt ved blot at nedregulere ”den optimale maddag” bare en smule, så efterfølgende har jeg hovedsageligt levet jfr. den optimale maddag minus de der par unødvendige ”godbidder” (de fleste dage). Det blev nemlig bare en dag med en god mæthedsfornemmelse, god fordøjelse, energi og velvære. Kroppen er jo IKKE bare en maskine, der synes det hele er lige ”fedt”, og for mig er der meget stor forskel på velværet, om jeg hælder for ca. 1.500 kcal. junk på, eller om det bliver 1.500 kcal kvalitetsføde. Det sidste er til enhver tid at foretrække.

Jeg bryder mig som tidligere skrevet ikke om at skulle følge et fast kostprogram, da det er så infleksibelt og fjerner mig fra ”Lust und Gefuhl”, som jeg arbejder på at have inkorporeret i de fleste måltider. Jeg synes, det er meget skønnere selv at kunne vælge og bruge min energi på at forøge mit fokus på, hvad jeg virkelig har lyst til, og i hvilke mængder jeg kan nøjes med og stadig føle mig tilpas mæt (og måske langsomt, men sikkert nærme mig den kropsstørrelse, jeg ved jeg stortrives i).

Førhen brugte jeg i perioder en del tid på at registrere min indtagelse i små lommebøger, hvor jeg også registrerede proteinindhold m.v., da jeg også styrketrænede en del, men nu er det altså mere lysten og mavefornemmelsen, der får lov at styre (mest). Grunden til at jeg skriver mest og ikke altid er, fordi det desværre ikke passer hele tiden. Nogle gange bliver jeg stadig så optaget af madglæde og stemning, at jeg stadig indimellem glemmer mavefornemmelsen (og fortryder), hvorfor dette bliver et af indsatsområderne, som jeg vil intensivere endnu mere i den kommende tid. 

Liselotte

 

Den stabile vægt

07-11-2011 16:58

Vægten siger 60,4 kg her til morgen, så jeg har i hvert fald smidt 5 af luksuskiloene, og mangler nu ca. 3 kilo, vil jeg mene. De kilo har fulgt mig i mange af mine voksne år, dog med undtagelse af en årrække i tyverene, hvor det lykkes mig at komme fra 65 kg. ned på ca. 55 kg – men i modsætning til dengang er det sket uden, at jeg har sultet mig og lidt afsavn. Til gengæld er der sket mange positive og varige forandringer i selve mindsettet, altså måden jeg tænker på mad og min krop generelt. 

Jeg har været på Slankestudiet i 2 tempi – første gang i en måneds tid ret overfladisk, og den periode gjorde mig nysgerrig efter mere. Anden gang gik jeg i gang med en helt anden struktureret og grundig tilgang, og det har givet pote i form af 5-6 kilo, der er forsvundet og forbliver væk for altid, for der er sket så mange varige forandringer i mit mindset, dvs. måden jeg tænker på mad og min krop generelt. Jeg har i hvert fald fået en stabil vægt omkring 60-61 kg, og det er en sejr i sig selv, men mere vil ha’ mere…

Jeg kan kun tilslutte mig Anne Maries fine opsummering i sidste uge af, hvad der har hjulpet hende af med hele 10 kg, men hvis jeg skal pege på ét kapitel, som virkelig har gjort en forskel, så er det kapitlet om de naturligt slanke, hvor jeg er så glad for at kunne sige, at jeg efterhånden kan tilslutte mig tankegangen rigtig meget. Tænk at det skulle kunne ske! Det virkelig at kunne mærke mig selv og dermed også min mave, gør meget for min vægt og mit generelle velbefindende. 

For første gang i mit voksne liv har jeg fundet en stærk og naturlig fornemmelse af sult og mæthed helt uden strenge kure og kalorietælling, som jeg aldrig mere vil bruge tid på. Til gengæld vil jeg gerne bruge (masser) af tid på at finde måder til at øge/bevare min indre ro/koncentration/fokus, så jeg måske endda bliver endnu bedre til stole på min egen dømmekraft, for det er vejen frem for sådan en som jeg, der i mange år både bevidst og ubevidst har ignoreret min krops signaler.

Førhen brugte jeg i perioder en del tid på at registrere kalorieindtagelse i små lommebøger, og jeg levede i lange perioder af ca. ingenting og sultede mig, hvorefter der så blev weekend, hvor jeg så ca. tog det hele på igen. Denne gang har jeg virkelig lyttet til kroppen og min mavefornemmelse, så den får ikke lov til hverken at sulte eller at overspise. Førhen lavede også den klassiske brøler med kun at spise en til flere store portioner aftensmad og ellers nærmest sulte resten af dagen. Nu spiser jeg 3 faste måltider og 1-2 små mellemmåltider, hvis jeg trænger, og det gør jeg som regel kun, hvis jeg ikke har fået fx nok protein til hovedmåltiderne, så den skal jeg have finjusteret, for jeg ved, at kroppen giver mig endnu mere energi og overskud tilbage.

Jeg har også fået forbedret mine selskabs-strategier, som hele tiden bliver bedre, og jeg arbejder bevidst på at få inkorporeret nogle stadig mere vægtvenlige ”weekend-strategier”. Jeg har altid fokus på lækker kvalitetsmad, men frem for kun at vælge ud fra øjnene og smagsløgene, er det nu helt inkorporeret, at den gode fornemmelse i maven skal være der både undevejs og efterfølgende, og det virker så godt, at jeg får fornemmelsen så snart, jeg tænker på noget bestemt mad, så med undtagelse af de få gange, jeg kommer til at spise pr. refleks, ja, så har jeg fået et rigtig godt grundlag for at beslutte mig for, hvad jeg vil spise. 

Jeg har altid følt og sagt, at jeg HADER at være sulten/hader sult i det hele taget. Den holdning og ordlyd fik jeg heldigvis også bearbejdet på et skønt seminar, som Lone afholdt om at ændre hæmmende overbevisninger til støttende overbevisninger. Ordlyden blev nu ændret til, at DEN LILLE SULT er min ven, og det er den virkelig blevet, og det er gjort en kæmpeforskel.

Den lille sult er absolut blevet udfordret, og vi har været i hinandens selskab en hel del timer efterhånden. Faktisk så mange timer, at jeg de fleste dage spiser færre gange om dagen nu end tidligere. Jeg har ikke forbudt mig selv mellemmåltider, men de er altså blevet færre, for når jeg ikke vil spise, før jeg mærket regulær sult, ja, så går der altså lidt timer med en neutral mæthedsfornemmelse efter indtagelsen af et fornuftigt sammensat hovedmåltid, som jeg tilstræber.

Jeg er heller ikke længere nærmest panisk ved tanken om at blive rigtig sulten. Jeg ved, at jeg kan håndtere den lille sult i et godt stykke tid, inden den store (lidt slemmere) sult står for døren. I starten havde jeg altid en ”nødsnack i tasken, men det har jeg ikke engang længere. Det har virkelig givet en øget frihed, og det er nok fællesnævneren for de mange fremskridt, der er sket i mit mindset = øget frihed, færre begrænsninger – igen en tankeændring, som jeg går i retning af en naturligt slanks tankegang.

Konkret vil jeg gerne tabe ca 3 kilo mere, og der skal åbenbart lidt mere til, siden vægten har stået meget stille i et godt stykke tid nu. Jeg har nået en så god balance mht. mad, at jeg nok har været lidt bange for at ødelægge denne balance ved at udfordre sulten for meget. Jeg har været bange for at lande i den anden grøft igen, men Lone har beroliget mig, så jeg er ret fortrøstningsfuld - og ikke længere bange ...

Liselotte 

 

Mit nye fixpunkt

21-11-2011 13:18

Jeg dyrker noget for tiden….. Jeg dyrker virkelig mit slanke fremtidsjeg.

Det er hende, der vejer 57 kg, og som stortrives i både bikini og badedragt i fuld offentlighed. Egentlig tænker hun ikke så meget over vægt, da hun er ret god til bare at være i kroppen og tænke på andre ting som fx bare at lege og have det sjovt med datteren i svømmehallen eller på stranden.

Konkret vil jeg jo tabe ca. 3 kilo mere, og der skal åbenbart lidt mere til, for vægten har stået lidt stille i et godt stykke tid nu.

Faktisk har jeg i løbet af de sidste par uger både taget på og tabt mig igen, så vægten er stadig status quo, men det er som om, at jeg nu mere tror på, at jeg nok skal lykkes.

Og det gjorde jeg ikke 100% på for en uges tid siden. Jeg havde nemlig taget mig selv i at ryge i en fælde - ikke en eller to gange, men mange gange. Det er som om, at jeg hver gang jeg lige kom ned under 60 kg, blev så glad og lettet, at jeg tænkte: ”Nå ja, det har jeg jo bare styr på, så nu slapper jeg lige af”. Og i lighed med alle de andre gange, resulterede det i at jeg kom væk fra tallet under 60 kg igen/igen. Forskellen denne gang var erkendelsen, og at jeg på en måde så mig selv udefra. Jeg tænkte og tænkte, og kunne ikke helt forstå hvorfor jeg skulle modarbejde mig selv, når jeg så gerne vil videre, og det lige gik så godt?

Heldigvis konsulterede jeg Lone telefonisk - og fik godt input og stof til eftertanke. Det at komme under 60 kg har helt klart været et delmål, som jeg har været ret fikseret på, og når jeg så var der, føltes det nok noget som at være kommet i mål, og derfor kunne jeg lige slippe tøjlerne i en dag, men nej, det kan jeg ikke, hvis jeg vil veje omkring 57 kg (snart).

Der bliver for meget frem og tilbage, hvis jeg fortsætter som hidtil. Det er godt nok en fortrinlig måde at stabilisere min vægt omkring de 60 kg, men det er ikke tilstrækkeligt til at opnå det sidste. Så mit nye fixpunkt er simpelthen 57 kg, og det føles rart, realistisk og helt rigtigt, men det kommer til at kræve lidt mere end tidligere, siden det SKAL lykkes indenfor de næste 3 måneder. Basta.

Jeg har en slanke-buddy, som jeg har mødt på et seminar hos Lone. Hun mangler heller ikke at tabe det helt store, og hun har gjort mig opmærksom på, at når man ikke mangler så meget, ja, så er der altså bare ikke plads til de store udskejelser, og det har hun jo ret i. I forvejen har vi jo egentlig en masse gode og sunde spisevaner på plads, og det kræver lidt mere selvdisciplin at tabe de sidste kilo end de første fem, for jo tættere man kommer på idealvægten, jo mere stritter kroppen imod, for forbrændingen er jo af naturlige grunde blevet lidt lavere, fordi kroppen er blevet mindre, og mængden af energiforbrugende celler tilsvarende reduceret.

Derfor skal der altså skæres lidt mere ned på det daglige energiindtag, hvis vægttabet skal fortsættes, og jeg befinder mig lige så godt med det her indtag…., men jeg kan nu godt klare mig ok med mindre, må jeg indrømme, så det skal nok lykkes.

Jeg har jo genfundet en ret stærk og naturlig fornemmelse af sult og mæthed, og den skal nok hjælpe mig igennem, selvom jeg skruer lidt mere ned – jeg putter fx stadig sukker i kaffen, så den sukker ryger altså nu…., så måske jeg går over til the snart.

Jeg har også tænkt mig at skrue endnu mere op for energiforbruget ved at træne hårdere end hidtil, selvom jeg egentlig synes, at jeg næsten bevæger mig al det, jeg har tid og overskud til. I forvejen cykler jeg alle steder hen hver eneste dag, men nu vil jeg også indføre intervaltræning minimum 2 gange ugentligt i centeret, hvor jeg går 3 gange om ugen. Kombination af god kost og motion er helt sikkert den bedste slankemetode for mig af flere grunde, men en vigtig grund er, at når jeg træner, giver motionen mig altid lyst til at spise sundt. Jeg har aldrig prøvet, at jeg har trænet og efterfølgende fået lyst til at spise en kage eller lignende, så det er endnu en god grund til at forøge den intensive kredsløbstræning, som starter i dag kl. 15.30…..

Liselotte

 

De naturligt slanke under nysgerrig observation

05-12-2011 21:42

Vægten nærmer sig igen de 60 kg - og det er udmærket - efter en lidt hårdere periode, hvor jeg glemte nydelsen og at lytte til mig selv, da jeg forsøgte at tvinge vægten ned, men den gik ikke.... 

Jeg har været på Slankestudiet i ca. et år nu, og der er stadig stof dér til eftertanke og nærstudie og emner at gå mere i dybden med.

Kapitlet om de naturligt slanke gjorde straks en stor og varig forskel for mig, men jeg er vist slet ikke færdig med at studere de naturligt slanke og lære af dem. Det vil jeg gøre kontinuerligt (uden deres medvirken - indtil videre i hvert fald), men det VIL jeg, især fordi de har så megen nyttig know-how at give til sådan en som jeg, som først det sidste halve år, ved hvad det cirka vil sige, men der er meget mere at lære.

En naturligt slank veninde

Jeg finder deres naturlige slankeviden yderst interessant, fascinerede og lærerig, så jeg er vildt nysgerrig efter at lære flere af deres slankende madholdninger at kende - holdninger, som helt sikkert er værd at inkorporere og bevidst efterligne - lige indtil de bedre vaner sidder lige i skabet... 

I torsdags havde jeg besøg af en af disse naturligt slanke kvinder. Helt tilfældigt gav hun mig et lille indblik i hendes tankegang, og i hvordan hun bl.a. holder sig slank (udover hendes meget aktive livsstil). Hun talte til mig som en naturligt slank til en anden naturligt slank, og det kom bag på mig. 

Og ja, jeg gør de samme ting NU, som hun gør, hvor jeg mere og mere tænker og agerer som en naturligt slank, men med hendes udtalelser gik det helt op for mig, at dette ER måden, som jeg skal leve på for altid, hvis jeg ikke vil tage de tabte kilo på igen - og det er ok. Men det var alligevel en erkendelse, som her gik helt ind.

Det er fordi du KØBER flødeskumskager 

Hendes søster er lidt kraftig med ca. 10-15 kilo for meget, hvilket hun selv er meget træt af, men som min veninde Anne forklarer: "Min søster SKAL have god, "rigtig" aftensmad hver aften! Det kan vi da heller ikke", sagde hun retorisk. På en måde troede jeg faktisk, at mange af de heldige naturligt slanke sagens kunne spise stor aftensmad hver eneste dag - uden at tage det mindste på, men sådan er det nok ikke.

Efter jeg så har tænkt nærmere over denne udtalelse og mine andre slanke veninders udtalelser om aftensmad, ja, så passer det nok meget godt - de spiser ofte bare en enkelt rugbrødsmad eller 2 majskolber, når de er i sæson eller lignende let og enkel mad (som jeg gør, når jeg føler, at jeg er på kur).

Søsteren bruger også tit den kendte "undskyldningssætning" om, at hun tager på bare hun tænker på en flødeskumskage: Og så var det, at min veninde (som jo også er hendes bramfrie og ærlige søster) havde sagt: "Gu' gør du da ej - du tager på, fordi du KØBER flødeskumskager og spiser en kage nok næsten hver anden gang, du tænker på en. Jeg køber aldrig en flødeskumskage, selvom jeg tænker på en, og jeg spiser kun kage en sjælden gang, hvis jeg bliver budt fx til din fødselsdag, hvor vi altid får kage. Det gør vi heller ikke til min fødselsdag. Dér får vi ofte fx frisk tun og lækre salater."

Måske en irriterende ytring/sandhed fra en slank søster, men nok forskelle, som er værd at bemærke og lære noget af. 

De slanke forstår ikke de buttede

Anne talte til mig, som om jeg var fuldstændig ligesom hende - og ikke ligesom søsteren - og det kom som sagt bag på mig. I virkeligheden har jeg nok altid været mest ligesom den buttede søster, men er ved at komme mere og mere over i min slanke venindes lejr mht. madvaner, men siden jeg stadig husker de gamle vaner fra tiden over i den anden lejr så godt, føler jeg på en måde, at jeg står med et ben i hver lejr. Jeg er dog ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil være.

I virkeligheden er jeg nu nok efterhånden blevet en blanding af de to, men på nogle måder vil jeg altid tage det lidt personligt, når jeg møder uvidende udtalelser om folk, der vejer mere end de gængse skønshedsidealer dikterer. Det kommer nemlig stadig bag på mig, hvor lidt mange af de naturligt slanke forstår mht., hvorfor de mindre slanke har så store udfordringer med at ændre spisevaner, hvis og når de ofte gerne vil fylde mindre. De naturligt slanke forstår simpelthen ikke, hvorfor de buttede spiser mere end godt er.

Lige på det punkt kommer jeg aldrig til at ligne de naturligt slanke. For jeg havde straks en naturlig forståelse for Annes søster, som jeg vidste ikke bare ville blive slankere af at gå til en diætist (hvilket Anne for nylig havde foreslået hende). Så skulle det i hvert fald være en af de rigtig gode diætister, der ikke bare dikterer at spise Skyr eller fromage frais morgen, middag og aften. Nej, det skulle være sådan en mini-Lone, og selv hos den rigtige Lone kræver det langt mere end bare et møde. 

En restriktiv kostplan virker ikke

Størstedelen af de personer, som bare får en restriktiv kostplan, følger den i et vist antal uger, indtil de har opnået lidt resultat, eller indtil kosten føles tilstrækkelig kedelig, hvorefter de går tilbage til deres oprindelige kost og tager de tabte kilo eller flere på igen.

Uden viden om de mange tankevaner, der skal ændres på sigt og indarbejdes til varige ændringer, kommer de ikke langt, medmindre de netop er naturligt slanke, som også kan komme til at tage et par kilo på, men sjældent mere, og som ofte hurtigt kan tabe dem igen, da deres madindtag ikke er særligt komplekst.

Min pointe er, at viden om kost langt fra er nok. Stærk vilje og et varigt engagement er nødvendigt for at opnå langtidsresultater, og en erkendelse af, at mange af os skal arbejde kontinuerligt på at ændre mange tankemæssige fejlkodninger/fortolkninger, er det, som vil hjælpe os i den ønskede retning, hvilket Slankestudiet jo netop står for. 

Liselotte

 

Jul i det lille slankehjem

19-12-2011 17:30

Konfekt har altid været en integreret del af julen i mit barndomshjem. Det at lave konfekt sammen med min mor og lillebror er helt klart nogle af mine rigtig gode barndomsminder, hvor der var juleidyl, og så kom der oven i købet noget lækkert ud af det.

Efter jeg er blevet voksen og selv har fået en lille familie, er det en tradition, jeg meget gerne har villet holde i hævd, og hvis man ser på de sidste tre jule, har det været 3 vidt forskellige forløb, når det gælder konfekten.

3 helt forskellige "konfekt-år"

For 2 år siden lavede jeg konfekt med en veninde, hendes lille niece og min egen lille Sofie, som da var 3 år. Det var rigtig hyggeligt, men de små piger gik faktisk ikke særlig meget op i det, og den lækre konfekt, der blev produceret, blev hovedsageligt indtaget af undertegnede i løbet af de efterfølgende uger - med en betragtelig vægtstigning som knap så lækker følgevirkning.

Et år efter - altså i december 2010 - var jeg så småt begyndt at studere på slankestudiet og fast besluttet på ikke igen at tage på i julemåneden. Så jeg undlod fuldstændig at lave konfekt (af ren og skær frygt for at have sådanne godter i huset, som ville kalde kontinuerligt på mig). Samtidigt var det med en smule vemod, for jeg savnede processen og ville i virkeligheden rigtig gerne dele den gamle juletradition med min datter. 

Nu er det blevet december igen, og meget er meget forandret siden sidst. Vores datter er snart 6 år, og nyder nu virkelig at være kreativ med fx sit farvede modellervoks, hvor hun laver små kunstfærdige petit fours etc. Hun elsker at se Mette Blomsterberg dekorere kager på tv m.m., så jeg vidste, at hun nu var 100 % moden til at nyde konfekt-processen ligeså meget, som jeg selv gjorde/gør. Jeg overvejede "skal - skal ikke" et kort øjeblik, men i løbet af ingen tid var vi cyklet i Irma og fik købt marcipan, mandler, øko-abrikoser, svesker, overtrækschokolade m.v. Straks da vi kom ind af døren, kom frugterne i Grand Marnier, så de ku' suge lidt alkohol, og inden aften havde vi storhygget med dansksproget julemusik, tændte kalenderlys, og en fin produktlinje af diverse trøfler med fx reven orange-chokolade m.m. var blevet fremtryllet i køkkenet. 

Juleskik med julefred

Det er så dejligt at have genindført en herlig juletradition - med nye dimensioner, for i modsætning til tidligere ved jeg med 100 % sikkerhed, at det ikke kun bliver mig, der kommer til at spise konfekten. Selvom jeg ved, at det smager skønt, især de der med de skønne alkoholiserede orange/abrikoser, får jeg ikke lyst, fordi det ikke giver mig velvære andet end ganske få sekunder. Og det var netop denne bevidsthed, der gjorde udslaget om, at selvfølgelig skulle vi lave konfekt i år - for selve processens skyld.

At resultatet så skal nydes i selve julen af udvalgte søde personager, glæder mig også. Den første portion blev straks øremærket og smukt indpakket til at være årets mandelgave hos svigermor, 2. portion går på tirsdag til min bedste veninde Maria, som skal holde sin første jul hjemme med sin lille søn, 3. portion tager jeg med på jobbet på onsdag, og den sidste lille portion gemmes her i huset til Sofie og julegæster. 

Tak til Slankestudiet for, at jeg nu er i stand til at lave konfekt i stride strømme om det skulle være - uden at skulle tage på i forlængelse heraf. Vægten ligger her til morgen på 60,8 kg. Målet er at komme over på den anden side af julen uden nyt "julefedt" – men med gode minder om en jul med øgede kompetencer i selektivt og maksimalt at kunne nyde det bedste og skønneste, som julen har at tilbyde.

God jul og godt nytår til jer alle!

 

 

Nytårsforsætter contra nytårsfor-t-sætter

10-01-2012 20:08

Det bliver et dejligt år, kan jeg mærke – og jeg kom godt ind i det med en skøn nytårsfest, som vi holdt hos os. Dagen efter var der godt nok mange vinglas/drinksglas, der skulle vaskes op. Der var også masser af velsmagende rester som fx hjemmelavet kransekage, som jeg normalt ville have storspist til nytårskoncerten fra Wien, men kransekagen ligger nu i fryseren til en anden god anledning, for unødvendigt restspiseri er en af de uheldige vaner, jeg tog endeligt afsked med i 2011.

Et godt forhold til mad

2011 har været et lidt hårdt år, bl.a. fordi jeg har haft en del langvarige infektioner og allergier diverse steder i kroppen, og det har tæret på det mentale overskud, men det håber jeg nu er overstået. 

På positivsiden blev det til gengæld året, hvor jeg har fået et rigtig godt forhold til mad, og det sætter jeg virkelig pris på – og det er helt klart takket være Lone og Slankestudiet.

Nytårsforsæt med ny betydning 

Det er måske også derfor, at jeg denne nytårsaften intet slankenytårsforsæt havde. Mange har jo tradition for at lave et nytårsforsæt for det kommende år, og det plejer hos mig at være noget med at ændre en uhensigtsmæssig vane til fx aldrig at spise is eller kage mere. Eller det kunne typisk være at dyrke motion hver eneste evige dag osv. Det er altid noget med at stoppe med noget eller gøre noget urealistisk meget, men sådan var det slet ikke i år.

Nej, nytårsforsætter har fået en helt ny betydning hos mig. I selve ordet syntes jeg pludselig kun at kunne høre ”fortsætte” – at fortsætte med noget. Og ja, jeg har i 2011 netop fået så mange gode spisevaner, som jeg gerne vil fortsætte med, og det var nok det nærmeste, jeg kom på et nytårsforsæt. I år har jeg ingen nye tiltag om forsagelse/fornægtelse, som ikke holdt de forrige år og ej heller ville holde fremover. Så det var ikke noget med at slå mig selv i hovedet, snarere rose mig selv for, at jeg har behandlet mig selv bedre.

I dagene efter nytår har jeg virkelig erkendt, hvor meget bedre det er med det positive fokus på de gode ting, jeg gerne vil fortsætte med – fokus på ting, jeg har gjort rigtigt, handlinger, som jeg selv har mærket på min krop, gav en skøn følelse af velvære, tilfredshed, gå-på-mod, optimisme osv.

Positive tanker og ord skaber positive billeder

Alt dette stemmer også helt overens med Lones tankegang om, at de positive ord skaber positive billeder, som gavner langt mere end forbud, restriktioner, aldrig/intet-tankegangen osv. 

Hvis jeg nu ønskede at holde op med at spise is og blev ved med at forme sætningen: ”Jeg vil ikke spise is i år”, ville min hjerne helt sikkert skabe et mentalt billede af store, lækre flødeis, og derved ville fokus være på det, jeg gerne vil stoppe med, men når jeg tænker på, at jeg vil fortsætte med at give min krop det, den får det allerbedst af, ja, så bliver den taknemmelig, glad, forventningsfuld, fuld af håb om, at det skal vi nok klare sammen, for den skal nok få meget lækker mad fremover også.

Så jeg kan faktisk ligefrem mærke den positive energi, når jeg tænker på alle de skønne madmuligheder, der ligger og venter og alt det velvære, jeg vil få deraf, hvilket er langt skønnere og konstruktivt end at tænke på alt det, jeg eventuelt skal give afkald på og ikke må få.

Jeg smager på alt hvad jeg har lyst til

Det der med ingen begrænsninger, har jeg virkelig fået ind, for jeg smager på alt, hvad jeg virkelig har lyst til, men ofte har jeg slet ikke lyst eller kun lyst til meget lidt af det fede og usunde, for jeg får det direkte dårligt efterfølgende, og det gider jeg bare ikke.

Jeg får stadig min kaffe med sukker og mælk, men jeg er så sensitiv overfor både kaffe og sukker, at jeg så ikke skal have mere af det resten af dagen, men jeg nyder den ene kop så meget mere til gengæld, og det er vel det, det drejer sig om – selektivt at nyde til fulde.

Vægten er pt. 60 kg. – der røg lidt på i julen – som røg af igen inden nytår. Om 2 uger tager vi til Thailand, og om godt 1 måned hører I fra mig igen. Jeg mangler ca. 3 kilo, før vægtmålet er nået, hvilket jeg regner med sker stille og roligt i løbet af de næste 3 måneder.

Godt nytår!

 

Rapport fra en angrende livsnyder

09-02-2012 16:21

Jeg har taget på! Faktisk flere kilo siden sidst! Jeg har været på en fantastisk barfodsferie på en isoleret drømmestrand i Thailand, men den ændring i nærmiljøet har altså desværre været dyr på badevægten.

Jeg fik faktisk lidt af et chok, da jeg steg på vægten, for så hurtigt havde jeg ikke troet, at det ville gå, og så meget synes jeg da heller ikke at have spist i de 16 dage, men for at få min vægt ned omkring de 60 kilo, som den ellers havde ligget på længe, har jeg godt nok også levet relativt stringent mht. maden og dyrket en motion stort set hver eneste dag, hvilket jeg godt kan lide og stortrives med.

I ferien har jeg været ude at spise på skøn restaurant 3 gange om dagen, og min kæreste og jeg har delt en flaske vin hver aften, så det er måske ikke så mærkeligt alligevel. Jeg har svømmet nogle skønne og relativt lange ture på 1,2 km, og jeg har styrketrænet 4 gange, men det kan på ingen måde leve op til min normale daglige motion, hvor jeg cykler alle steder hen og normalt får passet en gang seriøs motion ind næsten hver dag.

Jeg har ikke spist desserter eller friturestegt mad, men alligevel har det helt sikkert være langt mere mad, som har været mere kaloriekompakt end det, jeg plejer at få. Jeg har ikke haft adgang til mad udover de tre måltider, men det kan altså også være tilstrækkeligt. Det, at jeg ikke havde adgang til mad udover de deciderede måltider, gjorde nok også, at jeg så spiste den fulde tallerken, hvilket jeg ikke altid gør hjemme, hvor jeg ved, at jeg altid kan finde en lille snack, hvis jeg bliver sulten igen.

Så nu må jeg altså betale af i et stykke tid og acceptere mit ekstra ”lager”. Jeg er lidt ærgerlig over, at ferien har været så ”dyr”, men jeg må sige, at det har været en af mine bedste ferier nogensinde, og jeg ved jo, at jeg kan komme af med disse kilo igen, og i går kom jeg til en rigtig god erkendelse!

Jeg vil forsøge at flytte det negative fokus fra ærgrelsen over på noget positivt med fremdrift i – nemlig at have fokus på hvor godt styr jeg efterhånden egentlig har på maden og motionen, og hvor godt mit normale ”næringsmiljø” er, hvor jeg oftest har adgang til køleskab, kan købe sunde ting, som gør det langt lettere at spise lidt, når man er sulten, har mulighed for at dyrke motion og forbrænde lidt der m.v.

Fremover vil jeg bare igen være en mådeholden og aktiv livsnyder og søge hen imod et balancepunkt omkring de 60 kg. og rose mig selv for, at jeg lykkes i at være omkring de 60 kilo ret længe, og det var åbenbart KUN muligt, fordi min normale livsstil er blevet ret fornuftig, hvilket åbenbart også absolut nødvendig, hvis jeg ikke straks vil tage på. Det er altså slet ikke spildt med al den motion jeg dyrker, og det bevidste og nok ret fornuftige madindtag jeg har, er i hvert fald foreneligt med en vægt omkring 60 kilo, som jeg regner med at være på igen næste gang, I hører fra mig. 

Når jeg så er kommet derned, må jeg se på, om der skal nedreguleres yderligere i madindtaget, hvis der skal ryge et par kilo mere, før jeg skriver min sidste rapport på Slankestudiet og er helt i mål.

Liselotte

 

Flere små måltider igen

06-03-2012 08:15

Det er nu en måned siden jeg skrev her sidst. Jeg vejer nu igen 61,4 kg og er dermed kommet tættere min før-ferie-vægt igen. Det er godt nok nemmere at tage på end at tabe sig - i hvert fald for mig. Jeg genoptog ellers hurtigt mange af de gode spisevaner, jeg efterhånden har fået oparbejdet, men noget er forandret, og derfor er det måske ikke gået så hurtigt i første omgang, som jeg havde håbet. Til gengæld er det forhåbentlig bedre for mig i længden - og i hvert fald mere hyggeligt. 

Det, jeg vil ind på, er hyppigheden af måltider. Førhen (før jeg blev aktiv på Slankestudiet) havde jeg den uvane (i "slankeperioder") at springe så mange måltider over, som jeg overhovedet kunne holde ud. Det var en uskik, som jeg i takt med min øgede aktivitet på Slankestudiet og de nye indsigter stoppede med igen.

Mange er jo efterhånden godt klar over, hvad de skal spise for at være sunde. De fleste har også hørt mange gange, at det er en god idé at spise flere måltider i løbet af dagen, men på trods af denne viden, er der dog stadig mange (inkl. mig selv åbenbart), der stadig kan finde på at springe måltider over for at spare kalorier.

I tiden op til ferien tog jeg flere strikse midler i brug for at komme under 60 kilo, og siden mit mål var et hurtigere vægttab, blev det bare for fristende for mig netop at undlade måltider igen for på den måde at forsøge at begrænse kalorierne. Jeg kom også meget tæt på 60 kilo, men havde i flere uger følt mig træt og svimmel og havde indimellem endda kvalme af ren og skær sult. I anden forbindelse fik jeg hos lægen konstateret lavt blodtryk og lav blodprocent. Min undladelse af en del måltider har højt sandsynligt været medvirkende faktorer hertil. 

Når jeg springer måltider over, får jeg også ofte en kæmpe lyst til at indtage søde sager som fx is og chokolade senere på dagen. Sådanne ting er jo fyldt med kalorier og mætter ikke særlig længe. Heldigvis er jeg kun sjældent faldet i denne fristende grøft, da jeg ved, at det inden længe vil gøre mig endnu mere lækkersulten og igen friste mig til at endnu flerie af de usunde ting, som ikke giver mig decideret velvære.

Men en anden ting, som jeg er kommet til en del gange, er til gengæld at spise alt for meget til aftensmaden.... En negativ ting ved at spise få og store måltider i stedet for flere små er, at man jo ofte får en tendens til at overspise, når man så endelig får mad, og på den måde sparer man jo så bare ikke rigtigt kalorier ved at spise de færre måltider - ofte tværtimod.

Den vægt, der kan tabes ved at nedsætte antallet af måltider, er for størstedelens muskelmasse samt vand fordi kulhydrat binder vand, og eftersom sukkerdepoterne bliver tømte ved at nedsætte indtaget af føde, tabes der også meget vand. Den nedsatte forbrænding som følge af mindre muskelmasse, vil også gøre det mere besværligt at fordøje meget mad på få måltider i stedet for mindre mad fordelt på flere måltider, så jeg håber ikke, at jeg har nået at forringe muskelmassen ret meget, men på onsdag starter jeg også styrketræningen igen, så det kan der vel rådes bod på.

Nu efter ferien har jeg bevidst arbejdet på igen at lytte meget til kroppen og give den det, som den i virkeligheden trænger til. Min krop har det godt med noget proteinrigt og fiberrigt mad jævnt fordelt over hele dagen. På den måde undgår jeg at blive svimmel, sur og træt og at opleve den helt store sultfornemmelse, som altså ofte medfører, at jeg på et tidspunkt bare må give efter og nogle gange spiser alt for meget, når det endelig er, for hurtigt at få et ordentligt kick og for simpelthen at få det bedre.

Jeg kan i hvert fald mærke, at det er langt bedre for mig at få mindre måltider flere gange i løbet af dagen i stedet for at udskyde det til få store måltider, som var tilfældet i tiden før ferien og til dels også i selve ferien, hvor vi kun kunne spise på stedets gode restauranter. Disse skønne måltider var sammen med datteren og kæresten, og det kræver stor styrke IKKE at spise det, som de andre, hvilket jeg også gjorde - men dette var åbenbart meget mere end mit måske ikke så imponerende stofskifte kunne klare.

Jeg forsøger pt. at forudse udfordringerne, som her i marts måned især er hele 4 familiefødselsdage med overnattende gæster, hvor de mange fællesmåltider kan være udfordrende - ligesom det kan kræve stærkt fokus at skulle stå og servere kagemand uden selv at smage, men her er det så, at fremtidsbilledet gerne skal "ekspress-fremkaldes" i prima kvalitet med klare farver og høj glans :-) 

 

Selskabs- og påskestrategier

04-04-2012 09:38

Jeg har på en måde tabt 3 kilo over de sidste 7 uger, men jeg regner dem ikke rigtigt for noget, kan jeg mærke, for det var "feriekilo", som jeg havde taget hurtigt på, og hvilke jeg egentlig havde regnet med næsten ville ryge af igen af sig selv i løbet af et par uger, når jeg kom hjem.

Men så hurtigt gik det altså ikke - trods en relativ restriktiv kost (dog mindre kredsløbstræning/motion), men nu er de da endelig væk ved at genoptage madvanerne fra før ferien. Vægten står dog stille igen heromkring de 61 kilo.

Min akilleshæl

Sidst jeg talte med Lone, spurgte hun mig, om jeg mon havde nogle blinde vinkler, og det kunne jeg ikke lige svare på, men jeg har tænkt (og tænker) stadig over det. Jeg vil måske ikke kalde dette en direkte blind vinkel, men det med ferier og andre sociale events ER min akilleshæl, og jeg må bare indrømme, at jeg ikke har taget konsekvenserne heraf tilstrækkeligt alvorligt hidtil.

Jeg har først fornylig indset, at jeg nok generelt har for mange af disse til at kunne tabe de sidste 3 kilo, medmindre jeg ændrer herpå mere konsekvent og drastisk end hidtil. 

Førhen var mine weekender altid en del af dette uheldige mønster, hvor jeg "sulte-tabte" mig igennem de 5 hverdage, og så tog det hele eller mere på fra fredag aften til søndag aften. 

Dette har jeg fået rimelig godt styr på igennem tiden med Slankestudiet, men jeg har stadig ikke helt styr på det, hvis jeg var/er inviteret ud, for der blev/bliver indtagelsen af mad og våde varer stadig været mere end tilstrækkelig til, at jeg tog/tager på, hvor jeg så bare skulle/skal døje med at gentabe de samme kilo igen og igen.

Men dette skal ændres, for NU skal de sidste altså kilo af, for jeg vil føle mig slank til sommer. For at dette skal ske, må og skal selskabsstrategierne virkelig sidde i skabet for mig, for i hverdagene er der ikke meget at komme efter.

Påskestrategier

Nu er der så påskeferie, og ferier, hvor der ofte spises tre store fælles måltider, evt. drikkes en kold øl til frokosten og vin til middagen, er noget, der normalt øger mine deller. Her er tradition for mad og meget mad, og jeg vil sige, at det er en udfordring, men indtil videre er det gået ok, og det er lidt sjovt at erfare, at omgivelserne indtil videre slet ikke lægger mærke til, hvor lidt jeg egentlig spiser.

Selv ikke min kæreste, som så sent som i går sagde: "Hold da op, nu har vi da også spist godt og grundigt!". Tja, godt og grundigt, jeg havde spist ½ skive rugbrød uden smør godgt nok med et stykke flæskesteg men uden fedtbremme eller flæskesvær og dertil et stort glas danskvand. Men det lettede mig egentlig, at han ikke lagde mærke til det, for så vil folk ved de næste begivenheder nok slet ikke lægge mærke til det. 

I virkeligheden er det noget pjat at spise mere end godt er, bare fordi man føler, at det er forventet og det mest høflige at gøre, men sådan er det altså at være lidt pleaseragtig i slige situationer, men det kan jeg altså også godt droppe - uden den slags bekymringer.

Min nødende svigermor

Det kan både være hos venner og familie eller ude på restaurant. Dér er det ikke altid en selv, der bestemmer, hvad der bliver serveret, men det er jo en selv, der bestemmer, hvad der bliver puttet i munden.

Det skal jeg især huske den næste uge, som byder på 75 års fødselsdag, kusinebesøg på Fyn, sommerhusbesøg hos svigerfamilie med 2 påskefrokoster m.v. Det kan være svært at sige nej til lækkerier, især når svigermor er en vedholdende nøder, men her har jeg prøvet før at have aftalt med mig selv forinden, hvad jeg vil spise, så det må jeg også kunne det denne gang (og overholde det uden at vakle). 

Jeg vil i endnu højere grad forsøge at gennemtænke, hvilke udfordringer jeg evt. kan komme udfor mht. maden og drikkevarerne i ferien. Hvad kan jeg gøre aktivt? Hvad er en acceptabel løsning for både mig og (omgivelserne)? 

Efterligne min datter 

Jeg kan og vil ikke være sådan en, der sidder og fortæller, hvordan jeg vil være slank til sommer og derfor ikke rører den fede kål eller tager den hvedeøl, som svigermor har indkøbt specielt til mig. Jeg vil stadig hellere bare være diskret, og jeg vil tage lidt af den mad, som jeg specielt godt kan lide og ikke får til hverdag. 

Derudover ved svigermor efterhånden, at jeg altid gerne vil have noget sprødt og grønt (salatagtigt) til at supplere med, så det kommer faktisk på bordet helt automatisk nu, og det vil jeg så fylde halvdelen af tallerkenen med og selv beslutte, hvornår det er bedst at stoppe igen. 

Derfor skal jeg igen øve mig på evt. at måtte levne, ligesom bl.a. min naturligt slanke datter gør. Spørger jeg hende om hun vil have mere, mens hun stadig har måske en eneste mundfuld tilbage på tallerkenen, siger hun altid: "Det ved jeg ikke, mor, jeg har jo stadig en mundfuld tilbage!" Så siger jeg straks med anerkendende mine:" Ja, min skat, det er også rigtigt!"

Hendes efterlignelsesværdige tankegang og assertive måde at få det, hun har behov for, hverken mere eller mindre, vil jeg forhåbentlig tage med i min øget bevidsthed her i ferien (og efterfølgende).

God påske! 

Liselotte

 

Slankemål inden for rækkevidde

01-05-2012 08:47

Om 1 måned VIL jeg være i ”slankemål”, dvs. højst veje 59 kilo!! Den sidste tid har jeg været rimelig disciplineret, og vægten siger 60,7 kg.

For at komme af med de sidste par kilo skal der virkelig fokus på det ting, som jeg i forvejen har praktiseret - samtidigt med, at der skal være færre ”undtagelser”. 

Hvad er det så jeg har praktiseret på positiv-siden?

Jeg mærker næsten altid efter, om jeg trænger til det, som jeg putter i munden. Jeg har virkelig lært at mærke efter, og det er lidt stort, og på den måde er jeg sådan set kommet et stykke, og hvorfor tage portion nummer to, hvis man ikke er sulten eller spise kager, hvis man får det dårligt af det?”

Jeg har også mærket efter, hvorfor jeg spiser, når jeg spiser. Jeg har været ret bevidst om at lytte meget til kroppen og give den det, som jeg føler den trænger til, og det er som regel noget proteinrigt og fiberrigt mad – og gerne jævnt fordelt over hele dagen. Jeg har det rigtig godt med protein, og på den måde undgår jeg at blive svimmel, sur og træt og at opleve den helt store sultfornemmelse, som kan medføre, at jeg på et tidspunkt bare må give efter for det, der lige kan findes ved hånden og måske spiser mere usundt end jeg egentlig ønsker eller spiser alt for meget, når det endelig er, for derved hurtigt at få et ordentligt kick og for simpelthen at få det bedre (i første omgang). 

Det har været rigtig rart at finde ud, hvad der faktisk virker for mig. Nu taler jeg ikke kun om at holde den slanke linje. Jeg taler om velbefindende helt generelt. Tænk at jeg faktisk levede som vegetar i over 20 år. 20 år, hvor jeg både har vejet for meget, men også en årrække, hvor jeg holdt vægten under 60 kilo, men ih, hvor var det hårdt.

Nu undrer det mig ikke, at jeg følte jeg var sulten i flere år, for det gør jeg stadig, hvis jeg ikke får nok med proteiner. Jeg får sådan en fornemmelse af ikke at være tilfredsstillet madmæssigt, også selvom jeg måske burde føle mig mæt. Jeg fungerer bare bedre med en kost, som indeholder en del protein i form af fx æg, kyllingekød, hønsekød, diverse fisk m.m. Nå ja, diverse bønner er jeg også blevet glad for, og det er virkelig en ny superspise for mig.

Mange gode madvaner er på plads, og der ligger jo rigtig mange vaner gemt i det med at spise, og hvis der er mange dårlige vaner, gælder det selvfølgelig om at få disse ændret til nogle bedre.

Vaner er bare vanskelige at ændre, men ikke umulige, men der skal altså meget opmærksomhed og fokus til. En afgørende faktor er i første instans virkelig at erkende ens dårlige vaner. Være 100 % ærlig overfor sig selv og så også spørge, om man i virkeligheden har lyst til at give afkald på vanen – ikke bare i teorien. Vil jeg leve uden? Kan jeg leve uden? Hvad er gevinsten? Hvad er ulemperne?

Undtagelserne 

I forløbet med at tabe mig har det været vigtigt for mig at finde frem til netop mine mindre heldige madvaner, som uden tvivl er hovedårsag til, at jeg ikke allerede vejer det, som jeg vil. Jeg tror også mine gener spiller ind, og de kan altså ikke tåle ret mange ”undtagelser”, hvis jeg vil være slank. Og det er helt klart, fordi der er for mange ”undtagelser”, at jeg ikke allerede er nede under 60 kilo. 

Der, hvor jeg laver undtagelser er, når jeg er ude med veninder, er inviteret ud osv. Min største hurdle eller udfordring er helt klart det sociale, hvor jeg ligesom mere spiser det, der er og kommer til at glemme det der med kun at tage en portion, og det er imponerende (på den ufede måde) at se og mærke, hvor hurtigt kroppen suger væske m.m. til sig, når den pludselig får en del flere kulhydrater, end den er vant til nu om dage.

Jeg har sagt det før, at jeg måtte være ekstra opmærksom, når jeg skulle ud, og det er jeg også blevet langt bedre til det, men der ryger stadig for meget indenbords til, at jeg taber mig det, som jeg ønsker, for ofte når jeg så har tabt mig stille og roligt i løbet af en uges tid, ja, så kommer der lige et par sociale ting, som ligesom neutraliserer vægttabet. 

Derfor har jeg besluttet her i maj måned kun at deltage i de sociale ting, som jeg simpelthen er ”nødsaget” til. Der kommer ikke flere impulsive ting og ligesom tager overtaget, for jeg er så tæt på, at NU skal det være. 

Liselotte

 


Nu er jeg i mål som naturlig slank

09-08-2012 09:03

Det har været en god og lærerig tid for mig på Slankestudiet.

Først og fremmest har min vægt længe været stabiliseret omkring 60 kg, som jeg ønskede mig fra starten, og jeg er endda sikker på, at den nok skal forblive deromkring, for jeg har fået så meget føling med min krop og mine reelle behov, at jeg helt automatisk regulerer lidt ned, når jeg kan mærke, at jeg har spist lidt mere end "plejer" som fx her i sommerferien.

Det handler kun sekundært om mad

Jeg har haft flere gennembrud og øjenåbnere i forløbet, og de relaterer sig til mad, men i lige så høj grad til livet generelt. 

Det måske hører mere under personlig udvikling end slankning, men det hele hænger jo også netop sammen. 

Her er nogle af de (side)gevinster, jeg har fået via arbejdet med Slankestudiet:

Jeg er i hvert fald blevet meget overbevist om, at det med at spise for meget for mig kun sekundært handler om mad, men primært handler om at få så meget ro på, at jeg bedre kan mærke mig selv, mine grænser og behov, og det er det, jeg har arbejdet mest med i tiden på Slankestudiet.

Jeg fået indført mere alenetid, hvor jeg bare er til - i ro og fred, og hvor det er ok bare at stirre ud i luften eller fordybe mig i et bestemt spørgsmål (ofte fra Slankestudiet).

Jeg har generelt også sovet mere end jeg gjorde førhen, for det har jeg brug for for at have overskud til de ting, jeg beslutter jeg mig for. I stedet for måske 6,5 time hver nat, sover jeg nu som regel 8 timer hver nat, og det hjælper på mange ting....

Og så har jeg i særdeleshed lært at give min krop, hvad den har lyst til, OG samtidigt har godt af, og det har virkelig været en slags åbenbaring, som gør det hele meget nemmere - og det gør mig helt sikkert også sundere, for jeg kan mærke øjeblikkeligt bare ved at tænke på fx butterdejskager, at det skal jeg bare holde mig fra, for jeg orker simpelthen ikke at fylde mig med noget, som giver mig decideret ”madtømmermænd". Der er også fedende ting, jeg ikke holder mig fra, men dem udvælger jeg så med fokus på optimal nydelse i både mund og mave.

Tankesæt som de naturligt slanke

Det at ændre tankesæt har helt klart krævet dedikeret tid/fokus på selve ”lektierne” på Slankestudiet, som jeg har taget systematisk, og da begyndte der at ske noget.

Men selv om jeg nu har været igennem alle lektionerne, har jeg besluttet mig for at forblive på selve Slankestudiet et års tid mere, både så jeg stadig har adgang til at kunne repetere udvalgte lektioner, men også for at kunne genlæse mine mange noter, som jeg har skrevet undervejs.

Både de direkte besvarelser af selve opgaverne, men også bare mine egne tanker, refleksioner og erfaringerne omkring emnet, og det er altså rigtig godt at have dem samlet og kunne læse dem nu og da og måske justere dem efterhånden, som jeg får nye erfaringer.

Et af de emner, som jeg løbende har lavet notater om, er de naturligt slanke, som jeg til stadighed observerer med stor interesse uden at de er klar over det. 

At jeg efterhånden selv er kommet til at tænke som de naturligt slanke, gør mig ikke mindre interesseret. Der er jo mange myter om dem, som jeg har fået afkræftet, fx at de kan spise i en uendelighed. De har bare ofte så mange effektive og automatiserede måder at regulere deres madindtag på, at det i det store hele kommer til at passe med deres naturlige kaloriebehov. 

En anden indstilling til mad

De naturligt slanke kan også komme til at tage et par kilo på, men sjældent mere, og som regel taber de dem ret hurtigt igen, da de efterfølgende bare regulerer det, da deres indstilling og tanker omkring mad ikke er så komplekse som tilfældet sandsynligvis er hos mange brugere af Slankestudiet - i hvert fald i starten af studiet.

Jeg vil i gerne anbefale Slankestudiet til alle dem, som endnu ikke har et helt naturligt forhold til sin krops størrelse og indtaget af mad. Jeg vil især anbefale det til alle de, der ligesom jeg i årevis har arbejdet meget ihærdigt på at ignorere alle kroppens signaler, men som har indset, at accept af og respekt for kroppen er en langt mere farbar vej (og oven i købet langt mere behagelig).

Ønsker at I alle finder vejen - med masser af glæde og nydelse.

Liselotte

 

 

Liselotte holder vægten 1 1/2 år efter 

16-01-2014 08:51

For halvandet år stoppede jeg på Slankestudiet, men det var først efter at jeg havde været  aktiv og struktureret i et års tid. Jeg turde ikke slippe Slankestudiet før de vigtigste lektioner var godt på plads.   

Vægten siger nu om dage 61 kg, så det er lykkedes mig at holde mine forhenværende luksuskilo fra livet uden at sulte mig eller lide afsavn. Og det har kun været muligt, fordi jeg fik positive og varige forandringer i mit mindset via Slankestudiet.

En naturlig fornemmelse for sult og mæthed

Det gav pote at ”læse lektierne”. Jeg fik en stærk og naturlig fornemmelse af både sult og mæthed - helt uden strenge kure og kalorietælling. Jeg nåede til en langt større accept af MIG, accept af mine særheder og mine behov, og jeg indså, at jeg for bevare min indre ro og holde fokus på det, jeg virkelig ønsker, måtte stole på min egen dømmekraft og handle efter den. Dette har været absolut essentielt for mig, der i mange år både bevidst og ubevidst virkelig ignorerede, hvad min krop prøvede på at sige.

Ingen sult eller overspisning - kun "velværemad" 

Førhen kunne jeg registrere enhver kalorieindtagelse i små lommebøger i lange perioder. Jeg sultede og levede af næsten ingenting i løbet af ugen og tog det hele eller mere på, når det blev weekend.

Nu til dags får kroppen hverken lov til at sulte eller overspise. Den får derimod det, den har godt af i rette mængder. Oftest spiser jeg 3 faste måltider og 1-2 små mellemmåltider, hvis jeg trænger, og det gør jeg som regel kun, hvis jeg ikke har fået nok protein til hovedmåltiderne eller ikke blev tilstrækkeligt mæt ved sidste måltid. 

Jeg har forbedret mine selskabs-strategier noget, men de er stadig min største udfordring. Jeg gider  heldigvis kun at spise det, jeg kalder "velværemad", som i min optik er rigtig mad, der både ser godt ud, smager godt og føles godt i maven. Det skal være rart - både når jeg tænker på maden inden, mens jeg spiser den og bagefter. På Slankestudiet fik jeg et rigtig godt grundlag for at tage de bedste beslutninger om, hvad jeg vil spise og ikke spise.

Gemte desserten til en anden dag

Forleden dag var jeg ude at spise lækkert med en sød pige, som jeg har lært at kende via Slankestudiet. Hun så blændende godt ud og tilmed slankere, end jeg nogensinde har set hende. Jeg foreslog to forretter som aftenens menu, og vi blev enige om at vente med at bestille dessert, til vi kunne mærke, om der var plads. 

Vi fik aldrig desserten, for vi var begge tilpas mætte efter de to forretter, så vi bestemte os for at mødes en anden dag og spise desserten sammen med en kop kaffe. Når jeg vælger med den omhu kan jeg nu om dage spise lige hvad jeg har lyst til.

Jeg har faktisk fået en så god balance mht. mad, at jeg ikke mere interesserer mig det mindste for nye, ellers veldokumenterede modekure som fx 5/2. Alt, hvad der lugter det mindste af afsavn og ikke-lytten-til-min-kloge-krop er jeg blevet indædt modstander af.

Min kloge krop

Min krop er klog, og jeg skal nemlig bare lytte til den. Jeg kan ”høre” den, og "det er bår' dæjlig". Det betød bl.a., at jeg ikke tog flere kilo på over julen, for den gider ikke al den slik og småkager, som jo ikke just er velværemad. Jeg tog ikke så store portioner, at jeg er ved at få åndenød, som jeg gjorde førhen juleaften, og jeg stoppede igen, da jeg er næsten mæt, og ih, hvor jeg nød den velsmagende and juleaften og den sønderjyske kål 2. juledag.

Stor tak til Lone for hendes meget lærerige lektioner og store tålmodighed. 

Liselotte

 

Har du set videoen med Liselotte på forsiden af Slankestudiet