Uge 1: Det virker faktisk ret overkommeligt 

11-09-2011 09:31

Så lød startskuddet, og dejligt var det at komme i gang med forløbet. Jeg må indrømme, at jeg var pænt nervøs for, hvad søren det egentligt var, jeg sagde ja til at deltage i. Men efter at have set videoen med Lone følte jeg mig – mildt sagt – bedre til mode. Det hele er jo på et overkommeligt niveau og meget overskueligt at gå i gang med.

Status er sådan, at da jeg første gang snakkede med Lone, stod vægten på 73,5 kg og nu siger den 71,9. Jeg vejer mig hver morgen og har besluttet mig for, at det skal være et fast morgenritual. Det skal siges, at det er meget uvant for mig, for vægten og mig har ikke været venner længe. Den har fået skylden for det hele og jeg bliver altid så deprimeret, når tallet ikke lyder som håbet på – det er så uretfærdigt. Men nu har jeg lært, at det er nødvendigt for mig – og at det er en information, jeg er glad for. Jeg har også lært, at min vægt åbenbart svinger med 0,5 kg, idet vægten mandag morgen sagde 71,4 kg for derefter 71,9 kg dagen efter. Men det er okay, det ved jeg nu, at den gør.

Tidligere har jeg taget den ene af ugens øvelser – den med at strække min krop – for givet – absolut. For jeg mærker mig selv anderledes, når jeg strækker mig, inden jeg lægger mig til at sove.... Underligt, at sådan en lille "ubetydelig" ting (vil nogle jo nok tænke) kan have så stor effekt. Pludselig mærker jeg, at jeg er anspændt og lidt småøm over det hele. Nej, jeg trænger til at lære at mærke efter i hele kroppen, så denne første vane er velkommen. Nu vil jeg begynde og slutte dagen med et godt, langt og inderligt stræk.

Jeg har skabt mig en fremtidsbillede, altså et reelt billede af, hvordan jeg ønsker mig at se ud, når jeg har nået mit mål. Det virkede i begyndelsen fjernt for mig at fortælle i detaljer om, hvordan jeg ser ud i fremtiden. Men i hverdagen tænker jeg på det mere og mere og det fungerer klart som en motivation, faktisk har jeg taget mig i fravælge diverse lækkerier, bare ved at se billedet for mig. Så det vil jeg virkelig anbefale alle at skabe et godt realistisk fremtidsbillede.

Jeg har valgt, at der skal være meget mere af de sunde alternativer tilgængeligt hjemme hos mig. Allerede nu spiser jeg væsentligt mindre slik og kager (min ellers store last) og det er OK nemt at sige fra. Alene det at tage mig selv alvorligt og at begynde på forløbet, har givet mig bedre vaner. Åh, det guf er simpelthen ikke kalorierne værd! Jeg tror også, at det hænger sammen med, at jeg har lært, at jeg virkelig skal prioritere min søvn. Jeg skal have minimum 7 timers søvn og det mindsker altså min trang til sukker og hurtig energi markant.

Jeg er så glad for at komme i gang, én gang for alle. Det skal nok blive rigtig, rigtig godt - det kan jeg mærke i min krop! :)

 

Uge 2: Der sker noget nyt og spændende i forhold til mine tanker om mad....

16-09-2011 11:14

Så er endnu en uge gået med nye, spændende øvelser.

Det er virkelig en udfordring for mig ikke at glemme øvelserne fra den forrige uge. Det gik lige så godt med at strække kroppen igennem morgen og aften, og wupti - så var det fortrængt i mit stille indre. Jeg er dog fortrøstningsfuld, for siger de kloge ikke, at det tager op til flere uger at blive tro mod en ny vane?

Jeg har gjort meget ud af dagligt at skrive ned, hvad jeg har spist i løbet af dagen. Hvilket har været inspirerende for mig. I begyndelsen var jeg ikke helt pjattet med idéen, for jeg prøvede det for flere år siden hos vægtvogterne. Dengang fik jeg en skræk i livet, fordi jeg skulle veje og notere alt ned. Faktisk var det usundt for mig, for jeg blev helt fanatisk. Men nu gør jeg hver aften status over min mad, og jeg husker til min store overraskelse alt, hvad der ryger ind. Det vil blive en god vane, for jeg har altid småhapset lidt hist og her, og jeg er overbevidst om, at det er blevet til mange "tomme" kalorier (-og kilo) i det helt store regnskab.

Jeg læste desuden artiklen om; "Hvordan de slankes forhold er til mad" og jeg bed mærke i, at de næsten alle har et indre regnskab over deres madindtag over dagens løb! Interessant, for det har jeg aldrig haft - men, det vil jeg satse på i fremtiden. 

Nu vejer jeg mig hver morgen og har det faktisk godt med det. Som jeg skrev sidst, er det virkelig en ny følelse. Vægten sagde imorges 71kg og det er længe siden sidst. Ih, 60´erne er lige om hjørnet og jeg glæder mig til, at vi mødes igen.

Jeg har også lagt mig en studieplan og tænkt meget over, at den skulle være realistisk og opnåelig. Jeg synes, resultatet blev godt. Før i tiden, ville jeg have skrevet 10 kg inden sommer... Jov jov og foråret ville allerede være i gang. Ikke denne gang, det bliver i et tempo, hvor der er plads til at vægten også kan stå stille og at jeg selv kan følge med.

I nat sov jeg rigtig dårligt og ALT for lidt. 5½ time blev det til, og det har virkelig haft konsekvenser for min dag i dag. Tidligere har jeg ikke kunne mærke det så tydeligt, som jeg gjorde i dag. Jeg har været langt mere sulten og LANGT mere hungrende efter søde sager. Så søvn er virkelig en faktor, jeg for alvor skal have fokus på. Jeg skal have mindst 7½ time, hvilket er en udfordring for mig - men det er noget, jeg er nødt til at prioritere. Det var faktisk også spændende, at jeg mærkede mig selv og min sult så tydelig, som jeg gjorde i dag. Tidligere ville jeg ikke have tænkt over hvorfor, men bare spist det mere. Jeg er så småt begyndt at tænke på en ny måde om mad og det er ret interessant!

Vi ses om en uge...

Hilsen Mette

 

Uge 3: En uge med drøn på

23-09-2011 09:49

Er det bare mig eller drøner ugerne ikke afsted? Jeg håber, at alle er kommet godt i gang, det er spændende at læse indslagene i forum.

Jeg har mildest talt haft en uge med fuld drøn på og det har været dejligt at mærke at mine nye madvaner også holder til det. For jeg har hverken spist mere eller mindre. (Hvilket jeg altid plejer) Jeg har været til adskellige møder, og der er jo altid kaffe og kage sidst på eftermiddagen - hvorfor er det egentligt ikke kaffe og frugt? Nå, men på trods af det, har jeg indtil nu modstået kagerne. Jeg har slet ikke haft lyst, for nu går det lige så godt! Jeg har i stedet haft lidt frugt i tasken som redning, og det fungerer udmærket.

Vægten siger nu 70,6 kg og det er en dejlig følelse, at det endelig går nedad istedet for stilstand (eller opad) som det sidste års tid. Som jeg skrev tidligere, tror jeg simpelthen at tankernes magt, har fyldt godt i mig. Jeg har været så fokuseret på den vægt, samtidig med at jeg ikke har forholdt mig til, hvad jeg har kommet indenbords. Jeg spiser fornuftigt, bare for meget af det via småhapseri og ungernes rester. Ja, det lyder pinligt, men jeg har altid lige hapset det der har været tilovers. :) Det er blevet tydeligt nu, hvor jeg gennem et par uger har noteret ned, hvad jeg spiser og holder mit indre regnskab af hvad jeg bør spise på en dag. Jeg tæller ikke kalorier, det fungerer ikke for mig, men jeg sammenligner med andre gode dage, hvor jeg har været tilfreds.

Både Anne Marie og Lise Lotte har nævt den lille sult og jeg tænkte; det lærer jeg ikke, jeg hader at være sulten og føler det ubehageligt. Men, man har jo kun en holdning til man får en ny. ;) Jeg må nemlig indrømme, at jeg faktisk godt kan lide at mærke sulten. Ikke at jeg sulter mig, SLET ikke, men jeg udfordrer mig selv og det jeg mærker i min mave.

Vedrørende ugens øvelse med morgenmad, så er jeg til havregryn med mandler og rosiner. Det gør mig mæt til op af formiddagen, men i weekenden giver jeg mig selv lov til at nyde et rundstykke med familien, ellers bliver det for kedeligt. Men, det er uden tvivl havregrynene der virker bedst, for i weekenden føler jeg mig mere sulten end i hverdagen.

Jeg arbejder stadig på de nye vaner med både søvn, vand, stræk og dybe vejrtrækninger. Det er lettere sagt end gjort, synes jeg. Jeg har derfor købt en lille notesbog, hvor jeg skriver min mad ned sammen med de nye vaner - så må jeg se om det virker bedre. Den er nemmere at tage frem til et hurtigt tjek end computeren.

Jeg står overfor en udfordring i den kommende weekend. Fødselsdag - og det bliver en rigtig tøsefest, ved jeg. Jeg har længe set frem til den aften og vil give mig selv lov til både alkohol og lidt godt. Jeg ved, at regningen kommer i næste uge, men det er okay. Det er det værd, men det bliver interessant at se hvad det "koster" mig på vægten.

Vi ses om en uge....... ; 

Hilsen Mette

   

Uge 4: Min pris for en tøsefest..... 

03-10-2011 13:09

Så har jeg været til tøsefest og det var en fantastisk én af slagsen. Det gik rigtig fint med at spise det rigtige, jeg havde hverken lyst til dessert eller snack - dog fik jeg et stykke pizza til natmad.

Jeg fik RIGELIGT med alkohol og det var supersjovt. Men, når det er sagt, har jeg også fundet ud af, at prisen så sandelig også har været høj. Jeg fortryder det ikke, men konsekvensen har været, at jeg blev bombet tilbage til fase 1 i dagene efter.

Min krop og mine gamle vaner fik lov at fylde og det har været en øjeåbner for mig at indse, hvor stor en betydning alkohol har på kroppen og på mit sind. Vægten steg i dagene efter, på trods af, at jeg stadig spiste fornuftigt. Ligeledes har jeg haft lyst til både sødt og salt. I dag, fredag, er den dag, hvor jeg føler, at det igen er mig, der har kontrollen. Vægten siger desuden 71,00 kg, og det betyder, at jeg har taget 400 gram på!

Øv, jeg må op på hesten igen. Det har virkelig været interessant, for denne gang har jeg kunne mærke og se, hvor stor en betydning alkohol har for min krop - det var jeg virkelig ikke klar over!

Med hensyn til ugens øvelser, så har jeg haft svært ved at holde fokus, jeg har ikke været mig selv 100%, men det er bestemt ikke lig med, at jeg giver op. Man må rejse sig, hvor man falder og det gør jeg så. 

Nå, men på trods af dette, så tænker jeg mere og mere over, hvad jeg kommer i munden. Jeg spiser meget mere grønt og er begyndt at holde lidt mere igen med frugt. Tidligere kunne jeg snildt spise 3-4 stykker dagligt, men prøver at holde det til ca. 2 stykker nu. Det fungere udemærket. Hvis jeg har lyst til guf, så hedder det kun nødder, yogurt og frisk eller tørret frugt. 

I denne uge har jeg ikke dagligt fået noteret min mad. Det dur bare ikke, for jeg har fundet ud af, at det simpelthen er nødvendigt for mig - derud over, vil jeg fremadrettet vælge mine fester med omhu. :)

Hmm, tallet 69 kg lader vente på sig, men jeg skal nok fange det. ;) 

Vi ses om en uge!

Hilsen Mette

 

Uge 5: En tid med udfordringer - i bogstavelig forstand

07-10-2011 17:09

Så er tre kursusdage langt hjemmefra veloverstået og de har stået i udfordringens tegn. Det har været nogle stillesiddende dage fyldt med guf og kage. Til morgenmad var der kage, til middag var der kage (7 slags såmænd) og til aften var der fantastisk mad og rigeligt af det. Jeg klarede det super taget i betragtning af, at er min største last.

Jeg tog kage 2 gange og spiste ikke engang halvdelen af dem, hvilket var ok og nok for mig. Det var ikke på noget tidspunkt svært, for der var grønt og frugt jeg kunne tage i stedet. Det var en sejr og 100 gram er røget sidsen sidst, så vægten siger 70,8 kg. Jeg er på rette vej igen, stille og rolig. ;)

Med hensyn til ugens øvelser, så har jeg tænkt meget over min fortid og hvordan mine madvaner var dengang. Vi har altid hygget meget om mad og nok også lidt mere end hvad godt er. Udover det, er jeg en pige, der spiser med mine følelser. Det kan jeg se, når jeg tænker tilbage i tiden.

Det er også blevet tydeligt for mig, at i de perioder, hvor jeg har haft det allerbedst med min vægt, hænger sammen med mit mentale overskud og hvordan jeg har det psykisk. Det har været interessant at blive bevidst om, og det passer godt med, at jeg skal øve mig i, at se det positivte frem for det negative, altså at vende tankerne. 

Vi ses om en uge,

Hilsen Mette

  

Uge 6: Strategiernes uge....

14-10-2011 08:32

Så er endnu en uge gået og jeg er tilbage til den normale hverdag. Det vil sige, ingen kurser eller ligende og ugen har derfor budt på mere motion på cykel og normal madpakke. Det har været dejligt, for så har jeg automatisk mere styr på min mad, som jeg også er begyndt at notere ned igen.

Jeg kan huske, at Lone på et tidspunkt spurgte mig, om jeg spiste ekstra i weekenden. Det havde jeg egentligt aldrig tænkt over, men jeg synes, at der er begyndt at tegne sig et billede på, at det faktisk er tilfældet. De nye vaner, der er så nemme og overskuelige i hverdagen, føles mere besværlige og svære i weekenden. Jeg kan jo også se det på mit madskema. Det er noget jeg vil være obs på i den kommende tid. Vægten går ganske langsomt i den rigtige retning. 70,6 kg sagde den i morges og det er desuden den tid på måneden, hvor den er allermest ustabil.

Jeg synes, at ugens emne - strategier - har været interessant. Det er dejlig konkret at forholde sig til. Jeg blev inspireret af Lones liste, og det er blevet tydeligere for mig, hvordan jeg kan gribe det hele an. Èn ting af gangen, for indtil nu har jeg følt mig bombaderet med masser af nye idéer og vaner, der alle kunne virke for mig. Jeg har derfor lavet en prioriteret strategiliste - den indeholder både de lettere af slagsen, men også de lidt dybere strategier. I første omgang har jeg valgt ikke at have så mange punkter på, så ved jeg at det er mere realistisk for mig at nå dem alle.

Mit fremtidsbillede holder stadig, på trods af, at det de sidste par uger ikke har været helt tydeligt for mig. Men fornyes skal det ikke. Jeg får stadig en dejlig følelse, når jeg ser det for mig og mærker også motivationen.

Om ikke så mange minutter byder aftenen på et dejligt fodbad, og det er blandt andet én af mine strategier. At gøre 1 god ting for mig selv 1 gang om ugen. :)

Desuden vil jeg forbi biblioteket og snuse lidt til Louise L. Hay. Det lyder som en bog, der gør en forskel og mange kender til den på inde på forummet. 

Vi ses....

Hilsen Mette

 

 

Uge 7 - Så rundede jeg mit personlige "skarpe hjørne"

23-10-2011 19:14

Så skete det ENDELIG! Min kæphest, mit skarpe hjørne, min milepæl, kald det hvad du vil; men endelig kom jeg under 70 kg. Det har virkelig været noget, at jeg har set frem til og jeg synes, at jeg har ventet længe nok.

Det var en dejlig fornemmelse i morges, da vægten sagde 69,8 kg. Underligt nok har den sagt 70,5 kg hele ugen, men sådan er det mig og min vægt. Den står stille og tager så et lille ryk nedad.

Det har været en okay uge. Jeg synes, at jeg har haft god energi i ugens lektion.

Hver mandag aften ser jeg altid videoen med Lone og tager hul på ugens øvelser. Derefter tager jeg lektionen i løbet af ugen i det omfang, jeg magter.

Jeg må indrømme, at jeg henter mange gode idéer fra "de naturligt slanke". Deres tilgang er så forskellig fra hvad min egen var før i tiden. Som jeg skrev tidligere, har jeg aldrig (før nu) ført et indre regnskab for dagens mad, og det gør en stor forskel. Jeg har heller aldrig "sparet på maden", hvis jeg vidste, at jeg skulle spise mere senere på dagen. Det giver god mening for mig, og på den måde tillader jeg mig selv, at spise det jeg har lyst til.

Jeg hæftede mig desuden ved det dilemma Lone berørte i lektionen, "at smide mad ud". Den tog jeg til mig, for jeg tænker nemlig synd og skam - og guffer gerne resterne. Det har jeg besluttet mig for at lave om på. Ud med det.... selvom jeg går på kompromis med noget i mig selv - og ja, har tit tænkt, der er så mange, der intet mad får.

Jeg har stadig fokus på mine weekender og hvordan jeg holder samme mønster som i ugens løb. Det er blevet en anelse bedre, men det er fordi, jeg fokuserer på det. Nu har vi de næste dage en lille mini-ferie, så er spændt på, om jeg holder mit nyvundne tal på vægten.

I øvrigt var jeg i biografen i går, men denne gang med kaffe og nødder. Det er vist første gang, det er sket. Det var nu ganske fint, jeg savnede ikke guffen.

Nu er det tid til ferie og jeg har såmænd været på biblioteket efter Louise L. Hay , så nu må vi se hvad hun har at berette. :) 

Vi ses om en uge..... 

Hilsen Mette 

 

Uge 8 - At holde vægten i min miniferie

28-10-2011 10:35

Så er min miniferie veloverstået og det var en dejlig en af slagsen. Jeg var en anelse spændt på, hvordan det ville gå med hensyn til at holde igen med maden og dermed også vægten. Altså at overføre mit spisemønster fra hverdagen til den hjemlige hygge i weekenden. Det er heldigvis gået ganske fornuftigt. Jeg har selvfølgelig guffet lidt mere, men også valgt at spise mindre af noget andet. Med hensyn til min morgenmad, så spiser jeg det samme hver morgen, havregryn med rosin og mandler. I weekenden supplerer jeg med et halvt rundstykke med hytteost og syltetøjog lidt frugt. Det er en god madrytme, der fungerer for mig.

Ferien har budt på en tur i svømmehallen med min familie. Det er jo ingen hemmelighed, at det er vældig længe siden sidst. Jeg har simpelthen ikke haft lyst til at vise mig og min krop frem i bikini, nej tak. Jeg var så overrasket over min reaktion, for det var okay og jeg nød det. Og med ugens lektion in mente, så tror jeg simpelthen, at jeg ubevidst har fået ændret et gammelt tankemønster: "Ej, det er pinligt at gå i bikini" og "åh, så kigger alle andre" er blevet til: "Det er ok, jeg er igang" / "jeg er tilfreds med mig selv og jeg har fine former". Det var en dejlig oplevelse og herligt at se mine drenge plaske rundt.

I weekenden sagde vægten 69,1 kg og jeg var ikke til at skyde igennem, fantastisk. Men, men... På trods af fornuftig mad, så sagde vægten igen 70,2 kg mandag morgen. Ej, det irriterede mig - og for at sige det mildt, så vippede det mig af pinden. Jeg var heldigvis til spinning om eftermiddagen (Det gør jeg fast én gang ugentligt.) og så spiste jeg ellers løs om aftenen. Alle de gamle vaner tittede frem, men pyt - jeg gav lov og kunne dermed også mærke, at det ikke var rart. Så som jeg skrev tidligere, så er det jo op på hesten igen.

Vægten sagde 69,8 kg imorges og det er ok. Tror kroppen står stille for en tid, det har været mønstret indtil nu, når jeg har tabt mig lidt.

Med hensyn til ugens lektion på Slankestudiet, så bliver det også næste uges fokus. Jeg kan mærke, at jeg skal bruge ekstra energi på de der overbevisninger, for det er relevant at forholde sig til. Mon ikke at vi alle har hæmmende mønstre/tanker? Det er bare lettere sagt end gjort at blive bevidst om tankerne.

Den kommende weekend byder på tøsefest, og jeg er nysgerrig på om min krop reagerer som sidst! Det er måske ensbetydende med at vægten står stille, men det er så et bevidst valg. ;)

Vi ses om en uge...

Hilsen Mette

 

Uge 10 - Vægten går klart den rigtige vej

13-11-2011 12:56

Så siger vægten 5,2 kilo mindre end for 10 uger siden.

Det var en fornøjelse, at sige godmorgen til mig selv og vægten i morges. Tallet lød på 68,4 kg, og nu nærmer jeg mig ENDELIG det antal kilo, jeg vejede før min 2. graviditet.

Det er en fantastisk følelse, at se og mærke, at de nye vaner er lykkes og ikke mindst at de allerede skaber resultater. 

Her den anden dag bed jeg mærke i, at jeg faktisk kan mærke på mig selv, at jeg er blevet lettere. Ved godt, vi kun snakker 5,2 kg, men det gjorde mig eftertænksom, må jeg indrømme. Tænk engang hvordan det føles, når jeg i fremtiden runder de 10 kilo??

Den seneste tid har jeg været presset på flere områder af mit liv - og jeg er blevet bevidst om, hvor vigtigt det er, at jeg husker at høre, se og ikke mindst mærke mig selv.

I ugens lektion på Slankestudiet kommer Lone ind på det med bevidsthed. Det er en vigtig ressource, som gør det nemmere at få kontakt til sig selv. Det gav rigtig meget mening for mig!!! Min sidste tid har nemlig været præget af, at jeg har haft så mange tanker, der har været svære at løse og det har gjort, at jeg har glemt bevidstheden om mig selv og mine personlige ressourcer. Derfor vil jeg i den næste tid have fokus på at tage en pause fra tankerne, se fremtiden og løsningerne for mig og ikke mindst huske mere på mit fremtidsbillede.

Jeg vil håber på, at det giver mig den ro, jeg har brug for. Vi har alle perioder hvor tingene falder sammen og det er næppe sidste gang i mit liv det sker, så det er bare med at komme igang med øve de nye "tankestrategier".

På trods af en presset periode har det været interessant at mærke, hvordan mit forhold til mad, har ændret sig. Tidligere spiste jeg meget mere, specielt i pressede situationer, men det har slet ikke været aktuelt denne gang. For første gang i mit liv kan jeg virkelig godt lide at mærke min sult - jeg udfordrer den faktisk. Jeg har slet ikke haft lyst til at falde i gamle uvaner med småtspiseri eller guf om aftenen (kun til disney :)) - og det kan jeg se på vægten. 

Stadigvæk styrer jeg mit indre regnskab over det, jeg spiser i løbet af dagen. Faktisk noterer jeg det ikke længere ned, for jeg kan godt huske, hvad der ryger ned i løbet af dagen og hver aften gør jeg status over dagens indtag. Stadig spiser jeg også mindre, hvis jeg skal i byen, og jeg ved, at der er lidt ekstra godt. Det er en befrielse, altså mit nye system, for jeg trives med det.

God vind til jer alle derude, vi ses i næste uge. 

Hilsen Mette ;)

 

Uge 11 - Tanker og Følelser - en kompleks størrelse!

18-11-2011 09:41

Som alle de andre uger, snuser jeg omkring på Slankestudiet inden jeg skriver om ugens forløb. I dag blev jeg virkelig inspireret af de indlæg, der er i forum på 14-ugers-forløbet. Sikke nogle dybe tanker og ikke mindst DYBE processer I alle har gang i. Jeg har dyb respekt for det I skriver - stort som småt. Men, det der blev mest tydeligt er, AT DET HER VIRKER. Også selvom, at vægten måske står stille for nogle, for sindet og bevidstheden kommer jo først. Det, jeg læste, betyder et skridt i den rigtige retning - og jeres historier rører mig.

Jeg har tænkt meget over følelser, tanker og mad - og som jeg har været inde på tidligere, så hænger stress, glæde, vrede og sorg meget sammen med mit personlige madmønster. Når jeg er træt og udkørt spiser jeg mere, når vi rigtig skal hygge, så er det med guf og lignende, og når jeg har mange tanker og er forvirret, så spiser jeg mere - ja, sådan har det været tidligere.

Denne uges lektion om tanker og følelser er meget personlig og kompleks, og den bliver jeg ikke færdig med foreløbelig. Den ryger i min personlige rygsæk - det er vist altid godt at have den lektion in mente.

I begyndelsen af forløbet havde min dreng været syg og var derfor hos lægen. Og ja, så skulle vi da lige var et smut forbi bageren. Han skulle da have lidt godt - når nu det bette pus var syg. Efter, at Lone stillede spørgsmål til, hvorfor lige bageren, da blev jeg pludselig klar over, at jeg var ved at skabe en vane for mine børn (i bedste mening selvfølgelig) - en vane, som de måske skal kæmpe med engang i fremtiden! For hvorfor er det kage, jeg vælger? Ja, det har jeg selv været vant til, men hvorfor ikke vælge et Anders And blad i stedet for? Det er jo egentligt en ret interessant tanke. 

Det, som også optager mig i denne uge er, at når fortiden og fremtiden er på plads, så kan man været i nuet. Se, det synes jeg, er svært. Jeg skal virkelig øve mig i ikke at se problemerne, men i stedet løsningerne og hvordan jeg ønsker problemet løst. Det er ikke helt nemt - men ikke desto mindre relevant.

Vægten er steget 200g og siger derfor 68,6 kg. Det er okay, sådan er den jo og det er det mønster, den har haft de seneste uger. Næste uge står den sikkert stille og så er det forhåbentligt lidt nedad igen! 

God uge til jer alle.... 

Hilsen Mette

 

Uge 12 - De kære gamle og nye vaner

27-11-2011 00:12

Sørme om det ikke også blev uge 12. Jeg synes bare, at tiden flyver afsted, og hvor er det underligt at forløbet snart er ved vejs ende.

Vægten viser 68,2 - og 5,4 kg mindre end da vi begyndte for 12 uger siden.

Men for nylig var den faktisk steget - og kommet op på 68,7 kg.

Jeg har styringen

Og det gode var, at jeg havde regnet det ud. HA! Denne gang havde jeg altså styringen. Jeg er faktisk ganske tilfreds med det hele, for jeg har haft en uge, hvor der er røget lidt ekstra ned end de forrige. Vi snakker kage, guf og ekstra mad, end jeg ellers ville have valgt at spise.

Jeg har givet mig selv lov til at nyde, og det har været en fornøjelse. Ud med den dårlige samvittighed og ind med velbehaget. Ganske vist har jeg nydt i et helt andet omfang end jeg ville have valgt tidligere. Men på trods af det, kunne det SMAGES og NYDES.

Til min store forbløffelse fik jeg det nærmest dårligt at ét stykke kage - en kage jeg tidligere ville ha´spist det dobbelte af, før jeg kunne mærke en mæthed/ubehag. Så noget er forandret, jeg smager mere på det hele.

Det samme er tilfældet med slik, få stykker, og så er jeg mæt og tilfreds. Det er en ny vane, jeg byder velkommen og gerne vil have i mit liv - så den giver jeg ekstra opmærksomhed fremadrettet.

Få nye vaner ad gangen 

Apropos nye og gamle vaner, ja så har ugens lektion på Slankestudiet været interessant. Jeg bed mærke i, at gamle vaner tager omkring et år at skifte ud. Hold da op, det er lang tid og kræver derfor, at de ikke bliver glemt undervejs. Jeg skal have nogle få vaner af gangen ad gangen, jeg ønsker at ændre, ellers mister jeg pusten. 

Der var flere emner, der fangede mig - specielt det med at finde et tema til en udfordring, gøre noget spontant hver dag og ikke mindst at forfølge en STOR DRØM!!! :) - jeg ved endnu ikke, hvad min drøm skal være, jeg har så mange. Jeg må finde frem til den, jeg har mest energi i.

Nye julestrategier

Med hensyn til udfordring og tema, så har jeg valgt, at jeg vil have en jul UDEN stress, jag og dårlig samvittighed. Jeg er allerede ved at planlægge december og juleshoppingen er igangsat. Det er helt nyt for mig, da jeg altid har været ude i sidste øjeblik og det er allerede en sand fornøjelse.

Den dårlige samvittighed vil jeg følge op på, den hører mere sammen med julemaden. Mon ikke, at der er andre herinde, der kender til det dilemma???

Hvad angår at gøre noget spontant hver dag, så har jeg ikke fået det ført ud i livet endnu, mon ikke at vi alle ville have godt af det. Jeg vil i hvert fald have det in mente i den kommende tid. ;)

Dejlig uge til jer alle..

Hilsen Mette

 

Uge 13: Ugens lektion på Slankestudiet var en øjenåbner

04-12-2011 09:01

Hold da op, så er det sandelig december - igen. ;)

Nisserne titter frem, julesokkerne hænger klar, ungerne er spændte, nissebanden i fjerneren, julefrokosten er lige om hjørnet, julemaden i sigte og julebag i weekenden.

Jul med nydelse

Som jeg skrev i sidste uge, er det stadig min plan, mit mål, at december er foruden stress og jag. Jeg har planlagt tidlig juleferie og er så småt i gang med gaver. De 48 kalenderpakker er næsten i hus og halvdelen er pakket ind.

Det her er store sager for mig, altså at være så forberedt - og jeg nyder det. Jeg tror, at min mand, tænker at jeg er blevet tosset. For jeg planlægger det hele. Jeg VIL bare ha´styr på sagerne og det kan kun gå for langsomt.

Jeg vil ha´styr på sagerne, så jeg kan få tid til at nyde. :) Det er nemlig en stor værdi for mig. Så apropos ugens lektion, så er det altså vigtigt for mig at have kontrol, for at kunne slappe af og nyde.

Bevidst om værdier

Det var meget interessant at læse om værdikonflikter. Det kunne jeg nikke genkendende til. Tit og ofte har jeg bare lyst til at slappe af med drengene og bare "være". Men jeg kan simpelthen ikke, hvis der er for meget rod eller kaos omkring mig - Tit og ofte, vælger jeg begge dele - og så er jeg halvhjertet tilstede.

Jeg ser ugens lektion på Slankestudiet som en øjenåbner. Jeg skal blive bedre til at proiritere i værdierne, og så være tilstede 100%, i stedet for det halve. Mon ikke, at det giver mig mere velvære på sigt.

Jeg har endnu ikke nået det hele, men det kommer - jeg vil. Altså gøre mine prioriteringer tydelige og måske også bliver lidt mere klar over hvad det eventuelt trænger til fokus og energi.

Det giver meget mening, når Lone skriver, at det varierer, hvor man lægger energien - alt afhængig af, hvor man er i sit liv. Det kan jeg genkende. Og jeg må indrømme, at jeg i perioder (set i bakspejlet) måske fravælger jeg de område, der aller mest trænger til energi.

Tjek på vægten - og ny udfordring 

Vægten står stille nu, hvilket jeg trives med. (Og jeg har jo også tabt mere end 5 allerede). Jeg har besluttet mig for, at målet er at komme gennem december med en stabil vægt. Det er simpelthen for urealistisk for mig at vægten skal gå nedad - så godt kender jeg mig selv og december. Nu bliver jeg ikke skuffet, for nu er det mig, der har besluttet det.

Jeg går en kæmpe udfordrende uge i møde. Der venter 4 dages stillesiddende kursus, 4 dage uden VÆGT på værelset og 4 dage FYLDT med kager. Som jeg skrev sidst, var der såmænd kun 7 slags kager til middag. Det bliver den ultimative udfordring på mine nye vaner og jeg er spændt på, hvordan det forløber sig. Jeg er optimistisk, det klarer jeg i stiv arm og vægten skal nok stå stille. Jeg føler mig nemlig godt klædt på! :) 

God uge til jer alle..

Hilsen Mette

  

Uge 14: 6,5 kg lettere på 14 uger

12-12-2011 17:02

Det blev til 6,5 kilo på 14 uger med SlankestudietJo jo, den er go´ nok! Jeg overlevede 4 dages kursus med MASSER af fristelser og alkohol. Jeg har virkelig spist, som jeg har haft lyst til, og har ikke på noget tidspunkt fornægtet mig noget. 

Hver gang jeg har taget f.eks. kage, så har jeg taget et lille stykke og derefter kun spist halvdelen. Det virker rigtig godt for mig - og af én eller anden grund har jeg en bedre følelse med at spise "guf", når jeg efterlader lidt. Min egenkontrol bliver nok mere synlig, tænker jeg???

Vægten er gået 6,5 kilo ned

Men, som skrevet i sidste uge, var det 4 dage uden vægt. Så jeg var MEGET nysgerrig fredag morgen, da jeg stillede mig på vægten. For første gang i LANG tid sagde vægten 67,1.

Jeg var noget overrasket, for det er mere end et kilo mindre end da jeg tog afsted. Så jeg bestod min sidste test på mine nye dejlige vaner med bravour - og jo den er go´nok, vægten har sagt det samme i 3 dage nu! ;)

Det er da en herlig afslutning på 14 uger - 14 spændende uger, men også krævende og hårde. Men det har absolut været "besværet" værd. Jeg har fået mange erkendelser og spændende redskaber med i min personlige rygsæk.

Gladere for mig selv for hver tabt kilo

Mit fokus på ugens lektion har været at jeg virkelig skal acceptere mig selv som jeg er på godt og ondt. Personligt kan jeg mærke at for hvert et kilo jeg bliver mindre, da bliver jeg tilsvarende gladere for mig selv. Den følelse er vokset den sidste tid og det er ganske, ganske rart.

Vi har alle godt af at sætte os ned og skrive med ord, hvem vi er? Ligesom gøre status quo på det hele. Det har været vældigt sundt for mig. Nogle gange kan vi være på vej i den helt forkerte retning, og den eneste, der kan vælge den rigtige vej igen er jo KUN os selv! Så det er en øvelse, det er værd at tage frem igen - måske engang hvert ½ år. Det vil jeg huske i fremtiden.....

Kære jer, der har læst mine ugentlige blog-indlæg. Jeg håber, I hver og én har fået noget konstruktivt ud af forløbet. Tak for jeres kommentarer. Håber, at I som jeg sidder med nye redskaber til at passe på jer selv og ikke mindst mærke jer selv bedre når dagligdagen kører for fulde blæs.

Kære Lone, Tak for muligheden, det har været en sand fornøjelse og stor med dejlig udfordring.

Glædelig Jul til jer alle. 

Kærligst Mette

 

D. 27.12 fik jeg en mail fra Mette. Her er hvad hun skrev:

 

Hej Lone 

Glædelig jul til dig og dine kære.

Vil lige fortælle at vægten i morges stod på 65,8 kg. :D

Så nu er vægttabet 7,8 kg og så endda i en julemåned. 

Knus Mette